fiskeben.dk

Siden RSS blev hipt har jeg været en tilhænger af teknologien. Jeg har selvfølgelig mit eget RSS-feed, og jeg har en række af feeds fra andre steder, som jeg følger med i. Det vil sige, indtil for nylig forsøgte jeg kun at følge med i dem, for det endte hele tiden med, at jeg alligevel tjekkede hjemmesiderne istedet for at læse RSS feed’et. Af en eller anden grund kunne jeg ikke forlige mig med at læse websider i en RSS-læser. Det føltes bare ikke rigtigt.

Som sagt var det indtil for nylig. Nu lader det til, at jeg har fundet en RSS-læser, som bare virker for mig. Det er (naturligvis?) Google Reader, som er kommet til undsætning. Den fungerer ret godt, hvis jeg skal sige det, og det skal jeg vel. Det er enkelt at lægge nye feeds i sin liste. Man behøver bare at skrive adressen til hjemmesiden, så kan Reader i de fleste tilfælde selv finde frem til RSS-filen. Jeg tipper det har noget at gøre med, om siden har lagt feed’et ind som et link i headeren, men det er kun gisninger. Desuden kan Google Reader på magisk vis gå ind og lugte sig frem til, når du klikker på et link til en RSS-fil. Så får du mulighed for at tilføje feed’et til Reader. Meget smart, men det kan også være irriterende, hvis man rent faktisk har lyst til at SE selve feed’et. Jeg fandt ikke en løsning på det problem. Måske findes der ingen løsning.

Google Reader er selvfølgelig en webapplikation – dvs. et “program” som udelukkende kører ien browser og set fra et nørdeperspektiv er den ret godt lavet. Tekster markeres som læst efterhånden som man scroller hen over dem. Klikker man på et indlæg nede på listen (i expanded view) bliver indlæggene over det markeret som læst helt automatisk. Det gør det let som en leg at skimme en masse nye tekster igennem og hurtigt markere dem som læst, efterhånden som man kommer frem.

En anden fordel med Google Reader er netop, at den er en webapplikation. Det giver den fordel, at man altid har sin RSS-læser med sig. Log ind på en computer et eller andet sted ude i verden, og du har dine feeds liggende for dine fødder.

Som med så mange andre ting, kan Google Reader være lidt svær at komme i gang med. For eksempel brugte jeg en del tid på at finde de forskellige knapper, som er nyttige til at markere alt som læst og administrere grupper osv. Når først man finder rutinen i det, foregår det dog som en leg.

Forleden opdagede jeg, at jeg har en del bookmarks, som jeg er holdt op med at besøge, og alligevel er jeg bedre opdateret om sidernes indhold end nogensinde. Google Reader har virkelig gjort sit indtog i min verden, og det ser ud til at den er kommet for at blive.

“Root of all evil“, John Chow (dot com) vil give en Nintendo Wii væk helt gratis, hvis bare man skriver et blogindlæg om det. Konkurrencen er sponseret af 1234Pens.com, så derfor skal jeg også lave dette link: promotional pens. Jaja, hvad folk ikke gør for lidt Google ranking – og hvad andre folk ikke gør for at vinde en Nintendo Wii…

FOLKENS! Dette er for det første ikke MIN konkurrence og for det andet er den langt over et år gammel. LÆS teksten og FØLG linksene. Tak.

At tage en smuttur til Sydeuropa kan bestemt anbefales som kur mod vintermørke. Vores tur til Rom i weekenden var herlig; fredag var vejret helt i top og temperaturen sneg sig over de tyve grader, men lørdag og søndag var mindre varme, dog også behagelige. Jeg tror, at en tur sidst i marts eller først i april må være helt perfekt.

Turen var generelt set oplevelsesrig. Egentlig var det en såkaldt visningstur, vi var kommet med på, og derfor var det til tider også en smule hektisk. Alfa og omega på en sådan tur er at afprøve hotellet og menuen på en række restauranter, som et større selskab skal udsættes for om en måneds tid. Det betyder at vi har ædt som svin, kort sagt. Der var både positive og negative oplevelser på den konto; på nogle restauranter blev vi næsten overset, mens vi på andre steder blev vartet op til den store guldmedalje. Naturligt nok var det sidstnævnte, som stod for de positive sider. Specielt vil jeg gerne fremhæve den vingård, som vi besøgte. Her stod den på tjenere i uniform og med hvide bomuldshandsker, og serveringen var meget striks. Damerne først og dernæst herrerne efter alder. Det betød, at de stakkels tjenere måtte løbe bordet rundt flere gange for at få serveret, men de klarede det da ganske godt. Derudover havde de ekstremt mange (og rigtig gode!) retter på tapeter, så vi trillede nærmest derfra.

Programmet var relativt stramt, så det blev ikke til specielt meget sightseeing, men vi fik da set Colosseum, Peterspladsen, Den Spanske Trappe (som jeg kunne finde hen til ud fra hukommelsen – hurra!) og Piazza Barberini. Hotellet, vi boede på, ligger i samme gade, som der hvor vi boede, dengang jeg var på studietur til Rom i gymnasiet, så jeg kunne genkende nabolaget og finde lidt rundt, men vi skulle ikke langt væk fra hotellet og banegården, før det blev vanskeligt at navigere uden kort.

Efter 12 timers blandet flyvning og ventetid kunne vi atter sætte fødderne på de (ekstremt) regnvåde bergensiske fjelde og komme hjem i egen seng. Det er utroligt så lidt, der skal til, før man igen lærer at sætte pris på sin seng og dens kvaliteter.

Tre hurtige godnatlinks: Fans af Pulp Fiction vil sikkert nikke og tænke “hell yeah” til videoen Pulp Fiction Typography. Ceci n’est pas un Powerbook. Og, som Anders sagde: jeg har sjældent set noget så kært.