fiskeben.dk


Meninger med mening

Archive for februar måned 2008

Jeg tester Google Maps

Jeg skal lige teste det her med at sætte kort fra Google Maps ind i en anden hjemmeside. Derfor har jeg lavet et lille kort over den rute jeg går fra arbejdet og ned til busstoppestedet.

View Larger Map
Det er da smart…

21

feb

0

Alting har en ende

Ferier varer som regel ikke evigt, og denne omgang ferie er ingen undtagelse. Og det er vel godt det samme. Selvom det var utrolig dejligt med en uge i solen på Lanzarote, hvor man virkelig fik varmet kroppen igennem, så er det trods alt stadigvæk godt at komme tilbage. Regn og kulde til trods.

Men ja, det var sgu en god ferie, og vi hyggede os, gjorde vi. Målet var afslapning og sol (og lidt øl), og det fik vi. En enkelt oplevelse var der også plads til. Vi prøvede nemlig at dykke – ikke det der snorkelpis, men med ilttank og alting. Det var lidt af en prøvelse at tvinge sig selv ned under vandet, men når først man var dernede og havde vænnet sig til følelsen, så var det fabelagtigt. Næsten så fabelagtigt, at jeg vil overveje at gøre det igen, men jeg ved ikke lige hvor tillokkende vandene omkring Bergen er rent temperaturmæssigt.

Jeg har selvfølgelig taget en masse (åndssvage) billeder, som jeg altid gør, og et par stykker af dem, har jeg lagt ud på min konto på Flickr. Kast et blik på dem eller lad være.

Som sagt, så varer ferier ikke evigt, og min slutter nu. I morgen er det tilbage til den hektiske hverdag, selvom jeg ikke vil blive overrasket, hvis den viser sig fra sin bedre side. Jeg er vel ikke den eneste, der har tænkt sig at holde ferie for tiden…

18

feb

0

Hvor solen den danser

Nåh ja… fik jeg sagt, at vi rejser på ferie i morgen? Det gør vi. En uges sol og afslapning på Costa del Sol Lanzerote er lige hvad vi trænger til. Det skal blive godt. Nej, vent. Det bliver fantastisk. Nej… genialt. Næææh. Det bliver super prima mega giga gutes ferie det der.

Såøh, forvent ikke alverdens skriverier herfra den næste uges tid. Det er nok også godt det samme.

10

feb

2

Et opråb til Apache-knowitalls!

Nogle har sikkert set, at fiskeben.dk har haft en del nedetid i den sidste uge. Det beklager jeg meget, og jeg er selv ret irriteret over det. Ikke bare er min gode gamle hjemmeside utilgængelig, når det sker, men min e-mail går også helt i baglås.

Ikke-teknisk-mindede kan stoppe med at læse her. Ellers kan jeg fortælle, at problemet skyldes Apache webserveren, der af en eller anden grund ikke får ryddet op i child-processer, og til sidst dør serveren nærmest på grund af manglende hukommelse. System load går op i 35.0 og hele serveren bliver MEGET sløv. Det er ikke værre end at jeg kan logge ind og restarte webserveren. Det eneste problem er bare, at det tager op til en time at få det gjort.

Jeg har opdateret min software for at se, om det var problemet, men det har ikke hjulpet en tøddel. Eftersom jeg rejser på ferie i morgen (wuuhuu), er jeg lidt træt af, at min server skal gå kold og være utilgængelig i så lang tid. Derfor har jeg nu lagt et cronjob ind, der genstarter Apache hver 4. time – i mangel af bedre.

Er der nogle Ubuntu/Linux/Apache-kyndige derude som læser dette og ved hvad løsningen er, så vær så venlig at give en lyd!

10

feb

5