fiskeben.dk


Meninger med mening

Archive for december måned 2005

I dagens anledning er det vist på sin plads med en lille liste over, hvad der var godt, og hvad der var mindre godt i 2005. Jeg har valgt at medtage ting, som både relaterer personligt til mig og som kan være af mere generel karakter.

Hot
Job på KMD
Jeg følte mig utroligt priviligeret, da jeg 1. marts kunne starte på KMD. Et godt job med gode kolleger og god løn i Danmarks største it-virksomhed er ikke noget man skal kimse ad. Tiden på KMD har desuden også budt på firmabowling og gratis tur til håndboldkamp. Desværre bliver det ikke engang til et helt års ansættelse.

Kashmir – No Balance Palace
Kashmir udgav sidst på efteråret deres vel nok bedste plade til dato, i hvert fald efter min mening. Den har fulgt mig på mange cykelture til og fra arbejde. Pladen bliver ikke dårligere af, at så prominente navne som David Bowie og Lou Reed har været inde over.

Bikstok Røgsystem – Over stok og sten (og koncert på Stundenterhuset)
Ligesom Kashmir, så har Bikstok Røgsystem også lagt toner til mange cykelture til og fra arbejde. Desuden gav de en

31

dec

0

Journalistisk fanatisme

Så skal vi til det igen: I nat vil der falde indtil flere centimeter sne i dele af landet, så forvent at hele landet ugen ud vil være lammet. Vi kan simpelthen ikke håndtere disse ekstreme vejrforhold; al offentlig transport indstilles på ubestemt tid, og det er totalt hovedløst at i det hele taget bevæge sig udenfor en dør. Derfor sætter vi nu vores yderst kompetente forsvár ind mod denne uhyrlige trussel for at komme stakler og tåber til undsætning samt at transportere forsyninger fra Lokalbrugsen til Jens Hansens bondegård.

Der går som altid inflation i spekulationerne om følgerne, når meterologerne øjner lidt snefald eller blæsevejr. Gang på gang skal vi slæbes gennem den ene kedelige reportage om "snestormens" rædsommeligheder, og vi skal stilles om til den ene kedelige journalist i en øde og stormomsust krog af Danmark efter den anden. Vi får tudet ørerne fulde af ligegyldig viden om, hvorledes dette djævelske lavtryk sender byger af sne ind over landet fra den og den retning.

Kan medierne ikke snart forstå, at vi ikke gider køres rundt i manegen på den måde? Hvorfor skal vi gang på gang have tudet ørerne fulde om, hvor "skrækkeligt" vejret er i Danmark, når det alligevel viser sig at blive en tiendedel så slemt, som de går og gør det til? Får de procenter af overskuddet hos producenterne af sneskovle, strøsalt og snekæder? Eller er de bare sensationshungrende og lallende amatører, hvis journalistiske formåen ikke når over Ekstra Blads-niveau?

28

dec

1

Evaluering af årets høst

Det var så den juleaften. Vi slæbte indpakkede gaver med ud til mine forældre, og vi slæbte udpakkede gaver med hjem igen. Den sædvanlige rutine.

Årets høst var sådan set udmærket. Dog synes jeg fornuftsgraden er ved at blive lige lovlig høj. Jeg savner lidt den barnlige glæde ved at stå op den 25. for at lege med sine julegaver, men det er sikkert bare en del af det at blive ældre. Selvom det kan have sine spændingsmomenter at stå op og lege med min nye kokkekniv, er det ikke lige det, jeg er mest vild efter. Her kunne det have været på sin plads med noget elektrisk gøgl, som fx en mp3-afspiller, en ny mus eller noget helt tredie men spændende legetøj til computeren. Istedet er det blevet til tøj og "ting til huset", hvor det mest ufornuftige er filmene Kill Bill I og II – og tak for dem.

Et eller andet sted er jeg selv ude om det, for jeg har jo ønsket mig disse ting. Et andet problem er også, at elektroniske dimser som regel er noget dyrere end bukser, trøjer og lignende. Jeg tror dog, at jeg vil forsøge at lade være med at ønske den slags fornuftsbetonede ting til næste jul og istedet ønske mig alt muligt ufornuftigt. Det fornuftige kan jeg selv gå ud og investere i.

26

dec

0

Juleaften

Dagen, som hele landets små rollinger har længtes efter i en måned nu, er indtruffet, og overalt bliver der pyntet grantræer og gjort klar til aftenens fejringer. Der skal spises, skal der, og der skal deles gaver ud for et ikke-uanseeligt antal kroner. Min liste over online kontakter vidner også om, at folk er rejst derhen, hvor juleaftenen skal fejres, for sjældent har den været så tynd.

Selv er vi ikke rejst endnu. Vi skal ud til mine forældre til juleaften, men Lilli er på arbejde til 15.30, så det varer noget endnu, før vi kommer så langt. Heldigvis planlægger TV3 (plus?) at vise alle juleafsnit af The Simpsons i eftermiddag, så jeg skal nok få tiden til at gå.

Tilbage er vist bare at ønske alle en rigtig glædelig jul.

24

dec

1