fiskeben.dk


Meninger med mening

Archive for maj måned 2008

Forstå nu det dybe link

Jeg bliver irriteret, når jeg læser, hvordan (danske) medier reagerer på, at andre har såkaldte “dybe links” til deres hjemmesider. Dybe links vil sige links fra en hjemmeside direkte til en nyhed på et nyhedsmedies hjemmeside istedet for til hjemmesidens forside (læs mere på Wikipedia).

Det er tydeligt, at disse såkaldte medier ikke har forstået en pind og ikke er kommet ud af 1994 endnu. De har ikke forstået, at det er trafikken på hjemmesiden, som sælger de (irriterende) reklamer, som efter sigende skal være med til at financiere nyhederne.

Lad mig kort ridse situationen op, før jeg bliver rigtig hidsig: Et medie, fx Politiken*), har en hjemmeside, hvor de regelmæssigt lægger nyheder ud. De har sikkert nogle retningslinjer for, hvad som skal direkte på hjemmesiden, og hvad som skal i avisen først etc. Groft sagt består hjemmesiden af to niveauer; forsiden og den enkelte nyhedsside (og man kan i princippet gå fra forsiden til enhver underside). Et dybt link er altså et link direkte til en sådan underside, og det vil mange medier have sig frabedt. Årsagen er, at man har den opfattelse, at mediet mister reklamekroner, fordi læseren slet ikke ser BÅDE forsiden og nyhedssiden men istedet springer direkte ind til det interessante.

For nylig blev Google sagsøgt af nogle medier i Belgien, fordi Google linker dybt fra sin nyhedsside uden at have fået tilladelse.

Her hopper kæden af. Her skinner det igennem, at de mennesker, som står bag et sådant sagsanlæg ikke har fattet en brik men kun er ude på at score nogle nemme penge; ved at anklage dem, som kan tjene penge og tage pengene fra dem bagefter.

Disse såkaldte mediefolk har åbenbart ikke forstået, at hvis ikke det var for Google, bloggerne, de specialiserede nyhedssites og mange andre, som refererer deres nyheder og linker videre ind til kernen, så havde de ikke haft særligt mange læsere at vise reklamerne til. Ingen gider at klikke sig videre til forsiden af Politiken for bagefter at lede sig frem til, hvor i alverden den specifikke artikel befinder sig. Nyhedssurfing handler om dynamik og tilgængelighed, og bliver mit læseflow unødvendigt forstyrret i ret mange nanosekunder, så har jeg for længst hamret til tilbage-knappen i browseren og fundet en anden tråd at følge. Og Politiken, som vil, at jeg skal se to sider med reklamer, har vist mig nul. De kunne have vist mig en og tilmed haft min opmærksomhed.

Medierne skal sgu bare være glade for, at andre gider linke til deres ævl. Specielt når det er Google, som er i den anden ende af linket, for er der nogen, som kan generere trafik, så er det Google.

*) Politiken er bare brugt som et dårligt eksempel i dette skriv. Jeg ved ikke meget om, hvad Politikens holdninger er til sagen ej heller hvilke aftaler, der foreligger rundt omkring. Men… eftersom Google News ikke har en dansk version, tvivler jeg på, at de danske medier som en helhed ser særlig positivt på det.компютри втора употреба 

31

maj

10

Imponerende robotarm

Manden som “velsignede” os med Segway’en, Dean Kamen, har opfundet noget nyt. Denne gang er det noget mere brugbart, men ikke for os alle: en robotarm, der kan styres med tankerne, til folk uden arme. Meget imponerende.

[via kottke]

30

maj

0

Hollywood lugter penge

NejnejnejnejNEEJ! Hollywood begynder at lugte penge og vil måske genoplive flere af de gamle firser-klassikere. I første omgang skal vi i hvert fald tækkes med en opfølger til Beverly Hills Cop.

Fat det: Man får ikke automatisk en filmsucces ved at lave et nyt opkog på gamle strimler. Det kræver altså mere end det, og Beverly Hills Cop har det virkelig ikke.

Back to the Future, derimod… :-)

29

maj

0

Tilbage til firserne

Når man helt uskyldigt og uforvarende kommer forbi en pladebutik, som faktisk sælger hele Back to the Future-trilogien for den nette sum af 79 norske kroner (så godt som ingenting i danske kroner), så kan man da ikke lade være med at købe. Kan man?

Nej!

De har også Indiana Jones filmene, men det er til 79 NKR pr styk. Blodsugere! Jeg kunne dog ikke lade være med at købe Raiders of the Lost Ark :-)

29

maj

0