fiskeben.dk


Meninger med mening

Archive for december måned 2006

Syge sodavand

Amerikanerne ER sindssyge. Hvis du stadigvæk er i tvivl om den sag, så kast et blik på seneste skud på produktstammen hos Jones Soda Co. Firmaets nye produkter er sodavand i den lidt mere obskure ende af smagsspektret, og jeg kan ikke bestemme mig for, om jeg har lyst til at smage, fordi jeg så kan sige, at jeg har smagt, eller om jeg har lyst til at brække mig ved tanken. Summa summarum: dette kan umuligt blive en succes. På den anden side, så sælges de jo i USA…

Blandt nyskabelserne i sortimentet hos Jones Soda Co. findes kommende klassikere som sodavand med laksesmag eller kalkun med sovs. Bedst af alt er nu engang varedeklarationen: 310 mg salt, 13% af anbefalet daglig tilførsel. Salt i sodavand?

28

dec

0

Glædelig jul

Så blev det jul igen, og minsandten om ikke også de fejrer jul i Norge. Vi skal selvfølgelig tilbringe juleaftenen hos svigerforældrene, og at dømme efter antallet af pakker under (plastic!!!)træet, så skal vi vist snart til at i gang.

Fredag aften holdt vi en lille julefrokost på danske maner hjemme hos os selv. Eftersom råvarerne til de danske madtraditioner ikke ligefrem hænger på træerne heroppe, så blev det lidt intermistisk. Vi havde dog ved tidligere lejligheder fået fragtet rugbrødsmel, leverpostej, medister og frikadellekød herop, og en besøgende fra Danmark havde taget grønlangkål og lidt mere rugbrød med, og så gik det hele faktisk ganske godt. Der blev i hvert fald spist op, og folk trillede næsten hjem.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske jer alle en rigtig god juleaften, og jeg håber I får det, som I allermest har ønsket jer til jul – det har I nemlig fortjent.

24

dec

4

Lyn stinker

Der har været lidt stille på bloggen her i det seneste stykke tid. Det er ikke uden grund; jeg har nemlig opdaget, at vores hus og det nærmeste område er for lynnedslag som kolort er det for fluer: vældig tiltrækkende. Efter sigende (jeg var ikke hjemme) skal lynet have slået ned i naboens parabolantenne. Udover at have grillet hans parabol og tuner naturligvis, så røg begge vores centralstøvsugere. Farverne på vores fjernsyn er også blevet lidt underlige… Heldigvis havde jeg koblet strøm og telefonledning fra routeren, så den ikke tog skade. Det er nemlig ikke mange uger siden vi fik en ny router, fordi den forrige blev … grillet af et lynnedslag. For ikke at tale om min splinternye Mac.

Siden det sidste lynnedslag har forbindelsen til internettet ikke været helt det samme herhjemme. Vi kunne få forbindelse, men kun 10% kapacitet og kun i en kortere eller længere periode. I dag havde vi besøg af en venlig telefonmand, der kunne konstatere, at nogle kabler på centralen skal skiftes. Det er dog lykkedes ham at få os på nettet igen og på samme kapacitet som før uheldet. Hvem ved, måske kan vi komme op på de 20 Mbit vi betaler for, når de fikser de kabler, han snakker om? Mmm…

Lyn stinker.

22

dec

0

Løgn og latin

Det passer ikke!!!

15

dec

1