fiskeben.dk


Meninger med mening

Er affiliate-links OK?

Hvornår er det OK med affiliate-links og hvornår er det ikke?

Jeg er begyndt at bruge affiliate links (eller “sponsorerede links”) her på bloggen. Tanken er, at af og til skriver jeg (med glødende entusiasme) om og linker til bøger, film mm, og derfor kan jeg jo lige så godt se om jeg kan klemme lidt penge ud af det så jeg kan købe endnu flere spændende ting, som jeg kan skrive om (med endnu mere glødende entusiasme).

Nogle gange vil jeg bare nævne et produkt, enten fordi jeg skriver om det, eller fordi det nævnes i en anden sammenhæng. Andre gange vil jeg skrive en mere konkret anmeldelse (for eksempel som min anmeldelse af Revelation Space). Det sidste er mest for at give Google nogle flere metadata at arbejde med og måske høste nogle flere hits fra den kant.

Men hvor går grænsen? Min plan er at være åben om det. Uden at have undersøgt det så grundigt, så siger Markedsføringsloven, at “en reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes” (§4). Sponsorerede links er ret lette at camouflere, så jeg kommer nok til enten at skrive i parentes efter linket, at det er sponsoreret, eller have to links; et til en officiel side eller Wikipedia-artikel og et “Amazon.com” (eller lignende) link i parentes bagefter. I anmeldelser vil jeg nøjes med en disclaimer i bunden af artiklen, som siger at der er tale om en anmeldelse og at sponsorerede links kan forekomme.

Hvad synes du om sponsorerede links? Klikker du på dem, eller får du brækfornemmelser og skynder dig væk? Føler du dig snydt af dem, hvis det ikke tydeligt fremgår, hvad det er? Kom meget gerne med en kommentar.

GD Star Rating
loading...

3 kommentarer:

  1. Skrevet 5.4.2010 kl. 19:44 af @Grydeskeen:

    For mig er nogle sponsorerede links fine. Jeg klikker gerne på dem, især hvis posten der førte mig til et køb var god og informativ. Er det på et mere shady site, så kan jeg godt finde på at klippe afil delen af urlen før jeg besøger den, hvis oprigtigheden er tvivlsom.

    Jeg bruger selv afil links på bøger på Grydeskeen, uden at have de store kvaler. De er links til respekterede sites, som har god information og er billige med bøgerne. Som jeg ser det er det både service og indtjeningspotentiale.

    GD Star Rating
    loading...
  2. Skrevet 6.4.2010 kl. 06:18 af Ricco:

    Det var også noget i den retning jeg forestillede mig. Så længe man bruger det med lidt logisk omtanke og i en fornuftig sammenhæng, så kan det vel ikke genere nogen.

    GD Star Rating
    loading...
  3. Skrevet 7.4.2010 kl. 14:26 af Storgaard:

    Jeg er enig, så længe du leverer god content, så vil jeg ikke tænke det som reklame på en dårlig måde. Jeg synes det er ok.

    GD Star Rating
    loading...

Skriv en kommentar

Du kan bruge lidt HTML, hvis du vil. Følgende tags kan bruges: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>