Hvad er problemet med offentlig it?

De sidste par dage har Norge været ramt af en it-skandale af de større. Det offentliges store internetportal, altinn.no, kunne ikke stå for presset, da selvangivelsen blev lagt ud i tirsdags: Forvent kø på selvangivelsen i hele dag. Oveni det opstod der en sikkerhedsbrist, så alle som loggede sig på i en periode på ca 15 minutter blev logget ind som den samme person: Kom rett inn i annens selvangivelse. I kølvandet har uafhængige afdækket flere sikkerhedsfejl på grænsen til det uhyrlige: Brukte én time på å finne flere datahull hos staten. Det blev ikke bedre, da en hemmelig rapport om udførelsen kom frem i lyset: - Vi må betale for å rette feil. Jo flere feil vi finner jo mer koster det oss, og de aner ikke, hvornår de kan åbne igen.

Tjenesten har angivelig kostet i omegnen af en milliard norske kroner og så virker den ikke engang på den ene dag i året, hvor der faktisk er behov for det. Den er en “forbedring” af det forrige system, som ikke tålte presset, da selvangivelsen blev lagt ud sidste år.

Og altinn.no er langt fra nogen enlig svale; i forrige uge gik det norske politi ud og indrømmede, at deres webside, politi.no, ikke var god nok under og efter Utøya sommeren 2011. Dén webside kostede 25 millioner norske kroner for tre år siden og skal nu kasseres og laves forfra.

Også Danmark har haft sin andel af elendige it-systemer. Hvem husker ikke Amanda, og i nyere tid har blandt andet lønsystemet i Københavns kommune og NemID stået for skud.

Hvorfor er det, at offentlig it altid er så forbandet ringe til trods for, at de som regel koster astronomiske beløb at udvikle og vedligeholde? Hvorfor kan offentlig it ikke lave en løsning, som kan håndtere de relativt små antal brugere, der er i et land som Norge, når en håndfuld indieprogrammører i San Fransisco kan lave apps, der kan håndtere mange gange flere brugere? Jeg ved det ikke, men jeg har nogle bud:

Systemerne skal kunne alt for meget

Eksempelvis er tanken bag altinn.no, at portalen skal være borgernes kontaktflade med det offentlige. Det betyder, at man har forsøgt at digitalisere et enormt skemavælde som i forvejen er ekstremt komplekst. Desuden skal det nævnes, at altinn.no i starten var ment som en portal for virksomheder men som siden er blevet udvidet til at omfavne alt. Måske har man ikke taget højde for dette i starten, og resultatet bliver lappeløsning på lappeløsning. Tilbage sidder man med en technological debt, som før eller siden kommer tilbage og bider en i røven.

Design by committee og bureaukrati

Dette er min kæphest. Jeg er overbevist om, at der i det offentlige sidder alt for mange personer som skal bestemme noget, som de i mange tilfælde ikke aner noget om. Det fungerer bare ikke, når man skal udvikle et it-system, for der er det nødvendigt at kunne ændre kurs hurtigt og ofte. Skal hver beslutning godkendes af flere chefer (som alligevel ikke ved noget og heller ikke vil vise det), så falder projektet stille og roligt fra hinanden.

De som bestemmer aner ikke hvad de skal bestemme

Samtidig har disse beslutningstagere hørt om Microsoft, IBM og Oracle og alle de andre dinosaurer i it-verdenen, som lover guld og grønne skove med sine fantastiske løsninger, så længe de får rigeligt betalt. Problemet er bare, at deres produkter sjældent er den bedste løsning på problemet, og endnu sjældnere arbejder særlig godt sammen med andre produkter. Man lader sig forblænde af tre-bogstaversforkortelser og buzzwords, men man ved egentlig ikke helt, hvad det er, man putter penge i. Disse personer er chefen med det spidse hår i Dilbert.

I samme boldgade har vi de selskaber, som oftest vinder kontrakterne i det offentlige. Vi kender dem allesammen; enorme (i skandinavisk målestok) virksomheder med titusindvis af ansatte, hvor man lider af de samme organisatoriske problemer som i det offentlige. Beslutningerne kommer oppefra og kan ikke ændres, og de ansatte er delt ind i siloer, som ikke kan kommunikere med hinanden. Man skal fakturere andre afdelinger internt i virksomheden, og det er strengt forbudt at tage beslutninger endsige komme med forslag til ting, som en anden afdeling egentlig har ansvaret for. Ukultur hedder det, og det er ikke sådan man laver holdbare løsninger. Det eneste disse virksomheder i realiteten kan tilbyde, er at det er nemt at slå dem oven i hovedet med en kontrakt i telefonbogstykkelse, når lortet falder fra hinanden.

Det er ikke hipt at arbejde i det offentlige

Jeg tror det offentlige har svært ved at lokke dygtige udviklere og teknikere til sig. Lønnen er sikkert ikke den bedste, og organisationen er som nævnt stor og tung, og de ansatte falder let ind i en anonym tilværelse, hvor deres fingeraftryk på det færdige system bliver mikroskopisk. De gider ikke logføre hver eneste time og fakturere dem i nabolokalet. Det er ikke det it-rockstjerner vil (heller ikke ganske almindelige, gode it-hoveder). De vil arbejde i små, smidige teams, hvor de føler, at de kan gøre en forskel, og deres arbejde faktisk har noget at sige. De kan tage beslutninger om design uden at skulle sende opgaven tilbage til designerne først.

Der er sikkert mange andre årsager, og det er ikke sikkert at noget af ovennævnte rent faktisk er blandt årsagerne til problemerne. Det irriterer mig bare, at man kan bruge så mange skattekroner på et projekt, som er så åbenlyst dårligt. Jeg selv er ingen ekspert og kunne sikkert ikke gøre det bedre, men jeg sidder med en følelse af, at personerne bag ikke ejer faglig stolthed. Resultatet er et stykke venstrehåndsarbejde, der som det eneste formår at videreføre en kafkask følelse af et tonstungt bureaukrati fra det problemområde det skal håndtere.

Og så irriterer det mig grænseløst, at de kalder det for løsningen, når løsningen er problemet!

Her kan du forresten køre en hyperrealistisk simulation af altinn.no.