fiskeben.dk

Når man tænker på, at Bergen ikke har kunnet fejre et fodboldmesterskab siden 1963, må man sige, at de er temmelig dygtige til det. De gør det i hvert fald meget grundigt, for indtil videre er det blevet fejret fire gange.

Første gang var 8. oktober, da Brann efter at have vundet endnu en kamp havde bygget sig et forspring på ni point ned til forfølgerne med kun tre kampe igen. At mesterskabet skulle glippe var nu så teoretisk, at byens indbyggere, hvoraf rigtig mange havde fulgt kampen på storskærm i centrum, mente, at det var helt i orden at fejre det.

Anden gang var sidste lørdag, hvor Brann bare skulle have et point på udebane mod nedrykningstruede Aalesund. Denne fejring foregik egentlig mest på forhånd, for hele ugen op til kampen var hypet til det ekstreme, for nu skulle “gullet hem”. Der var arrangeret alverdens festivitas i byen med storskærm og scene med livemusik, og efter kampen skulle spillerne flyves i guldfly til Bergen, hentes direkte ved flyet med guldbus og køres til centrum for at modtage folkets guldhyldest. Der blev solgt guld-t-shirts og guldhatte og alverdens andet guldaffald, og hele byen var på den anden ende. De tabte selvfølgelig. Faktisk formåede de at skyde på stolpen to gange i det 95. minut ved stillingen 2-1, så det kom ligesom aldrig tættere på. Alligevel syntes de fleste, at man godt kunne feste lidt.

Tredje gang var da det hele blev definitivt afgjort, og så endda uden at Brann kom i aktion. Nummer to og tre i ligaen, Stabæk og Viking, skulle spille rundens mandagskamp, og da der i forvejen kun var en teoretisk mulighed for, at Stabæk skulle kunne tage guldet, måtte de pine død vinde og helst med en masse overskydende mål. De tabte, og Bergen gik amok. De havde ventet 44 år på dette, så det skulle jo fejres, selvom det var mandag, og mange skulle på arbejde dagen efter.

I går blev guldet endelig fejret på behørig vis med folkets hydelst til spillerne og alt det der, men rammerne var også helt perfekte. Brann skulle spille hjemmekamp mod den nye nummer to i ligaen, Viking, der havde søvlmedaljer, som skulle forsvares. Derfor kunne man tro, at de ville spille en brandkamp (Viking er lidt Branns onde ånd og har generelt et godt tag på Brann), men det blev Brann, som satte dagsordenen. Slutresultatet 5-2 og fire mål af seriens topscorer, Thorstein Helstad, lyver ikke. Det var en genial kamp, som lagde rigtig godt op til overrækkelsen af medaljer og alt det andet, som foregik efter kampen først på Stadion og bagefter nede i byen, hvor de stakkels få ikke-fodboldinteresserede efterhånden må have fået nok guld-fejring.

Sådan fejrer man et mesterskab i Bergen. Det bliver spændende at se, om de også gør det næste år.

Da min gamle serverudbyder-dims har opgivet ævred af økonomiske årsager, var jeg nødt til at finde mig en ny, og den har jeg så fundet. Derfor har jeg i dag holdt store flyttedag, og enkelte har muligvis oplevet, at siden her har været lidt sær (altså – mere sær end ellers). Nu skulle alt være tilbage til sit oprindelige særheds-niveau efter lidt slåssen med DNS og altid i forbindelse med serverbytte tilbagevendende Store MySQL-idioti, nemlig tegnsæt. Hurra for MySQL, der er en belortet database, men heldigvis lærer man da efterhånden at kende dens irriterende quirks og løsningen derpå.

Efter megen om og men, har Anders udskrevet valg. Nu skal jeg bare have fundet ud af, hvordan jeg kommer til at brevstemme. For jeg kan vel stadig stemme, ikke?

Nå, det kan jeg så ikke lige >:-(

I går var sidste dag på arbejdet, og foran står mig en god uge i arbejdsløshedens navn, indtil jeg på næste torsdag skal begynde i mit nye job hos NSD. Det bliver spændende, gør det.