Sådan en vil jeg ha’
“Chumby”. Et sært ord, som nærmest fylder munden på samme måde, som en håndfuld vingummibamser gør det. Hvis du ikke ved, hvad en Chumby er (fx har du været en kort tur på Månen eller lignende steder uden internet), så kan jeg da kort ridse op, at det er en slags avanceret vækkeur. Tingesten er formet som en slags lillebitte sækkestol pg har en skærm foran. Den har blandt andet indbygget wifi, og det er meget handy, da tingesten på den måde kan hente en masse rar information og vise på sin lille skærm. Billeder, video, spil, nyheder – you name it. På den måde kan Chumbyen gøres aldeles personlig.
At kalde den et avanceret vækkeur er ikke nogen dum betegnelse. Forestil dig en Chumby på natbordet, som kan vække en til noget bestemt musik (fx en netradio eller musik på lokalnettet) og samtidig vise dagens vejrudsigt, morgenens nyhedsoverskrifter, aktiekurserne (som mange sikkert gerne vil være foruden for tiden) eller noget helt fjerde.
Der er et stadig voksende community rundt om Chumbyen, og da tingesten er open source, bliver der udviklet masser af widgets til fri afbenyttelse.
Chumbyen sælges desværre ikke udenfor USA (ikke i Europa i hvert fald), og den kommer nok heller ikke til at blive de lige med det samme. Der er dog mange sælgere på eBay, som gladeligt sælger over hele verden, så måske skulle jeg snart få mig min eBay-dåb. Da jeg spurgte kundeservice hos Chumby om sandsynligheden for at de åbner salget for resten af verden, fik jeg det svar, at det kommer ikke til at ske, men kundeservice vil yde support. Dog skal returneringer og garantisager foregå gennem sælger.
Er der nogen som har erfaringer med at anskaffe sig en Chumby? Evt. ved om nogen som “importerer” dem?
loading...
Dalager har i hvert fald. Og Morten Just.
loading...
Tak for tippet du er alletiders tak. Dalager har et link til International-Orders.com, som gladeligt sælger tingesten for $229 plus fragt. Man kan sågar få en europæisk strømadapter med for den nette sum af $9.
loading...
Der er den bonusdetalje at told-smækket godt kan blive en lidt træls overraskelse hvis man ikke er forberedt…. Så smid lige det oveni
(jeg har fortrængt præcis hvor meget det blev…)
loading...
Tak for at du lige ødelagde det hele, der…
loading...
Jeg tror tolden var omkring 300 kroner
loading...