fiskeben.dk

Jeg har fået nyt arbejde. 1. november starter jeg hos Norsk Samfunnsvitenskapelig Datatjeneste som systemudvikler på deres Nesstar produkt. Det er et system til behandling af statistikker og publicering af dataene på nettet. Programmet sælges over hele verden og bliver primært brugt i forskningsøjemed. Jeg skal primært arbejde med net-delen af systemet, og efter sigende kræver det (heldigvis) ikke særlige krav til ens statistikevner – det har de andre ansatte til. Ellers var jeg nok heller ikke blevet ansat…

Det bliver dermed farvel til Combitel, hvor jeg nu har været i halvandet år. Det kan virke som et meget tidligt skifte, men det betyder meget kortere afstand til arbejde. Hvor jeg i dag kan “hygge” mig med halvanden times busture fordelt på to busser hver vej (når jeg ikke har bil), kan jeg i fremtiden nøjes med en bus på under en halv time og uden nævneværdige gåafstande. Livskvalitet er ikke at sidde på en bus hele tiden, og livskvalitet betyder meget for mig.

Forleden dag på arbejdet modtog vi respons på en supportforespørgsel hos en af vores samarbejdspartnere. Svaret på, hvorfor ting havde stået stille i nogle dage var, at vi var blevet kommenteret ud. Man føler sig ret mindreværdig, når man sådan bliver kommenteret ud.

Selvom denne artikel hos positivesharing.com/The Chief Happiness Officer er rimeligt yesteryear, så er den også forbandet interessant og kan få enhver nørd op at ringe på misundelsesbarometeret. Nok er mange af arbejdspladserne lidt ekstreme, men der er alligevel noget at lade sig inspirere af. Jeg skal i hvert fald have sendt linket rundt på arbejdet snarest som inspiration til vores forestående flytning.

Generelt set er det et interessant site, som jeg tror skal have en chance til at blive nærlæst lidt. Specielt bogen “Happy Hour is 9 to 5” skal der kigges nærmere på, nu da den er gratis.

I går var jeg til den årlige firmajulefrokost (eller “julebord” som de kalder det her til lands), og det gik absolut ikke stille af sig. Det blev afholdt i Legenes Hus, som er en mere end 100 år gammel villa, så der var atmosfære for alle pengene.

Det var en rigtig god fest, og heldigvis var der andet mad at få end kun det evindelige pinnekjøtt, som ikke ligefrem er nogen delikatesse i min bog. Der manglede bare en sovs til kartoflerne. Det var der flere end mig, som syntes – specielt ham som troede sennepen var sovs… Selvfølgelig var der akvavit i rigelige mængder.

Jeg synes nu den danske julefrokost har meget mere charme end den norske. Maden er traditionsrig i begge lande, men den danske er mere varieret, og lægger mere op til det, som er meningen med en julefrokost: at æde og drikke til man sprækker. I Norge handler det mest om at drikke spandevis med alkoholholdige væsker.

Det kan selvfølgelig mærkes på hovedbunden i dag, at der blev gået til den i går, og det er meget længe siden jeg har haft så seriøse tømmermænd. Først henad klokken seks var jeg i stand til at tænke så nogenlunde klart. Aldrig drikke igen… aldrig.