fiskeben.dk


Meninger med mening

Joost-killer: Rigtigt TV over nettet

I dag har jeg bestilt et produkt af den lidt mere dristige slags, tror jeg. Vi har dårlige tv-signalforhold, hvor vi bor: ingen kabel, ingen parabol men kun en bordantenne. Egentlig giver den et knaldgodt/udmærket billede, men ikke på alle kanaler samtidig. Det vil sige, at skal man skifte til en kanal med dårligt billede, kræver det manuel indstilling af antennen. Og så er den ikke særlig pæn at se på. Hverken kanalen eller antennen.

Jeg opdagede, at min internetleverandør faktisk sælger tv via ADSL-linjen. Man får en boks, som man kobler til routeren, og simsalabim – tv over internettet.

Man kan dog ikke få i både pose og sæk. Vi har en forbindelse på 20 Mbit nu, men skal man også have tv, kan man maksimalt få 5 Mbit til internet. Jeg tipper det er fordi leverandøren skal garantere båndbredde til tv-signalet. Det er okay med mig, for når det kommer til stykket er det sjældent, jeg får speedometeret op at ringe på maksimum.

Udvalget af kanaler er helt i vinkel for mit vedkommende: Alle de gængse, norske kanaler som NRK1 og 2, TV2, TV Norge, TV2 Zebra (Zulu wannabe), TV2 Film (Film… wannabe), TV2 Nyhedskanalen (der tegner sig et mønster her) og ikke mindst Discovery Channel (meget vigtig!). Derudover er der direkte adgang til TV2 Sumo (TV2 Sputnik wannabe … eh?), Anytime og Canal+ On Demand. Herligt. For diverse ekstra beløb kan jeg få diverse filmkanaler og andet sjov – blandt andet DR1 og DR2 for den nette sum af 69 kr/mnd(!), men det gider jeg ikke i første omgang.

Jeg glæder mig til at se, om kvaliteten er god nok, om hastigheden på internetforbindelsen bliver tilfredsstillende og generelt om det fungerer godt eller om det er noget bæ. Jeg regner med at skrive lidt om det her, når boksen kommer og det er oppe at køre, så følg med.

2 kommentarer:

  1. Skrevet 24.7.2007 kl. 16:42 af Alexandar:

    hehe ja det lyder da lidt specielt, har hørt fra en kollega at det TDC levere skulle være rigtig godt…

  2. Skrevet 31.12.2007 kl. 15:15 af fiskeben.dk » 2007 i punktform:

    [...] Jeg skiftede til IPTV [...]

Skriv en kommentar

Du kan bruge lidt HTML, hvis du vil. Følgende tags kan bruges: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>