fiskeben.dk


Meninger med mening

no-reply er dårlig kundeservice

Så godt som hver eneste gang jeg benytter et bestillingssystem eller lignende, er afsenderen på kvitteringsmailen en eller anden variant af “no-reply”. Det er som om “no-reply” er blevet en de-facto standard/sovepude for automatisk afsendte e-mails fra et system, og jeg synes dette er en elendig tendens som beviser, at mange udviklere er for dovne og/eller slet ikke tænker sig om.

Selvfølgelig skal en kunde kunne svare på en kvitteringsmail hun har modtaget! Hvorfor ikke? E-mail er blevet et naturligt kommunikationsværktøj for rigtig mange mennesker, og det virker kun naturligt at man svarer på den e-mail man har fået fra et firma. Det er en direkte kontakt og e-mailen vil indeholde alle relevante oplysninger som en kundebehandler måtte ønske (såfremt kunden citerer den oprindelige e-mail). Hvorfor skal man begynde at lede efter andre kanaler at kontakte firmaet via, når nu man allerede har en som er åben? Det lugter lidt af at kunden skal opgive før hun kommer igang…

Jeg regner med at den gængse undskyldning er, at det er for vanskeligt at implementere håndtering af svar i systemet – eller at de i det mindste ikke har ressourcer til det. Det er noget værre bullshit efter min mening. De fleste (større?) firmaer har allerede CRM-systemer som tager imod e-mails og output fra kontaktformularer, og de fleste af dem sender jo en e-mail til afsenderen med et kvitteringsnummer som skal benyttes ved videre kontakt! Hele funktionaliteten ligger jo der allerede! Det er stort set bare et spørgsmål om at ændre afsenderen fra “no-reply” til en adresse som faktisk overvåges af et CRM-system. Come on, det kan da ikke koste så meget at håndtere dette, og jeg garanterer for, at såvel kunderne som kundebehandlerne vil blive meget mere glade og tilfredse.

GD Star Rating
loading...

En kommentar:

  1. Skrevet 20.2.2011 kl. 13:01 af kim jensen:

    hej
    hvordan kan man komme af med sådan en noreply mail ?
    det er sådan em firstdate bruger så man ikke kan melde sig ud
    hvis man er medlem af dem.
    kan i hjælpe mig med at finde ud af hvordan jeg kan melde mig ud
    af firstdate.
    mvh kim jensen

    GD Star Rating
    loading...

Skriv en kommentar

Du kan bruge lidt HTML, hvis du vil. Følgende tags kan bruges: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>