Apple kom med sin iPhone
Jeg kører i højeste gear lige nu. Keynoten er slut, og jeg har det som om det er juleaften og fødselsdag på samme tid. Steve Jobs præsenterede iPhone, som navnet bliver selvom Cisco har registreret det. Den kan det vi har drømt om og lidt mere til. Een stor, trykfølsom skærm på forsiden, telefon, iPod, browser, email i eet og samme stykke elektronik. Den er mildest talt imponerende, og det eneste minus er nok, at den først kommer til Europa sidst på året, og at prisen bliver over 5.000 kroner for den store model med 8GB harddisk.
Derudover får vi Apple TV, som iTV blev døbt. Den er et eldorama af tilkoblingsmuligheder til stereoanlæg og TV, og den kan afspille alt fra iTunes trådløst – inklusiv film. Det muliggøres af den nye trådløse standard, 802.11n, som Apple har taget i brug. Den har en båndbredde på op til 540 Mbits/s, og efter sigende skulle den allerede være tilgængelig i iMacs efter sidste opgradering (det vil sige min…). Derudover har den en 40GB harddisk, kører en speciel embedded version af OS X og en opdateret Front Row (som ser knaldhamrende lækker ud).
Det bedste er næsten prisen. Hvad kan konkurrenterne tilbyde for de 2.229 inflationsramte danske kroner.
Jeg har fødselsdag 2. marts. Jeg vil hermed komme med en opfordring til ALLE, som kan finde på at give mig en gave: saml alle pengene i een stor bunke (I kan eventuelt snakke sammen i kommentarerne til dette indlæg) og køb en Apple TV til mig. Alternativt giv mig pengene, og jeg køber den selv. Jeg mener det…!
loading...
Hej Ricco, du skal nok få penge hvis jeg er der til din fødsledag ;o)
Hilsen Morten Vahlers
PS. Hils vores familie
loading...
Hej Ricco
Telefonen ser helt sikkert super lækker ud – og det er også fint tænkt af Apple.
Men – er det ikke rigtigt forstået, at man ikke vil kunne installere den software på den, som man har lyst til? At den hverken har WIFI eller 3G? Og at den vil være svær at få meget ud af (udover de præinstallerede programmer og musikken) for windows brugere?
loading...
Det er delvist rigtigt. Man kan ikke installere software på den, som ikke er under Apples kontrol (det vil sige, man kan ikke downloade andres programmer, men Apple kan komme med nye programmer). Dette tror jeg, der bliver lavet om på, for telefonen kører en form for OS X, og hele miljøet ligger der.
Telefonen har WiFi (og Bluetooth for den sags skyld) men endnu ikke 3G. Dette er på vej og kommer forhåbentlig før telefonen frigives i Europa. Men vi får se.
Om den er svær at få meget ud af afhænger vel af øjnene der ser. Sammenligner man telefonen med de nærmeste konkurrenter, kan den allerede meget mere end de, og den gør det meget bedre. Ser man derimod på mulighederne for udvidelse, er man nok temmelig låst. Ligesom iPoden kan synkroniseres med en Windows maskine med iTunes, så skulle det overraske mig meget, hvis ikke også iPhone kommer til at kunne synkronisere med Windows.
Men coolness-faktoren er ikke til at overse :)
loading...
Phonei eller rät stavat phony = falsk, bluff-, humbug
dum, misstänkt, skum på svenska
telefonen verkar genialisk enkel och bra på alla vis
men vi får se för att kora Mac OS X Leopard kravs processorkraft som ingen Pennlikts batterier klarar att leverera ström till
Skal du ytterligare filma lyssna på musik osv. blir de en extern strömkälla som gäller
Ett par back spegla bör ytterligare monteras för ökat trafiksäkerhet så inte du blir påkört på gatan
men vist är den läcker såld på förhand vi syns på kronofogden med den u betalda telefonräkningen :-)
loading...
iPhone kører OS X – ikke OS X Tiger og den kommer ikke til at køre Leopard. Den kører en specialversion af OS X, som ikke kan køre på en almindelig Mac.
Det er klart, at strømmen kommer til at blive et hot emne, og som det er med alle andre ting omkring iPhone, så ser vi frem til resultaterne af de første tests.
God ide med at montere spejle på den – iSpejle :) Jeg lugter et nicheprodukt.
loading...
[...] Vi fik AppleTV og iPhone [...]
[...] får et nøk nedad. Apple TV begynder at blive voksen. Da Apple TV første gang så dagens lys, var jeg umiddelbart ellevild, men jeg kølede hurtigt ned. I dag er det [...]