(Jeg ville egentlig have sådan en smart Facebook-fanboks her, men WordPress var vist ikke enig i at det var en god idé)

• Engadget
• Gizmodo
• Gdgt.com (manuel opdatering)
• Macrumors (uvist om den lever)
• Macworld
• TechTalk3G

Og så en Ustream, som jeg ikke ved om vi kan stole på: enikuma.

Kender du andre, så smid en kommentar!

Jeg er begyndt at bruge affiliate links (eller “sponsorerede links”) her på bloggen. Tanken er, at af og til skriver jeg (med glødende entusiasme) om og linker til bøger, film mm, og derfor kan jeg jo lige så godt se om jeg kan klemme lidt penge ud af det så jeg kan købe endnu flere spændende ting, som jeg kan skrive om (med endnu mere glødende entusiasme).

Nogle gange vil jeg bare nævne et produkt, enten fordi jeg skriver om det, eller fordi det nævnes i en anden sammenhæng. Andre gange vil jeg skrive en mere konkret anmeldelse (for eksempel som min anmeldelse af Revelation Space). Det sidste er mest for at give Google nogle flere metadata at arbejde med og måske høste nogle flere hits fra den kant.

Men hvor går grænsen? Min plan er at være åben om det. Uden at have undersøgt det så grundigt, så siger Markedsføringsloven, at “en reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes” (§4). Sponsorerede links er ret lette at camouflere, så jeg kommer nok til enten at skrive i parentes efter linket, at det er sponsoreret, eller have to links; et til en officiel side eller Wikipedia-artikel og et “Amazon.com” (eller lignende) link i parentes bagefter. I anmeldelser vil jeg nøjes med en disclaimer i bunden af artiklen, som siger at der er tale om en anmeldelse og at sponsorerede links kan forekomme.

Hvad synes du om sponsorerede links? Klikker du på dem, eller får du brækfornemmelser og skynder dig væk? Føler du dig snydt af dem, hvis det ikke tydeligt fremgår, hvad det er? Kom meget gerne med en kommentar.

Det er meget interessant læsning, og jeg håber vi kommer til at se flere blogs som skrives på denne måde. Jeg fik næsten følelsen af at sidde med en udgave af WiRED eller lignende, når jeg læste artiklen.

Bagsiden af medaljen er dog, at det bryder lidt med hele blog-ideen. Blogs er hvermandseje så alle og enhver kan publicere noget til web. Her er den en stor fordel med et strømlinet design, hvor man bare kan putte sin tekst ind i midten. Skal man lave mere fancy blogindlæg som dem i artiklen, er der ingen vej udenom. Man er nødt til at skrive HTML og CSS selv for at få den form man vil have. Glem alt om WYSIWYG (indtil videre).

Samtidig bryder konceptet lidt med min personlige mantra, nemlig at separere form og indhold. I artiklen nævnes en designer som faktisk går så langt som at bruge inline CSS – noget som får mig til at slå korsets tegn.

Sidst men ikke mindst sætter denne ide også en begrænsning på produktiviteten, i hvert fald hvad antal blogindlæg angår. Når det tager timer eller ligefrem dage at designe et indlæg, bliver det ikke til alverden man kan få ud.

Foto: xarop1969

Googles RSS læser, Google Reader, introducerede en ny måde at udforske RSS feeds på i går. Jeg har taget det til mig allerede efter en dags sporadisk RSS-læsning. De personlige forslag er OK, selvom det er mere feeds end egentlige indlæg, som Reader tror vil være interessante for dig. Populære feeds er også ret OK – selvom der er en tendens til lidt for meget failblog og andet gøgl, så er det en del guldkorn imellem.

En anden ny feature er “sort by magic” – det vil sige, at man kan sortere sine eksisterende abonnementer efter relevans og interesse, så man er sikker på at få essensen af nyhedsverdenen, hvis man har dårlig tid. Personligt har jeg ikke haft den store succesoplevelse med dette, men det skal nok få et par chancer til.

Jeg tænker på om dette kan revolutionere syndikering og ændre måden vi læser RSS-feeds på. Istedet for at have en række faste feeds vi læser dagligt, vil vi så bevæge os over til kun at læse det som er populært for tiden uanset kilde? Ordet “revolutionere” er nok en anelse stærkt i denne samenhæng, men jeg tror det kommer til at revolutionere måden Google Reader-brugere brugere Google Reader på. Selv har jeg fjernet et par abonnementer fra min liste, fordi jeg 1) aldrig får læst dem alligevel og 2) med disse nye funktioner vil få det mest interessante serveret alligevel.

Altså, det handler om indholdet og ikke (nødvendigvis) personerne, du interagerer med på Twitter og derfor overtager Twitter aldrig Facebook, selvom Facebook desperat prøver at ligne Twitter.

Så hvad venter du på? Læs den! Og følg mig på Twitter når du er færdig.

Control freaks will dine on this day for the rest of our lives. Within a few hours, we will see beginning the most vigorous efforts to end what remains of freedom in America. Those of who are willing to sacrifice a little – largely illusory – safety in order to maintain our faith in the original ideals of America will have to fight for those ideals just as vigorously.

Husk at det er skrevet i 2001. Helt løgn er det vel ikke.

I USA findes disse blogs i hobetal, og det er ikke kun de it-relaterede, som Engadget og Gizmodo, der kan leve af det. Emnerne spænder vidt lige fra den sære John Chow, der tjener penge på at blogge om hvordan man tjener penge på at blogge, til de mere seriøse som fx ClusterStock (søsterside til it-bloggen Silicon Alley Insider). Tilmed Sverige har (haft) sin egen blog-berømthed, der har tjent gode penge på blogging. Men hvor er de danske?

Opskriften er ellers relativt klar: Folk vil have indhold, indhold og indhold – og helst noget de ikke har set andre steder. Derfor kræver det hårdt arbejde at lave research og “journalistik” for at skrive de artikler, som læserne vil have. Fremgangsmåden hos mange er ofte at have en eller to store nyheder om dagen. Den slags nyheder som man selv har støvet op, analyseret, researchet og som er genuin og ikke kan findes andre steder. Resten er referater og sammenfatninger af nyheder fundet andre steder på nettet eller andet fyld man kan finde rundt omkring. Andre, som f.eks. Engadet og Gizmodo, overøser os med det sidste nye indenfor elektronik; alt fra de svageste rygter til produktpræsentationer og tests. De kappes om at komme først, og alle kneb gælder.

Et andet kriterie for succes er helt klart at have noget at sige. Det er vanskeligt at beslutte sig for at blive en succesfuld blogger. For de fleste kommer succesen som et uventet biprodukt af, at de har skrevet om noget de interesserer sig for. Tag f.eks. bare vor svenske blondine, Isabella Löwengrip, som begyndte med at skrive om mode og tøj, og før hun vidste af det, blev hun overdænget med prøver fra modehuse og tøjproducenter, som ville have hende til at skrive om netop deres produkt. Da hun stoppede havde hun hundredetusindvis af besøgende om ugen og tjente angiveligt millioner af kroner.

Men hvor er de danske? Så vidt jeg lige umiddelbart ved, er der ingen som lever af at blogge på dansk (eller danskere der skriver engelsk så vidt jeg ved). Hvorfor mon det?

En oplagt grund er nok konkurrencen og mængden af potentielle læsere. Skriver man på dansk, så har man allerede begrænset sit potentielle publikum til en brøkdel. Man vil sikkert have flere potentielle læsere ved at drive en engelsksproget blog om havenisser end en dansk blog om hacking. En anden faktor er konkurrencen både fra andre danske blogs og fra de store udenlandske – der er sikkert ikke meget værdi i en dansk blog om det sidste nye indenfor teknologi, for her vil man komme til kort overfor Engadget, Gizmodo, techcrunch etc. Skulle man mod al forventning (av, jantelov!) have noget at byde på indenfor denne kategori, hvorfor så ikke bedrive lidt profitmaksimering og skrive på et sprog som størst muligt publikum kan få glæde af?

Men der findes efter min mening stadig et potentiale i den danske blogosfære. Tag bare toppen af Twinglys top 100. Her er der helt sikkert et par stykker, som kan drive den lidt længere – hvis de ikke allerede har gjort det. De har en stor læserskare og er respekteret blandt mange.

Hvis man ikke kan leve af bloggen alene, er der stadig et udmærket potentiale i at have den som et supplement til sit arbejde eller sin egen virksomhed. Lars Bachmann, som netop er sprunget ud som selvstændig, har uden tvivl gode muligheder for at bruge sin blog til noget positivt i den forbindelse. Kundepleje og -shanghai’ing er noget som en blog er helt ypperlig til, og i tilfældet Lars Bachmann har han garanteret allerede en god del potentielle kunder blandt sine læsere.

Udover de oplagte grunde, hvad er så årsagerne til at ingen danskere lever af at blogge? Findes der danskere med blogindtægt? Kom gerne med kommentarer og ikke mindst uddybende information, hvis du har noget på hjertet.

Dette er et godt tiltag, som jeg håber vil sprede sig til resten af verden og få opgraderet browserne rundt omkring. Siden Internet Explorer 6 udkom er der kommet mange bedre alternativer, og webudviklere verden over bruger alt for megen tid på at lave ekstra arbejde for at deres produkt også skal fungere med IE6. Et løst estimat baseret på mine egne erfaringer er, at et projekt nemt forlænges med 33-50% til ære for IE6.

Jeg har selv tilføjet advarslen her på siden, som du sikkert ser hvis du bruger IE6. Hvis du gør det, så vil jeg anbefale dig at få opgraderet med det vuns! Du er med til at sænke udviklingen og din internetoplevelse er stærkt begrænset.

Der er også komment et dansk tiltag om at droppe IE6 (som selvfølgelig også startede på Twitter). Støt det.

Så come on, folkens! Ud med IE6!

Twittere mødes af denne besked ved vedligehold

Blogosfæren imploderer.