fiskeben.dk


Meninger med mening

Archive for august måned 2008

Så blev jeg gift

Svinkløv Strand 

Efter måneders ængstelig venten er jeg nu endelig blevet gift – og så med den aldeles yndige brud, som du kan se på billedet over. Det er egentlig ikke anderledes i forhold til før, men det føles egentlig helt godt.

Det var en virkelig dejlig dag. Vejret var knaldgodt, og vi var omgivet af familie og gode venner. Vi havde en rigtig god fest på et hotel i Slettestrand, hvor der blev holdt taler og sunget sange i pauserne mellem gode måltider.

Tak til alle, som valgte at bruge en dag på os – det er vi glade for. Nu er vi gift, minsandten.

31

aug

6

Smedes i lænker

Om ganske få sekunder (tusind tak, bærbar) slukker jeg lyset og lægger mig til at sove min sidste nattesøvn som en fri mand. Nej, jeg skal ikke i fængsel i morgen – det er meget værre; Jeg skal giftes…

Spøg til side. I morgen er det den store dag, hvor jeg skal til alters i Kollerup Kirke for at få min udkårnes ja. Det bliver en stor dag, men jeg tager det med en overraskende og meget u-Ricco’sk coolness, men det forsvinder temmelig sikkert i morgen.

Er du på Fjerritslev-egnen i morgen eftermiddag sådan ved 16.30 tiden, så tag da turen forbi Kollerup Kirke og gå til glo-bryllup (med mindre du er inviteret til fest og det hele – så er det nemlig mere end bare glo-bryllup).

Anyway, to infinity, and beyond!

29

aug

1

OL i høj opløsning

Igen kommer Big Picture med en stribe fabelagtige billeder, og denne gang er det OL i Beijing, som har stået for skud. Jeg kan sidde og studere de billeder utroligt længe. I flere minutter ad gangen.

26

aug

0

Nævnt i Computerworld

En journalist havde fanget mine skriverier om servernedbruddet hos Gigahost, og i dag ringede han for at få en kort kommentar/interview. Det er der blevet denne artikel ud af.

Det er ikke heeelt sådan som jeg mente det, men læs evt. det jeg skrev om nedbruddet for et lidt mere nuanceret synspunkt.

Jeg vil dog gerne sige, at jeg er tilfreds med, at medierne kaster lys over sagen. Man kan så diskutere kvaliteten af det lys, men der kommer kommentarerne på Computerworld ind i billedet.

25

aug

0