fiskeben.dk

Jeg spiller egentlig ikke så mange computerspil længere, som jeg gjorde engang. Når det endelig sker, er det mest på min PlayStation2 og oftest er det Grand Theft Auto – San Andreas (GTA).

Der er dog et spil på vej, som virkelig fanger min interesse. Det hedder Spore (se også artiklen på Wikipedia), og er vel til dato det ultimative i det, som kaldes user created content – altså et spil, hvor det er spilleren, der bestemmer farten og hvad der skal ske. Sådan er det i fx GTA, hvor friheden har høj prioritet og selve målet med spillet er lavere prioriteret. I Spore handler det om at udvikle sin helt egen civilisation helt fra amøbestadiet til rumalderen. Som spiller har man selv al mulig indflydelse på udviklingen af de væsener, som skal udgøre ens civilisation, og det må vel være den pt største grad af spilfrihed, man kan forestille sig.

BBC News har en artikel om fænomenet, og de har også et interview med manden bag Spore. Han stod for i øvrigt også bag spil som SimCity og The Sims.

I går var vi ude og lave noget godt gammeldags frivilligt arbejde. En lokal ungdomsforening, der har en af vores gode venner som "voksenkontakt" (eller hvad skal man kalde det…), havde arrangeret alkoholfri koncert i hallen, og sådanne arrangementer kræver naturligvis nogle fornuftige, voksne mennesker til at holde lidt øje med det hele. Hvad er så bedre end at shanghaie hele vores omgangskreds af fornuftsramte folk?

Da det var et alkohol-og-det-der-er-værre-frit arrangement for unge under 20, vil de naturligvis gøre alt for at drikke sig stive. Det er altid morsomt at se, hvordan de skjuler øl i buskene og forsøger at se normale og ædru ud, når de dingler hen til døren for at komme ind til koncerten. De glemmer selvfølgelig, at vi også har været i samme alder engang (utroligt nok), og at vi kender alle deres underlige tricks. Det var en smal sag at trevle den slags op. Værre var det med dem, som vil sælge stoffer. De er de mest lurvede og kujonagtige fjolser, der findes. De stiller sig op udenfor arrangementet og lusker rundt og forsøger at lange varerne til kunderne, uden at nogen ser det. De gør det ret godt, for man får kun antydningen af, at der foregår noget, men man ser aldrig nok til at have en begrundet mistanke. Heldigvis kan vi more os med at gøre dem usikre ved at pege lidt på dem, mens vi hvisker til hinanden. Bedre endnu er det at gøre det, mens vi taler med politiet, der er så flinke at komme forbi en gang eller to i løbet af aftenen.

Ved et arrangement som dette mærker man virkelig alderen trykke, for de unge er virkelig… unge! Men jeg er jo også ung, så disse unge mennesker må nærmest være børn, og det virker også sådan. De forsøger selvfølgelig at dække over det ved at klæde sig ud som var de kommet direkte ud af en Britney Spears musikvideo, men det er der jo ikke noget nyt i.

Nok er arbejdet frivilligt, men der følger alligevel en slags løn med, som tilfældigvis er det samme som prisen på en flaske whisky og en flaske cognac. I går lagde vi adresse til lidt afslapning efter koncerten, og klokken blev da henad 8, før vi kom os i seng. Igen mærker man, at man bliver gammel, for jeg er absolut ikke bygget til den slags udskejelser. Det var nu skægt nok alligevel, så jeg ofrer gerne en søndag på at have det lidt sjovt natten før. Der følger jo som  regel cola og pizza med dagen efter, så helt slemt er det jo ikke.

Jeg skal altid være så tåbeligt bagud med alting, så derfor er der en god chance for, at du allerede kender til Last.fm. Hvis du gør, så beder jeg dig undskylde mig, men det er kun et par måneder siden, jeg første gang fik afprøvet konceptet.