fiskeben.dk

Joel Spolsky må være en af de mest pragmatiske mennesker på internettet når det kommer til systemudvikling og ledelse af ditto teams. Hans seneste blogindlæg om gaffatapeprogrammører (duct tape programmers) er et rent guldkorn og lidt af en øjenåbner.

Here is why I like duct tape programmers. Sometimes, you’re on a team, and you’re busy banging out the code, and somebody comes up to your desk, coffee mug in hand, and starts rattling on about how if you use multi-threaded COM apartments, your app will be 34% sparklier, and it’s not even that hard, because he’s written a bunch of templates, and all you have to do is multiply-inherit from 17 of his templates, each taking an average of 4 arguments, and you barely even have to write the body of the function. It’s just a gigantic list of multiple-inheritance from different classes and hey, presto, multi-apartment threaded COM. And your eyes are swimming, and you have no friggin’ idea what this frigtard is talking about, but he just won’t go away, and even if he does go away, he’s just going back into his office to write more of his clever classes constructed entirely from multiple inheritance from templates, without a single implementation body at all, and it’s going to crash like crazy and you’re going to get paged at night to come in and try to figure it out because he’ll be at some goddamn “Design Patterns” meetup.

And the duct-tape programmer is not afraid to say, “multiple inheritance sucks. Stop it. Just stop.”

Jeg må indrømme, at jeg kan genkende mig selv fra flere af de lejre han beskriver. Jeg lader mig nemt imponere af alverdens nye og smarte teknikker som skal gøre hverdagen åh så meget lettere, men jeg kommer aldrig så langt som at mestre nogen af dem. Samtidig prøver jeg også at være den type, der siger fra overfor arkitekturastronauter der lige har opdaget noget helt nyt og smart og revolutionerende. Alt sammen istedet for bare at kalde en spade for en spade, bruge de enkleste og bedst kendte værktøjer og få produktet ud ad døren.

Artiklen er god, og det er meget andet af det han skriver også.

Der er noget galt, når en fodboldspiller kan overfalde en modstander på det groveste og ikke bliver stillet til ansvar for sine handlinger i en civil retssal. Hvorfor er det automatisk tilladt når bare man gør det mens man spiller fodbold?

Alle som laver sig en profil på Twitter for tiden burde piskes til at læse Marks artikel om mærkelige myter om Twitter. Ja, faktisk burde ALLE læse den.

Altså, det handler om indholdet og ikke (nødvendigvis) personerne, du interagerer med på Twitter og derfor overtager Twitter aldrig Facebook, selvom Facebook desperat prøver at ligne Twitter.

Så hvad venter du på? Læs den! Og følg mig på Twitter når du er færdig.

spotify headquarters af zenra

Jeg har haft fornøjelsen af at teste Spotify på iPhone i nogle dage nu. Førstehåndsindtrykket er, at det har sin pris at have mobil adgang til en verden fuld af musik:

• For det første har iPhonen den ulempe, at app’en ikke kan køre i baggrunden. Lukker man den, stopper musikken.
• For det andet kommer man nemt til at frådse med diskpladsen når man synkroniserer playlists til offline brug.
• For det tredje virker det som om synkroniseringen halter lidt – det går af og til ganske langsomt eller helt i stå.
• For det fjerde stopper synkroniseringen når telefonen går i dvale.
• For det femte skal man ikke være meget på farten før streamingen kommer til kort; 3G-dækningen er bare ikke grundig nok.
• For det sjette virker fjernkontrollen på hovedtelefonerne ikke i Spotify.

Men app’en er smidig og fungerer godt. Jeg tipper at dens rolle kommer til at blive der hvor man finder og afprøver ny musik men den er ikke god nok til at være min primære musikkilde. Kort og godt er jeg i tvivl om, om den er 100 kroner/mnd værd.