fiskeben.dk

Nu er jeg endelig også kommet med på vognen; den der kører til statistik-nirvana. Efter at have stået på venteliste i mange måneder og ventet lige så mange måneder på at tage mig sammen til at klippe tre linier kode ind på min side, kan jeg nu så småt høste frugterne af at have meldt mig til Google Analytics. Farvel til Chart.dk og goddag til et rent hav af analysedata.

Lad mig sige en ting: Google Analytics (GA) er temmelig, temmelig blæret. Blæret er måske ikke det bedste ord, men det er det første, der falder mig ind. Nogle vil måske kalde GA "for meget" eller lignende, og det kan jeg da også godt forstå, men jeg kan ikke lade være med at lade mig imponere over, hvor mange data, de formår at samle sammen. Dertil kommer, at de formår at kombinere dem på kryds og tværs. Man kan rent faktisk lære lidt om sit site ved at læse analyserne, og det selv med så lille et site som hosstående organ.

Et eksempel på, hvor imponerende Googles detaljegrad er, kan være, at jeg har fået 8 hits fra et sted kaldet "Lyngbø". Tager jeg ikke meget fejl, er det navnet på den telefoncentral, som står 1,5 km nede ad vejen og som jeg kommer på nettet igennem. Google har altså adgang til lidt flere oplysninger end de fleste, kan man sige.

Google Analytics blev forleden dag gjort frit tilgængeligt for alle (og det var nok den nyhed der mindede mig om, at jeg har en konto og burde tage den i brug), og har du selv en hjemmeside, synes jeg da du skulle give det en chance.

Det var den ferie. Sent i går aftes kom vi hjem igen efter 12 dage på farten, og allerede i morgen står den på arbejde. Heldigvis føler jeg mig ganske oplagt til at tage på arbejde nu – mere end man kunne sige i går…

Ferien var helt i øjet. Hovedtemaet kan vist beskrives som "besøg hos familie og bekendte" (hvor det viser sig, at det ikke er nemt at stille alle tilfredse) samt "kørsel i bil" (vi har vel kørt ca. 2.000 km alt i alt). I store træk kan jeg fortælle, at vi blandt andet var en lille tur i Ribe for at se os lidt omkring der, vi var på restaurant og efterfølgende tur i Gaden med gamle venner i Aalborg, og vi var i Fårup Sommerland med brormand samt familie. Kan man ønske sig mere? På vejen nedover havde vi desuden en overnatning i Stavanger, hvilket faktisk er en rigtig hyggelig by.

Jeg orker ikke at gå mere i detaljer lige nu. Det kan være, der kommer nogle mere in-detail skriverier senere, men nu handler det vist mere om at få gang i hverdagen igen og herunder at få skrevet noget mere på siden her.

(Edit: Nåhja… SUUUUUPER AAB, SUPER SUPER AAB, SUUUUUUPER AAB!!! Tag den, FuCK!)

Om lidt rejser vi på ferie, og hvad er mere nærliggende end at rejse til Danmark? Det bliver vores første besøg til Danmark, siden vi flyttede derfra i februar, så det er ved at være et stykke tid siden sidst.

Udover de obligatoriske familibesøg, skal vi også en dag eller to til Aalborg for at mødes med vores gamle venner der, og jeg skal helt bestemt en tur på stadion igen.

Når man som eksildansker kommer til Danmark, så er der et par ting, man skal sørge for at få købt ind, fordi de ikke fås i det land, man er flyttet til. I mit tilfælde er det følgende:

• Rugbrød – det kan fås, men det svarer til det argeste vakuumpakkede Aldi-bras, der kan opdrives i Danmark.
• Ordentlig kaffe – til trods for at Bergen er hjembyen for den største kaffemogul i Norge, er det alligevel noget værre sprøjt.
• Piratos – det er UMULIGT at opdrive ordentlig lakrids, så jeg regner med at købe ti poser med tilbage.
• Diverse økologiske tørvarer – godnok fik vi to poser af den gode, økologiske grødris sidst mine forældre var her, og godtnok har vi ikke taget hul på dem endnu, men mon ikke vi skal have en pose eller to med tilbage?
• Leverpostej – som med rugbrød kan det skaffes, men det er bare ikke godt nok.
• Alkohol – eftersom alkohol næsten er gangbar valuta i Norge, vil det være lodret tåbeligt ikke at tage noget med tilbage. Det samme gælder cigaretter, men de rager mig en høstblomst.

Der er sikkert en ting eller to, jeg har glemt, men det viser bare med al tydelighed, at det ikke er så få ting, man som eksildansker må undvære.

Vi ses sikkert snart!

Når man som intetanende dansker (eller beboer i så mange andre flade lande) vælger at flytte til Norge og tilmed anskaffe sig et hus, så burde der efter min mening ringe nogle alarmklokker hos det offentlige. Der burde findes en instans, som kan reagere, når denne kombination af tilfældigheder opstår, så nogen kan være proaktive og reagere i tide.

Jeg snakker naturligvis om ydervægge på huse og maling af disse. Eftersom man i Norge formår at bygge huse på steder, hvor man knapt kan komme ved egen hjælp, så får det en indvirkning på huset – naturligt nok. En konsekvens er ofte, at visse vægge på huset bliver SINDSSYGT høje, fordi man på en måde bygger huset ind i en utrolig stejl fjeldside eller noget lignende.

Havde jeg haft føromtalte instans til at rykke ud i tide, kunne jeg have sparet mig for megen blod, sved og tårer – og ikke mindst tab af ære! Okay, blodet kom knapt nok frem, og det skyldtes et myggestik, og tårer var der vist ingen af, men sved var der til gengæld i spandevis, og det er jo i bund og grund samme væske som tårer. Man kan vel sige, at øjnene sveder, når man græder. Eller… Nå tilbage til pointen: Vores endevæg er høj. Et stillads fremskaffet til formålet var faktisk ikke nok til, at man kunne nå helt op og male på det yderste bræt på enden af taget. Der måtte en ekstra skammel til, før man kan nå.

Essensen er, at der er utrolig langt ned deroppefra, og jeg, som er vant til at holde mig ca 1,73 meter over jordoverfladen, havde temmelig svært ved at kapere denne mangedobling af afstanden til jorden. Så svært, at jeg rent faktisk måtte kapitulere og i sidste instans bede min – i dagens anledning – forkrøblede*) svigerfar om allernådigst at bevæge sig op på stilladset og male de sidste par dråber. For JEG fik myrekryb og alskens andre ubehageligheder under hjernebarken af at stå deroppe.

Så her er det jeg spørger: burde nogen ikke have krydsrefereret et par registre og set, at jeg kunne ende i en ekstremt ubehagelig situation, der kunne have medført hospitalsindlæggelse og det der er værre? Hvordan kan staten på groveste vis spille hasard med vi indvandreres ve og vel og ikke mindst gode helbred, fordi man ønsker at spare lidt kroner på ikke at oprette en task force, der kan rykke ud, når en stakkels, jordnær dansker bevæger sig ti meter op i luften for at vifte lidt med en malerpensel?

Her må rulle hoveder (og ikke mit!).

*) Det skal siges, at han er primus motor i forbindelse med malingen (og stort set alt andet håndværkerrelateret) af huset, men en meget øm nakke sendte ham til tælling, og jeg måtte male væggen færdig alene.