fiskeben.dk

Nogen gange kan folks hjernedøde omgang med e-mail irritere mig grænseløst. Ja, jeg lader mig let irritere, men denne gang er det begrundet.

Det er ikke spam, der irriterer mig i denne forbindelse. Spam er nu engang spam. Det er bevidst misbrug, og det er der umiddelbart ikke så meget at gøre ved. Det er når almindelige brugere som du og jeg ikke tænker sig om og gør dumme ting med e-mail, at jeg må lukke lidt damp ud. Lad mig præcisere:

Svar-på-svar-på-svar-på…
Mange har den lede tendens, at de svarer på selv de længste e-mails uden at tænke på citatet af den foregående besked. Det betyder efter lidt meningsudveksling, at selv et enkelt svar fylder nærmest uendelig meget, fordi hele den foregående “samtale” igen og igen tages med. Det er tilladt at luge ud i citatet, så kun det som er relevant for svaret tages med. Når 117% (cirka) af verdens computeriserede befolkning desuden bruger det eneste e-mail program i verden, der håndterer citater FORKERT – nemlig Outlook – bliver det en pinsel at læse e-mails, der er blevet svaret på bare et par gange. Svaret skal skrives UNDER citatet, for helv..e! Alternativet er, at man skal læse sine e-mails fra bunden, hvis man skal følge op på noget. Fat det dog, Microsoft.

E-mail “instant messaging”
Lidt i forlængelse af punktet over: Folk der bruger e-mail til noget der kunne sammenlignes med almindelig samtale, skulle skydes ved daggry. En e-mail sendes rundt på kontoret og en person kommer med et lamt svar, og pludselig ruller lavinen. Lad nu være! Det bringer os videre til…:

Masse-mail
Jeg HADER når folk uden hjerne med kun et par museklik får sendt det sidste nye lort videre til samtlige adresser i adressebogen. Ikke kun skal man belemres med tåbeligheder af værste skuffe, men ens e-mail adresse sendes også rundt til 117 vildt fremmede mennesker, for disse typer kan nemlig ikke finde ud af det, der hedder Blind Carbon Copy (BCC). Dette er en utrolig smart funktion i alle e-mail programmer, der gør, at en e-mail ser ud som om den er sendt til kun dig, selvom afsenderen faktisk har sendt den til 117 af sine nærmeste venner. Lær det for helv..e!

Ligegyldige vedlæg
Egentlig var det vedlægget, der i dag fik mit pis over kogepunktet, og de burde måske få sit helt eget indlæg her. Jeg går amok, når folk misbruger vedlæg. En ting er, når moster Olga, som for nylig har anskaffet sig et 10 megapixel digitalkamera, skal dele de sidste nye skud af sine grimme børnebørn med omverdenen. 10 styks billeder á mange megabyte direkte ned i den i forvejen hårdt prøvede postkasse. Nej tak.
Noget andet er den gren af menneskeheden (egentlig fortjener de ikke at være en del af menneskeheden), der synes, at Word er verdens bedste program, fordi Word kan ALT. De kan finde på at skrive to sætninger i Word, og sende filen som et vedlæg. De mener også, at Word er det bedste i verden til at skalere billeder med, så værsgod – her har du lige et Word dokument med 10 billeder af moster Olgas grimme børnebørn. Fat det: Word kan ikke en skid! Med Word kan man skrive dokumenter, som skal gemmes, printes ud, ændres og andre ting. Man kan ikke skrive sine e-mails i Word og sende filen som et vedlæg. Der er helt sikkert et udmærket tekstfelt i dit e-mail program, hvor du kan skrive din besked.

Der er helt sikkert mange andre ting ved hr og fru Danmarks omgang med e-mail, som kan gøre mig hidsig, men lige nu orker jeg virkelig ikke at tænke mere på det. Jeg mærker, at energien har forladt min krop, og jeg skriver disse sidste ord med stor anstrengelse. Lad essensen være: Prøv at sætte dig lidt ind i, hvordan man bruger e-mail. Bare lidt. Ikke?

Vi kan ikke helt bryste os med de samme mængder sne, som man antageligvis har måttet stå model til i Danmark for tiden. Alligevel kom der 10-20 centimeter i går, og med vores nyindkøbte sneskovl var det tid for min debut som sneryddende husejer.

Vores hus ligger ca 100 meter inde på en lille privat grusvej, hvilket vil sige, at der ikke kommer nogen og rydder sne for os. Det betyder igen, at vi må finde skovlen frem og rydde vejen selv, hvis vi har lyst til at komme til og fra huset. Umiddelbart gad jeg faktisk ikke rydde mere end en gangsti fra vores dør og ned til bilen, men det gik så let, at jeg begyndte at rydde parkeringspladsen og lidt af vejen. Bedst som jeg var begyndt at forberede mig på at gå ind, kom naboen selvfølgelig hjem og tilbød at komme og hjælpe. Så var der ligesom ingen vej tilbage, og jeg måtte rydde halvdelen af vejen per håndkraft. Jeg har egentlig ikke noget imod at rydde sne, men det skal være i kontrollerede doser.

I dag er der en muskel i min ryg, som gør oprør. Efter lang tids dvale har den pludselig mærket, at den også kan bruges til noget, og nu sidder den der og gør sig selv bemærket og vil bruges noget mere i fremtiden. Jeg er ikke helt enig, men den taler godt for sig. Man kan sige, at den kommer med et tilbud, jeg ikke kan afslå.

Selvom denne artikel hos positivesharing.com/The Chief Happiness Officer er rimeligt yesteryear, så er den også forbandet interessant og kan få enhver nørd op at ringe på misundelsesbarometeret. Nok er mange af arbejdspladserne lidt ekstreme, men der er alligevel noget at lade sig inspirere af. Jeg skal i hvert fald have sendt linket rundt på arbejdet snarest som inspiration til vores forestående flytning.

Generelt set er det et interessant site, som jeg tror skal have en chance til at blive nærlæst lidt. Specielt bogen “Happy Hour is 9 to 5” skal der kigges nærmere på, nu da den er gratis.

I lørdags udkom Janus Friis’ nyeste påfund, Joost, endelig til Mac OS X. Joost er et program til streaming af TV, og allerede nu er der et ganske udmærket udvalg af programmer at hygge sig med. Blandet andet en del programmer fra National Geographic (i flot kvalitet), programmer fra DR (indtil videre kun Penge og et forbrugerprogram), World Poker Tour, Fifth Gear, IndieFlix (blandt andet hele film i fuld længde), “>MTV og andre ting. Der er lidt for enhver smag.

Interfacet er enkelt og let, og man lærer nemt at orientere sig. Billedets kanter er “muse-følsomme”, så når man bevæger musen ud til kanten af skærmen, dukker der ikoner op på alle fire kanter: en kanalvælger, info om den aktuelle kanal eller programmet, en slags community-dims med chat og sager og selvfølgelig et kontrolpanel. Ikonerne er klare omend ikke alle lige enkle at forstå i første omgang, og når programmet kører i et almindeligt vindue, kan skriften blive temmelig gnidret og svær at læse. Desuden har menuerne en tendens til at gå i smadder, men … det er jo stadig en (lukket) beta.

Udvalget i Joost bliver ved med at vokse, og i dag har TV-netværket Viacom tilkendegivet, at de støtter Joost og vil tilbyde indhold til projektet – blandt andet produktioner fra Comedy Central (og gid det bliver de nye afsnit af Futurama!).

Joost er som sagt stadig en lukket beta, men som betatester skal man efter sigende få invitationer, som man kan dele ud til sine venner og bekendte. Jeg har ikke fået nogen endnu (de har sikkert set, at jeg ingen venner har), men når jeg får nogen, må du da gerne lade som om du er min ven, så jeg kan føle mig lidt mægtig i et par timer.