fiskeben.dk


Meninger med mening

Archive for oktober måned 2008

Ligesom alle de andre igen

Der var engang hvor det var pisseinteressant, når Apple skulle frigive nye produkter. Rygterne florerede i ugerne op til offentliggørelsen, og hypet var generelt i skyerne. Ingen andre i branchen har nogensinde klaret at få samme interesse.

Det er da stadigvæk interessant, men hypen er væk for mit vedkommende. Rygtesmedene er ganske enkelt blevet for dygtige – om de kender nogle gode folk på indersiden, om Apple selv planter rygterne eller om de har allieret sig med spåkoner ved jeg ikke, men det har mistet en god portion magi. En lidt for god portion efter min smag.

Så igen i dag var det småt med overraskelser, men rygterne og hypen var den samme som altid. Hvor længe kan det mon vare ved?

14

okt

0

Nørd på en lørdag: få paths.d til at virke

Jeg skulle installere git forleden dag og fik det problem, at programmet ikke blev tilgængelig i PATH. Det tog lidt tid at finde ud af hvorfor, så nu skriver jeg det her på letforklarligt nørdsk, så andre dødelige kan bruge det. Løsningen gælder ikke kun git men også andre kommandolinjeprogrammer, som man kan finde på at installere på Mac OSX.

Siden Leopard blev indført har Apple skiftet layout for PATH. I /etc er der kommet en ny mappe, paths.d, som det er meningen at programmer skal lægge en fil i, der indeholder den eller de stier programmet har behov for at tilføje til PATH.

For at få dette til at virke, skal et lille program, /usr/libexec/path_helper, aktiveres. Hvis du ikke har gættet det, så sørger dette program for at læse alle stier fra denne mappe og lægge dem sammen med OSXs egen sti.

Problemet for nogle er, at dette program ikke bliver aktiveret (rygterne vil at det har at gøre med måden man har opgraderet til Leopard). For at gøre dette, skal denne stump kode lægges til nederst i filen /etc/profile:

if [ -x /usr/libexec/path_helper ]; then
  eval `/usr/libexec/path_helper -s`
fi

Bagefter logger du ud og ind igen eller kører kommandoen source /etc/profile og stierne i /etc/paths.d vil nu fungere.

Inspireret af littlesquare.com, Upgraded to Leopard : Making use of /etc/paths.d and path_helper.

11

okt

0

Google Reader er altså bedre

Efter næsten et år med Bloglines som foretrukken RSS-læser er jeg nu krøbet tilbage til Google Reader. Den ER altså bare bedre.

Bloglines begyndte at blive senil. Først var der perioder med nedetid. Så begyndte den at glemme nogle af mine feeds. Fx holdt den helt op med at opdatere Politikens feed. Derudover har den en tendens til at gå helt i stå i løbet af dagen og lade være med at opdatere noget som helst.

I dag byttede jeg til Google Reader, og straks virker alting igen. Google har også et meget bedre interface, som automatisk markerer ting som læst, efterhånden som man scroller over dem, og indholdet vises på en noget mere behagelig måde.

Jeg skiftede åbenbart af frygt for mit privatliv. Til helvede med det.

9

okt

4

Toy Story 2 udsat for lidt Batman

Dette recut af Toy Story 2 og The Dark Knight er ganske enkelt fantastisk.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

7

okt

0