fiskeben.dk

En lille nørdet drøm er gået i opfyldelse for mig i denne uge. På arbejdet har jeg nemlig vundet en uges forbrug af en Cooper Mini. Lige siden den kom frem, har jeg haft lyst til at eje sådan en, og nu har jeg en til rådighed i en hel uge. Det vil sige, i praksis er det kun i fire dage, fordi jeg skal til Danmark på familievisit/barnedåb på fredag, men fire dage er bedre end nul.

Jeg skal hilse at sige, at en Cooper Mini er en rigtig fed bil at drøne rundt i. Det er bare synd, at der altid er kø her omkring… Bilen er malet i firmafarver og plastret til med diverse logoer for firmaet, så den er meget speciel at se på, og det vækker opsigt i eftermiddagskøerne.

Desværre bliver det så tidligt mørkt, at det ikke længere er dagslys, når jeg kommer hjem, ellers ville jeg have taget et par billeder af monsteret. Det kan være jeg kan få det gjort alligevel en af dagene. Stay tuned.

Indtil for ganske nylig havde Bergen og omegn to busselskaber; HSD og Gaia. De fik den smarte ide, at nu skulle de fusionere, og det blev en realitet for et par uger siden.

Med nyt selskab kommer også nyt navn. Det nye navn til det fusionerede selskab blev "Tide". Med nyt navn kommer naturligvis også et nyt logo, og alle busserne er på en nat blevet overklistret med dette, så de ser præsentable ud.

I går på vej hjem fra arbejde, endte jeg som altid i en bilkø. Mens det går langsomt fremad, kommer en bus fra førnævnte, fusionerede busselskab ind i køen bag mig. Det er der ikke noget specielt i, for busser kører nu engang på samme vej som vi andre. Men pludselig fanges min opmærksomhed af noget i bakspejlet. Det er logoet foran på bussen, som giver helt ny mening, når det ses i spejlet. Spejlvendes logoet, står der pludselig "shit".

Om det er en uheldig eller lidt for kreativ logodesigner, Tide har anskaffet sig, skal jeg ikke kunne sige noget om, men faktum er, at det ikke er specielt heldigt. Nogen burde måske gøre det til en tommelfingerregel at prøve at spejlvende, rotere og på andre måder teste sine kreationer, før man godkender dem og trykker klistermærker for millioner… Det falder helt i tråd med, at man selvfølgelig undersøger sit produktnavn på andre sprog.

I fredags kom vendepunktet i mit nørdeliv; posten leverede en spritny 20 tommer iMac fra Apple til mig, og jeg har knapt sovet siden. Mage til sej maskine skal man lede længe efter.

Skiftet til Mac er dog ikke helt enkelt, for der er mange forskelle fra, hvad man er vant til. På den anden side er det hele så tiltalende og enkelt, at man selv finder ud af mange af tingene uden at ty til dokumentationen.

Nu bliver jeg nødt til at sove, men i løbet af kort tid vender jeg frygteligt tilbage med flere detaljer, indtryk, oplevelser og måske et billede eller to. Indtil da kan du se på vedlagte billede som et vidnesbyrd på al den sjov man kan have med Photo Booth…

I går var der sikkert mange hjemme i Danmark, der var i byen for at smage årets første dråber (eller liter?) af Tuborg Julebryg – og der er sikkert næsten lige så mange, som i skrivende stund er i mere eller mindre ukampdygtig stand. Politiken har en skæg lille artikel om Tuborg Julebrygs tilbliven, som du burde bruge to minutter på. Jeg synes specielt godt om billedet af Salman Rushdie med blå Tuborg-nissehue med lys i.

Artiklen beskriver ganske godt, hvordan Tuborgs Julebryg er et marketingsstunt og ikke en god øl. For det er faktisk en utrolig dårlig øl. Ifølge rigtige kendere er det ikke andet end en almindelig guldøl tilsat farvestof. Jeg har egentlig aldrig brudt mig noget særligt om "årets første sne" siden dengang jeg var 17 og det bare gjaldt om at få flest mulige genstande indenfor frakken, før kroppen kapitulerede. Tuborg Julebryg er i mine øjne sådan en slags "laveste fællesnævner" på linje med ting som The Voice, Ekstra Bladet og TV3. Det er elendig kvalitet, men folk sluger det alligevel. Opium for folket anno 2006.

Tuborg Julebryg er en af de ting, jeg absolut IKKE savner ved Danmark.