Google Reader er altså bedre
Efter næsten et år med Bloglines som foretrukken RSS-læser er jeg nu krøbet tilbage til Google Reader. Den ER altså bare bedre.
Bloglines begyndte at blive senil. Først var der perioder med nedetid. Så begyndte den at glemme nogle af mine feeds. Fx holdt den helt op med at opdatere Politikens feed. Derudover har den en tendens til at gå helt i stå i løbet af dagen og lade være med at opdatere noget som helst.
I dag byttede jeg til Google Reader, og straks virker alting igen. Google har også et meget bedre interface, som automatisk markerer ting som læst, efterhånden som man scroller over dem, og indholdet vises på en noget mere behagelig måde.
Jeg skiftede åbenbart af frygt for mit privatliv. Til helvede med det.
loading...
Har du forsøgt dig med NetNewsWire-NetNewsWire iPhone-NewsGator Online-kombien? Den glæder jeg mig over hver dag. Udover NewsGator online-delen, bør nævnes. Der er både Google Reader og Bloglines vist stadig syvmileskridt foran.
loading...
Jeg har prøvet NewsGator engang og brød mig ikke om det, og jeg har ingen iPhone :(
Forcen ved Google Reader er efter min mening, at den er den samme overalt. Markerer jeg noget som læst fx på arbejdet, er det stadig markeret som læst derhjemme. At den kører i browseren er også godt, for det betyder et program mindre, som skal startes og sluge ressourcer.
loading...
nu ved ikke om google kan noget hokus pokus der altid har politikens nyheder når de kommer, men du må ikke nødvendigvis klandre bloglines for at politikens feed mangler. jeg har nørklet lidt med min egen feedservice og opdaget at politikens feed ofte fejler – enten med timeout eller ved at vise en oversigt over deres feeds, i stedet for deres alle-nyheder-feed på den url som tilhører feedet.
loading...
Hvor problemet ligger er vanskeligt at sige, men at Politiken selv er årsagen er selvfølgelig ikke utænkeligt. Det er bare underligt, at det virkede fint nok i andre læsere (fx virkede det med det samme jeg skiftede til Google Reader).
Anyway så er det smag og behag og jeg er bange for at Bloglines er på vej til at dø.
loading...