De norske tsunamier

Ofte forbinder vi tsunamier (eller flodbølger, som det også hedder) med jordskælv i Stillehavet. Men tsunamier kan også forekomme i Norge, og de kan blive ekstremt store og forårsage enorme ødelæggelser.

De sidste godt 100 år er der registreret tre tsunamier på Vestlandet – to af dem på samme sted. I 1905 førte et skred i Loen til, at en 40 meter høj flodbølge rullede gennem dalen og rev alt med sig:

Vannmassene ble kastet opp i en over 40 m høy flodbølge som veltet seg over vannet og inn mot de små bygdene Nesdal og Bødal. Hus og uthus med sovende mennesker og dyr ble feiet av tuftene og slengt oppover land av vannmassene. Skog og jord ble flådd vekk, og dampbåten ‘Lodølen’ ble kastet 300 meter oppover land. 61 av de 122 menneskene som bodde i de to bygdene omkom under denne katastrofen.

Allerede i 1936 skete det igen på samme sted, og denne gang blev bølgen mere end 74 meter høj, og 73 mennesker omkom. I 1934 omkom 40 mennesker i Tafjord, da et skred førte til en flodbølge på over 60 meter.

Årsagen til flodbølgerne er ikke jordskælv men at fjeldsiderne slår sprækker og knækker af. Mange steder på Vestlandet er der op under 1.000 meter høje fjeldsider, som går nærmest lodret ned mod fjorden. Når tusindvis af kubikmeter løsner sig og falder hundredevis af meter ned i vandet, sker der ting og sager. De stejle fjelde på hver side af fjorden virker nærmest som en tragt, og vandet kan kun bevæge sig opad.

Truslen er vedvarende. I dag regner man med, at Åkneset står for tur og vil dratte i vandet når som helst:

Det ustabile fjellpartiet beveger seg ikke som én blokk med en øvre 600 m lang sprekk. Fjellpartiet er sannsynligvis oppdelt i flere blokker som beveger seg noe forskjellig. Den sørvestlige delen av fjellet, som vender ut mot en stor kløft, beveger seg opptil 10-15 cm pr. år. Andre deler beveger seg i størrelsesorden 2-6 cm pr. år[...]

Udover at det er et problem for de 5-7.000 indbyggere, som vil blive direkte berørt af et skred, er området også meget populært blandt cruiseskibene. Geiranger, som ligger inderst i fjorden, får besøg af over 200 cruiseskibe om året.

Top Gun

Som barn var en af mine favoritfilm Top Gun. Den startede drengedrømmen om at blive pilot, og selvom den ikke blev til noget, er fascinationen for flyene stadig intakt.

Når man er ti år forstår man heller ikke så meget af den slags film. Det har senere gået op for mig, at TOPGUN (som det faktisk hedder) eksisterer i virkeligheden, og at de fleste fakta omkring skolen er rigtige i filmen (og der er sikkert meget forkert).

Det fik mig til at grave lidt, og både historien bag skolen og filmen er ret interessant. Skolen blev startet, fordi man fandt ud af, at amerikanske piloter under Vietnamkrigen var for dårlige:

Yet when American fighter and attack pilots found themselves on bombing runs in Vietnam and facing smaller and more maneuverable subsonic, Russian-built MiG-17, -19 and -21 jet fighters, not only were they underprepared, they were shackled by unrealistic rules of engagement. The loss rate was frighteningly high. The Navy’s kill ratio was 2 to 1 (compared to 10 to 1 in World War II and Korea), at times dipping even below that, while the Air Force fared no better, at times, than breaking even.

Man måtte gøre noget, og TOPGUN var en realitet. Piloterne blev trænet i direkte kamp, og kill ratioen steg til 13:1.

Selvom filmen i dag bærer præg af at være næsten 30 år gammel, så har den også en meget interessant historie. Søværnet deltog aktivt i produktionen (efter at have screenet manuskriptet for bandeord, “forkert” søværnsopførsel osv først). De stillede hangarskibe, fly og mandskab til rådighed. Mod betaling naturligvis. En historie fortæller, at mens filmholdet filmede fly, der lettede mod solnedgangen, ændrede kaptajnen skibets kurs så lyset var forkert. Da instruktøren anmodede om at få ændret kursen tilbage, svarede kaptajnen, at det kostede $25.000 at ændre den. Det fik instruktøren til at skrive en check på stedet, og kursen blev ændret tilbage, så man kunne filme solnedgang i fem minutter til.

Der skete også mere tragiske ting. I filmen må Maverick og Goose hoppe ud med faldskærm, fordi flyet går ind i et “flat spin” og mister motorkraft. For at filme det skulle en erfaren luftakrobat, Art Scholl, få flyet til at spinne, men noget gik galt:

Scholl was trying to perform an inverted flat spin (an upside down spin), when something unexpected happened with the plane.  Scholl’s last words were “I’ve got a problem” (at an altitude of 3000 feet), and “I’ve really got a problem” (at an altitude of 1500 feet).

Han klarede ikke at rette det op igen og styrtede i havet og omkom. Hverken flyet eller piloten blev fundet igen. Filmen blev dedikeret til hans minde.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Projekter med Raspberry Pi og billige ting fra Kina

Jeg har det sidste års tid kastet min elsk på Raspberry Pi og node.js. Det har blandt andet mundet ud i en vejrstation (som du kan se i aktion her og læse om tilblivelsen af regnmåleren her). En af mine favoritbeskæftigelser er også at surfe på Deal Extreme og andre kinesiske websider efter nye dele. Varerne på Deal Extreme er i forvejen latterligt billige, men når fragten er gratis, kommer man nemt til at sidde og fylde mere og mere sære ting i indkøbskurven.

For tiden har jeg en række nye projekter i tankerne:

  • Strømmåler. Min strømmåler er af typen, der blinker, hvor 500 blink svarer til 1 kWh. Jeg kunne tænke mig at montere en lyssensor, som kan opfange disse blink og gemme dem i en database. Data!
  • Måle varmepumpens effektivitet. Jeg har en luft->vand varmepumpe som primær varmekilde. Den fungerer i korte træk sådan, at koldt vand pumpes ud for at blive varmet op og komme tilbage. Jeg forestiller mig at man kunne montere en temperatursensor på de to rør og måle temperaturforskellen med jævne mellemrum. Data!
  • Vindmåler. Vejrstationen er ikke komplet, for den mangler vindmåleren. Den er under construction. I korte træk er den konstrueret sådan, at en mølle driver en sort plade. Pladen har et hul, og på den ene side sidder en lyssensor, og på den anden side sidder en laser. Hver gang sensoren registrerer laseren, har møllen kørt en runde, som kan gemmes i en database. Vi valgte en laser, fordi den giver et kraftigt lys, man ikke kan tage fejl af, og … laser!

For tiden er jeg i gang med et konkret projekt, der handler om at overvåge og delvist automatisere mit drivhus. Udover de åbenbare ting som måling af temperatur, luftfugtighed og jordfugtighed har jeg også planer om at installere en blæser. Den skal kobles til et solcellepanel, og når det bliver tilstrækkelig varmt (ifølge målingerne fra temperatursensoren) skal Pi’en åbne for strømmen mellem solcellerne og blæseren, og det skal forhåbentligt køle drivhuset lidt ned. Det bliver nemlig temmelig varmt.

Derudover har jeg nogle andre dele liggende, som jeg endnu ikke har fået brugt. Blandt andet et magnetometer (som måler hvordan den står i forhold til Jordens magnetfelt), en 433 MHz sender og modtager, og en skærm fra en Nokia 5110.

Jeg foretrækker Raspberry Pi fremfor for eksempel Arduino, fordi den er en hel computer med fuldt operativsystem etc. Det betyder, at jeg blandt andet selv kan vælge programmeringssprog, og der er det sjovt at man kan bruge JavaScript.