I en meget stor procentdel af min tilværelse som ejer af en PC, har jeg været af den nysgerrige type, der altid skulle finjustere, tilpasse, tune og lave mange andre mere eller mindre hasarderede ændringer i systemet. Det fortsatte, da jeg gik over til at bruge Linux for 3-4 år siden, hvor jeg har været indenom et par distributioner efterhånden. For to år siden fandt jeg mig dog godt til rette med Gentoo; en temmelig nørdet distribution, hvor man stort set selv sørger for at installere og konfigurere alt fra bunden – altså noget der passede mig godt.
Man bliver ældre, har jeg indset, og livet er for kort til konfigurationsfiler og compiler-parametre. Jeg er ganske enkelt blevet træt af konstant vedligehold af min maskine, og eftersom RAM-blokkene tilligemed har pådraget sig en skade på et eller andet vis, begynder maskinen at blive vanskelig at opdatere (Gentoo kompilerer al software, og eftersom kompilering kan være en RAM-krævende sag, sker det ofte, at de beskadigede dele af RAMen kommer i brug).
Jeg er derfor begyndt at overveje næste skridt i evolutionen. Jeg har allerede proklameret, at jeg vil anskaffe mig en iMac, men da jeg ikke har lyst til at spise luftsteg og vindfrikadeller i en hel måned, må jeg væbne mig med tålmodighed en måned eller to endnu. En midlertidig løsning må være en af de mere brugervenlige og mindre konfigurationskrævende distributioner, der har set dagens lys den seneste tid. Jeg har øjnene på tre stykker, som jeg kunne finde på at installere en af de nærmeste dage:
SUSE 10
SUSE er en af de distributioner, jeg hører mest godt om. Det er gamle Novell, som står bag, og den er stabil og samtidig fuld af features, blandt andet XGL. For at citere den danske SUSE begynderguide, så synes jeg følgende lyder lovende:
"SUSE [har] en rigtig god kombination af stabilitet og nyeste teknologi – det er luksuriøs tysk ingeniørkunst – for at bruge den klassiske bilanalogi så tænk BMW, Mercedes. SUSE er ofte blevet betegnet som en ‘everything but the kitchen sink’ distribution."
SUSE benytter Red Hats pakkesystem, RPM, som jeg desværre kun har dårlig erfaring med, men hvis pakkesystemet skulle være en faktor, ville jeg aldrig gå væk fra Gentoo. Omvendt findes der et hav af tilgængelige pakker, som kan installeres med et par museklik. Af kedelige tendenser kan nævnes, at den skal være noget langsom, specielt download af pakker.
Ubuntu (eller en anden *buntu distribution)
Ubuntu har jeg faktisk prøvet lidt på min bærbare, inden jeg solgte den. Ubuntu er baseret på en af mine andre hade-objekter, nemlig Debian og dens pakkesystem fra Helvede. Det skal Ubuntu nu ikke klandres for, for systemet virker stabilt og relativt hurtigt, og folkene bag har gjort et godt job med at skjule, at det er Debian. Ubuntu har desuden en stor skare af brugere, så mange ting er godt gennemprøvet og hjælpen er nær.
Fedora Core
Det som engang hed Red Hat hedder nu Fedora Core, og i skrivende stund er det nummer fem i rækken, der er hot. Det er den distribution af disse tre, jeg ved mindst om, andet end dens Red Hat tilhørighed, som betyder RPM igen. Jeg tror ikke, Fedora Core og jeg kan blive venner, så jeg kommer ikke til at prøve den. Alligevel er den med på listen, fordi den er en af de store.
Derudover kan nævnes Mandriva, Linspire, Simply Mepis og sikkert mange andre, men jeg kan jo bruge en evighed på at undersøge alle dem, og gæt om jeg gider. Hele ideen med dette projekt er jo at slippe for at arbejde så meget.
Jeg tror valget falder på SUSE 10, hvis jeg kommer så langt som at gide installere den. Er der nogen som har en ekstern USB2 harddisk jeg kan låne i et par dage…?