15ms berømmelse

Forleden aften fik jeg en direkte besked på Twitter fra en person, jeg ikke umiddelbart genkendte. Tweeten havde de typiske spam-træk; en “hey du der” agtig indledning og et bit.ly forklædt link. Jeg var milimeter fra at melde tweeten som spam, før jeg læste den igen og det ringede en klokke…

Tweeten var fra @engineerguytwit, som egentlig hedder Bill Hammack. Han har en YouTube kanal, hvor han forklarer, hvordan hverdagslige ting virker – set fra et ingeniørsynspunkt.

For nogle måneder siden så jeg en af hans videoer, der handlede om, hvordan Quarz-ure virker. En god video med en entusiastisk og letforståelig beskrivelse af, hvad der foregår indeni det 20 kroners digitalur du har på håndleddet.

Jeg twitrede om fyren:

Han er dårligt klædt og lidt af en nørd, men Engineer Guynlaver nogle interessante videoer http://engineerguy.com/
@fiskeben
Ricco Førgaard

… og tænkte ikke mere over den sag.

Men som sagt dukkede førnævnte tweet op, og det viste sig at være Engineer Guy som havde brugt mig (eller rettere: mit tweet) i en teaser video. Jeg må bare tage hatten af for dét:

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Så nu er jeg berømt! :)

Atter engang anbefaler jeg alle med bare lidt teknologisk interesse og nysgerrighed at kaste et blik på nogle af fyrens videoer. Det er ganske interessant.