Nørd på en lørdag: få paths.d til at virke
Jeg skulle installere git forleden dag og fik det problem, at programmet ikke blev tilgængelig i PATH. Det tog lidt tid at finde ud af hvorfor, så nu skriver jeg det her på letforklarligt nørdsk, så andre dødelige kan bruge det. Løsningen gælder ikke kun git men også andre kommandolinjeprogrammer, som man kan finde på at installere på Mac OSX.
Siden Leopard blev indført har Apple skiftet layout for PATH. I /etc er der kommet en ny mappe, paths.d, som det er meningen at programmer skal lægge en fil i, der indeholder den eller de stier programmet har behov for at tilføje til PATH.
For at få dette til at virke, skal et lille program, /usr/libexec/path_helper, aktiveres. Hvis du ikke har gættet det, så sørger dette program for at læse alle stier fra denne mappe og lægge dem sammen med OSXs egen sti.
Problemet for nogle er, at dette program ikke bliver aktiveret (rygterne vil at det har at gøre med måden man har opgraderet til Leopard). For at gøre dette, skal denne stump kode lægges til nederst i filen /etc/profile:
if [ -x /usr/libexec/path_helper ]; then eval `/usr/libexec/path_helper -s` fi
Bagefter logger du ud og ind igen eller kører kommandoen source /etc/profile og stierne i /etc/paths.d vil nu fungere.
Inspireret af littlesquare.com, Upgraded to Leopard : Making use of /etc/paths.d and path_helper.
Skriv en kommentar
Du kan bruge lidt HTML, hvis du vil. Følgende tags kan bruges:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>