Politikens weblogs diskriminerer
Jeg blev utroligt skuffet over Politikens weblogs i dag. Jeg snublede over et indlæg, som jeg fik lyst til at kommentere på, men da jeg fandt frem til kommentarboksen, opdagede jeg til min gru, at jeg som kommentator skal udfylde navn, adresse, postnummer og by.
Det kan jeg i princippet acceptere, for jeg regner med, at det er et engangsjob, så jeg i fremtiden ikke behøver at bekymre mig om at få slidgigt i fingerspidserne. Problemet er derimod, at formularen, som den er nu, kun er bygget til danske adresser. Det vil sige, at jeg egentlig ikke kan bruges, for jeg har ikke en dansk adresse. Jeg kan sikkert nemt taste min adresse ind alligevel, for en norsk adresse har samme struktur, som en dansk har. Men det har jeg bare ikke lyst til, for Politikens blogs viser nemlig, hvilken by, man er fra (baseret på ens postområde), og hvis jeg skriver “5306 Erdal”, er det jo helt i skoven. Jeg gider da ikke underskrive mig med “Ricco Madsen, Erdal”…
Din første tanke er vel, at jeg da bare kan skrive en snydeadresse. Ja, det kan jeg, men det er jo i bund og grund ikke rigtigt. Jeg er mig, og jeg gider ikke opbygge en “falsk” identitet. Jeg har lyst til, at folk kan genkende mig, når jeg efterlader mig kommentarer rundt omkring.
Men det afgørende argument er sådan set bare, at det er komplet idiotisk af Politiken at kræve disse oplysninger. For det første kan de ikke bruges til en døjt (de som vil bryde loven skriver nok ikke en rigtig adresse alligevel), og for det andet er det KUN til besvær, og for det tredje føler jeg mig røvrendt, fordi Politiken ikke engang tager hensyn til, at en vis procentdel af deres læsere er baseret i udlandet. Netaviser er trods alt en helt genial måde at holde sig opdateret om tilstanden i fædrelandet.
Men det er vel sådan noget man kan forvente, hvis man læser Renés beretning om sit møde med Politikens tidligere blogsystem (de bruger vist WordPress nu, jf samme link), hvor det nærmest var kriminelt at skrive en kommentar, som allerhelst skulle overses og aldrig blive godkendt.
Det er en OMMER, Politiken!
Kære Ricco
Jeg er ked af , at du ligefrem føler dig røvrendt af Politiken fordi vi kræver adresseoplysninger mv. af vores læsere, når de kommenterer på vores blogs.
Mht til postnummeret: Det må vi se på. Det er nok muligt at vi har overset et potentielt problem der.
Mht til det at udfylde de ønskede oplysninger:
Det er en chefredaktionel beslutning, at vi gerne vil vide, hvem der diskuterer på vores blogs – ikke fordi vi skal bruge oplysningerne, men fordi det er – som på vores debatsider i papiravisen – vores opfattelse, at læserne skal diskutere med navn – og ikke gemme sig bag diverse øgenavne.
I hvert fald signalere, at det er det som vi ønsker.
Jeg ved efter 7 år som blogger godt, at det kan omgåes – men derfor kan vi sagtens sigte efter at få folk til at oplyse deres navn , da det erfaringsmæssigt giver en mere sober debat.
Og efter at vi indførte de flere oplysninger er debatten blevet mere afdæmpet – og det var målet.
Jeg håber derfor, at du senere vil give os nok en chance, og så vil jeg til gengæld se på om ikke postnummeret skal udgå af vores formular.
Med venlig hilsen
Kim Elmose
blogredaktør
Politiken.dk
“Røvrendt” er ganske sikkert et lidt for stærkt ord i denne sammenhæng, men sådan går det jo i kampens hede. Det var mest for at understrege, at jeg følte mig overset og dårligt behandlet.
Jeg forstår beslutningen bag holdningen, og man kan nemt sidestille blogkommentarer med debatindlæg i avisen. Jeg har heller ikke noget imod at give oplysningerne, men jeg synes derimod at I bør udvide det til også at omfavne vi udenfor landets grænser.
Tak for din kommentar i øvrigt. Det er rart at se, at blogosfæren virker :)
Jeg vil da også gerne smide en thumbs up til Politiken for, at følge med i hvad der sker i blogosfæren.
Jeg blev på samme måde positivt overrasket, da jeg fik svar fra Information på et indlæg omhandlende Overskrift.dk’s Blogsynergi-projekt.
Det er skønt at de at medierne omfavner de “nye” ting :)
Jeg elsker den slags historier… jeg har netop i dag skrevet et blogindlæg om hvordan virksomheder bør huske at følge blogosfærens kommentarer til dem og at det er en mulighed for at vende en fiasko til en succesoplevelse. Og så falder jeg over dette blogindlæg umiddelbart efter. Fantastisk timing – og du fik lige en ny læser, Ricco.
Woohoo! Another one bites the dust ;-)
Jeg kan takke med at sige, at jeg længe har været tilhænger af din Version2-blog.
Selv tak :-).