fiskeben.dk

Den første patch (eller service pack, om man vil) til Windows Vista så dagens lys for ganske nylig, og der gik ikke lang tid, før de første negative reaktioner begyndte at tikke ind, og brugere fjernede opdateringen (eller neddaterede?) igen.

Windows Vista får mig faktisk til at le. Det er da god humor, at man udgiver en patch, som brugerne afinstallerer igen, fordi den kun gør tingene værre. Der er endda de, somgår helt væk fra Vista og tilbage til Windows XP.

Men hvorfor er det lige, at Vista er sådan et dårligt produkt? Windows XP er efterhånden et gennemprøvet system, og det virker i det mindste* men alligevel formår Microsoft fremstille en ny og dårligere version. For bedre at skjule dårligdommene har de tilføjet en masse fancy grafik og sager (som i sig selv er noget ressourceædende bras) i håb om at fjerne fokus fra lorten. Det er faktisk lidt som at sminke en gris.

Det er oplagt at tolke Microsofts strategi som et forsøg på at hamle op med Apple. Apple frigiver jævnligt en ny udgave af Mac OS X (planen er vist hvert andet år), og i mellemtiden kommer der gerne 10-15 patches. Microsoft SIGER, at de har et nyt operativsystem i støbeskeen, men de skubber datoen frem utallige gange, før det endelig frigives. Produktiviteten er til at tage at føle på.

Jeg forstår heller ikke Microsofts måde at udgive Windows og service packs på. Hvorfor kan de ikke komme med alle sprogversioner samtidigt? Hvorfor skal de have 117 forskellige versioner og priser på deres produkter? Apple har een version og nye version og patches kommer på alle sprog samtidigt.

Microsoft er som en tyk dreng med ADHD, der gerne vil være med til alt; stort og tungt, og de formår ikke altid at se sine egne begrænsninger. De er nødt til at revidere den underlige og uopnåelige strategi, som de følger for tiden, og begynde at udvikle selv istedet for at abe efter de andre. Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke har holdt mere fast i Windows XP, som i dag fremhæves som et bedre alternativ til Vista, og videreudviklet XP i sin egen ånd istedet for at pøse på med underlige sikkerhedstiltag og GUI-sminke. Det er lidt for åbenlyst, at de nye “features” i Vista kun er et forsøg på at indhente de andre.

Men men… man kan ikke lære en gammel hund nye tricks. Microsoft har altid levet på at lave det samme, som alle de andre gør, men før i tiden gjorde de det som regel mindst lige så godt som originalen. I dag gør de det bare meget dårligere, end dem de kopierer fra. Desuden holder de krampagtigt fast i fortiden og bagudkompabiliteten men til ingen verdens nytte. Visk dog tavlen ren, folkens, og indse, at udviklingen styrer jer – ikke omvendt.

Når jeg ser på Vista, priser jeg mig lykkelig for, at jeg har lagt Windows-verdenen bag mig.

*) Med “virker” menes, at det kan køre – ikke at det er super duper brugervenligt og smart.

Apple må ofte gå gennem meget, når de lancerer nyt hardware. Senest var det MacBook Air, som får hård medfart af “potentielle” brugere, som står i kø for at opremse maskinens mangler. At de samtidig understreger, hvor lidt de har forstået maskinens brugsområde, siger lidt om den type mennesker. Det er nemlig oftest mennesker, som egentlig aldrig vil købe en Mac, som har de stærkeste meninger om produkterne.

Før jeg selv købte Mac var jeg i samme lejr. Jeg syntes at iMac’en var tåbelig, for det var da noget mærkeligt noget med at bygge alting ind i samme kasse som skærmen. Bevares, jeg havde også andre præferencer dengang, for jeg kunne lide at have muligheden for at bytte dele, når jeg ville.

Mest kritik gav jeg dog til musen, som følger med iMac. Jeg kunne ikke begribe, hvordan i alverden nogen kunne finde på at producere en så sær skabning som Mighty Mouse (som den er døbt). Kun en knap, som man ikke engang kan se hvor er. Scrollhjulet er bare en lille klat og slet ikke til at bruge, og hele musen er bare totalt uergonomisk designet.

Siden har jeg ændret mening. Jeg har indset, at Mighty Mouse virkelig er den mægtigste mus. Den er faktisk rimeligt genial.

At musen kun har én knap, er forkert. Det tager 10 sekunder at indstille den til, at venstre halvdel er venstre museknap og den højre er … du forstår.

Scrollhjulet er også helt perfekt. Det er nemlig ikke et hjul med 2 dimensioner (op og ned) men en kugle med tre dimensioner. Hvorfor skal man kunne scrolle op og ned med hjulet, men når det er nødvendigt at scolle sidelæns, er man nødt til at gribe fat i en scrollbar? Andre museproducenter har prøvet at løse dette med to hjul, men det er jo bare helt hul i hovedet. Kuglen, derimod, lader brugeren scrollen i alle retninger, og det fungerer, som det skal: logisk.

Derudover kommer de små finurligheder, som har taget mig en del måneder at opdage. Før jeg købte Mac var jeg flittig bruger af scrollhjulet som en tredje museknap, for det virker rigtig godt at “mellemklikke” (eller middle click, som de siger) på et link for at åbne det i en ny fane i Firefox. Men man kan ikke klikke på kuglen på en Mighty Mouse…

Eller jo, det kan man faktisk. Kuglen giver efter for selv den mindste vægt fra fingeren, men fører man bevægelsen videre og trykker hele musen ned ovenpå scrollkuglen, vil det fungere som et mellemklik. Stor var glæden, da jeg opdagede dette, og siden har jeg været utrolig førnøjet med min Mighty Mouse.

Når man så ser på musen i forhold til trenden på musemarkedet, så er Mighty Mouse efter min mening den mindst diskriminerende. Hvor mange mus på markedet i dag kan bruges af en venstrehåndet? Meget få, for de designes i ergonomiens navn til højre hånd med fordybninger til diverse fingre, så den bare ligger HELT rigtigt – hvis du er højrehåndet. Mighty Mouse skelner ikke – det tager bare 10 sekunder at vende den om til venstrehåndsbrug, hvis det bliver nødvendigt.

Jeg tror Mighty Mouse er et eksempel i klasse med iPod’en (omend i mindre målestok). Designeren har klaret at se længere end det egentlige brugsområde og kravene og fundet ind til de ting, som vi bare ikke var klar over, at vi stod og manglede, og dét er rigtigt design. Som Steve Jobs sagde engang: “A lot of times, people don’t know what they want until you show it to them.”

Du har måske hørt om Johny Chung Lee, der ved hjælp af en omvendt Wiimote og lidt infrarødt lys fremstillede enkel head-tracking. Hvis ikke, så tryk på linket og se videoen – og kom så tilbage hertil og se denne video:Nu har nogen (selvfølgelig) taget teknikken et skridt videre og lavet et simpelt 3D-spil med denne teknik som interface, og jeg synes det virker meget interessant.

Med påsken vel overstået kan du måske stå og mangle et par tips til, hvordan du skiller dig af med eventuelle overskydende påskeharer – dem som er lavet af chokolade, vel at mærke. Er det tilfældet, har denne video et par udmærkede tips, men husk at gøre rent efter dig.