fiskeben.dk

Metal-bandet Nine Inch Nails har fattet det. For ikke så længe siden udgav de et nye album, og i forbindelse med det, har de indtil videre udgivet fire numre i GarageBand-format (advarsel til besøgende fra fremtiden: linket peger på en nyhedsside på nin.com, så indholdet her ændrer sig sikkert. Filerne skal dog være til at finde, hvis man ser sig lidt omkring). Til de uvidende kan jeg fortælle, at GarageBand er et kraftigt program til Apple Mac computere beregnet til at optage og organisere lyd. Blandt andet har programmet et masse MIDI-instrumenter og en multitrack recorder. GarageBand er en del af Apples iLife pakke, som følger gratis med alle nye Mac computere (så fik du lige den!).

Nine Inch Nails (NiN) har altså udgivet fire numre i multitrack-format til blandt andet GarageBand. For at drage en parallel, så svarer det lidt til, når nogen udgiver et program under en open source licens. Bandet har altså lagt råmateriale til din rådighed, og de opfordrer fans og interesserede til at downloade musikken og remixe/molestrere efter bedste evne.

Ikke nok med det, men der findes en officiel liste over remixes, som er blevet til på denne måde. Her kan man downloade (gratis og frit, naturligvis) MP3 filer, som er produceret af fans og bygget på det originale materiale fra NiN.

Hvorfor er det så, at NiN har fattet det? Jo, webkulturen bevæger sig allerede med syvmileskridt i en mere brugerorienteret retning. Det er vist det, de hippe og smarte kalder for Web 2.0. Når man involverer brugeren i sit indhold, får man gladere og mere tilfredse brugere – bare se på MySpace og YouTube. En anden faktor er, at det virker som om NiN har accepteret, at piratkopiering af deres musik vil forekomme uanset hvor mange irritationsmomenter, der lægges på. Nok udgiver de en CD i godt gammeldags plastic, men samtidg lægger de skidtet på nettet til fri afbenyttelse. De involverer fansene i en langt højere grad end man ellers har gjort før.

Kudos til NiN for at trodse pladebranchens mangel på hjerne og gøre sin musik mere attraktiv. Jeg tror de bliver glade for det i længden.

Så skal vi til det igen; Da jeg loggede ind i Joost i går for at sende den sidste ledige invitation til Kenneth, som mistede sin blog-mødom ved at havde opfyldt reglerne i min lille Link dig til Joost-invitationer-konkurrence, opdagede jeg, at der ikke bare var en ledig invitation men hele seks. Det betyder, at Joost har begavet mig med fem nye invitationer, og de skal selvfølgelig bruges.

Selvom der er mange, som beder om invitationer (kommentarerne i mine sidste to skriverier om emnet vidner om det), synes jeg det er meget sjovere at få folk til at gøre sig fortjent til dem. Det gik en smule trægt med at få afsat de forrige fem på ret vis, men de blev da afsat. Derfor vil jeg igen komme med denne opfordring:

For at få en invitation til Joost af mig, skal du skrive et indlæg på din egen blog om Joost og om fiskeben.dk. Hvad du skriver er for så vidt underordnet, men kravet er, at det trods alt skal give mening og ikke bare være tilfældige tryk på tastaturet. Desuden skal du linke til forsiden af fiskeben.dk og til siden med det oprindelige konkurrenceforslag: “Flere Joost-invitationer“. Når du har gjort det, skriver du en kommentar til dette indlæg med link til din tekst, og hvis jeg vurderer det til at opfylde reglerne, får du en af de ledige invitationer.

God fornøjelse :)

I meget, meget lang tid har jeg set med afsky, næserynken og hængende mundvige på een bestemt hjemmeside på det store verdensvæv; det er selvfølgelig den totalt ubrugelige, dårligt designede og ikke mindst kedelige del.icio.us jeg snakker om her.

del.icio.us har ikke kun en URI som er megatræls både at huske og skrive, men den er som sagt også kedelig. Designet er forvirrende, og jeg gider ikke bruge mange mikrosekunder på at orientere mig på en eller anden ligegyldig personages obskure samling af bogmærker til diverse røvkedelige og for mig ekstremt uinteressante websider.

For det er nemlig hvad del.icio.us handler om: bogmærker, links, digitale huskekager huskelapper, som man kan dele med hvem som helst, der gider se med.

Nu er det gået hverken værre eller bedre end at jeg selv er hoppet med på vognen. Som altid skal jeg være sidst (hvem ved, om tre-fire år åbner jeg sikkert en konto på Twitter.com), men bedre sent end aldrig. Ryd forsiden! Ricco Madsens smag i websider er pludselig tilgængelig på nettet og som RSS, syrligt grupperet med tags og sidetal. Jow jow, jeg kommer nærmere og nærmere det hersens nye årtusinde, som alle går og taler om.

Der er masser af god Monty Python på YouTube, og det er sikkert pisse ulovligt. Alligevel er det godt tidsfordriv lige at få med sig Bicycle Repair Man, Ministry of Silly Walks og ikke mindst den om den Spanske Inkvisition.

Ak ja, det var dengang de kunne lave humor.