fiskeben.dk

Selvom jeg egentlig har tilbragt nogen tid i Bergen i de sidste to-tre år, så havde jeg stadig min første rigtige bytur til gode – indtil i går. Det var en lidt mærkelig tur, men kun mærkelig på den gode måde.

Det startede, som den slags altid gør, med at vi sad nogle stykker og slyngede pilsnere ned (det som hedder vorspiel i dette land). Selvom de koster 12,- kr stykket, så bliver de ikke nydt en disse mere, end man gør i Danmark. Den bedste øl, der kan købes for menneskepenge heroppe, er den lokale Hansa Pilsner. Det andet er bare pis. Anyway, efter at have slynget tilpas med pilsnere ned, blev vi kørt den lange vej til byen, hvor vi besøgte diverse steder. Der er en del pubber rundt omkring i byen, og generelt set vil jeg sige, at standarden er temmelig høj. God musik, velholdte lokaler, nogenlunde plads. Priserne var chokerende lave, hvor vi det billigste sted fik en fadøl og en irish coffee for 80,- kr – og så var det endda den bedste irish coffee. Det overraskede mig lidt. Ellers kan det siges om priserne, at det sikkert ikke er dyrere at gå i byen i Bergen end det er i downtown København.

I Norge lukker barerne temmelig tidligt. De fleste har bevilling til kl. 2, mens nogle andre har til kl. 4. Vi tog bussen hjem ca. kl. 3, hvor vi var totalt smadrede efter en lang dag med arbejde på huset. Havde vi ikke været så trætte, var vi nok taget på det, der her i landet kaldes nachspiel. Når barerne lukker så tidligt som de gør, og priserne er så høje som de er, så samles folk et sted og drikker videre – gerne til langt ud på formiddagen. Det gad vi ikke lige…

Som arbejdsløs immigrant i et land, hvor vintersport står højere på dagsordenen end smør på brødet, er det lidt af en omvæltning at immigrere på samme tid, som Vinter OL løber af stabelen. Sagt på en anden måde, så har jeg set mere Vinter OL i fjernsynet i de sidste ti dage, end jeg har i hele mit liv.

Hvad værre er, så er hade-sporten over dem alle, curling, begyndt at vække interesse hos mig. Det er ikke kun fordi spillerne (specielt de norske) ser lidt dumme ud, at det er skægt at se på. Nej, strategierne og spillet som helhed er faktisk ret interessant. Det er ikke uden grund, at det kaldes skak på is.

Det er dog ikke mere interessant end at jeg har gidet følge Danmarks eneste medaljehåb ved OL, men det er også godt det samme, for de klarer sig vist ikke specielt godt. De norske kvinder er derimod kvalificeret til semifinalen, og det er flot.

Ellers hersker der en generel opgivende stemning i landet. Norges medaljehøst – guld i særdeleshed – har sjældent været tyndere, og derfor skal vi stadig se interviews og kommentarer fra den norske vinder af skihop, selvom det er over en uge siden, at Lars Bystøl vandt. Trættende? Ja, det tror jeg nok det er.

Om jeg selv nogensinde bliver fanatisk tilhænger af vintersport skal indtil videre stå hen i det uvisse. Faktum er, at det rent faktisk er muligt at fatte interesse for det, og da jeg i forvejen er udstyret med et sports-gen, er det bestemt ikke umuligt.

I morgen kan jeg fejre en-uges jubilæum som statsløs. Jeg har endnu ikke fået et norsk personnummer og er derfor temmelig meget uden rettigheder; jeg kan ikke åbne en bankkonto endsige låne en bog på biblioteket. Heldivis kan jeg heller ikke betale skat – hvis bare der var noget at betale skat af.

Meget apropos det sidste, så har jeg endnu ikke fundet job. Jeg har søgt utroligt mange jobs efterhånden, og i torsdags var jeg til samtale hos en virksomhed inde i byen. Stillingen er som udvikler af applikationer til internt brug, og jeg glæder mig meget til at høre resultatet. Da indtrykkene fra samtalen havde sunket lidt ind, begyndte jeg at blive en smule skeptisk med hensyn til, om stillingen i det hele taget var noget for mig, men efterhånden som jeg har tænkt over det, synes jeg det lyder bedre og bedre, så jeg er begyndt at krydse, hvad krydses kan, og det bedes du også gøre, tak.

På torsdag skal jeg til samtale nummer to, og her glæder jeg mig til at høre nærmere om, hvad stillingen indebærer. Mit problem for tiden er, at jeg har det med at glemme, hvad de mange jobs handler om, og når stillingsopslagene fjernes, står man lidt på bar bund. Af skade bliver man klog, så jeg er begyndt at gemme dem.

Ellers ser jeg meget frem til at få respons på et par andre ansøgninger, som jeg har sendt, fordi nogle af dem måske kunne gå hen og blive drømmejobbet. Jeg kan ikke gøre så meget andet end at vente.

Nu har jeg fået taget mig sammen til at lægge nogle billeder på nettet. For tiden fokuseres der nok mest på bygningen af den nye lejlighed, som vi går og pusler med, men efterhånden som jeg vænner mig til at bruge dette smarte galleri-software, som jeg har smidt på siden, så kommer der nok billeder af anden art også.

Jeg havde først tænkt mig at lægge billederne på flickr.com og dele dem ad den vej, men det virker ikke særlig godt, og jeg kan heller ikke rigtig kræve, at alle og enhver gider registrere sig der. Jeg regner dog med, at jeg vil