fiskeben.dk


Meninger med mening

Arkiv for Blogging

Kom igang med Twitter

Alle som laver sig en profil på Twitter for tiden burde piskes til at læse Marks artikel om mærkelige myter om Twitter. Ja, faktisk burde ALLE læse den.

Altså, det handler om indholdet og ikke (nødvendigvis) personerne, du interagerer med på Twitter og derfor overtager Twitter aldrig Facebook, selvom Facebook desperat prøver at ligne Twitter.

Så hvad venter du på? Læs den! Og følg mig på Twitter når du er færdig.

23

sep

0

11. september

I anledning af 11. september blev det postet et lille flashback på Boing Boing om hvad de skrev dengang i 2001 da World Trade Center blev jævnet med jorden. Jeg bed mærke i denne:

Control freaks will dine on this day for the rest of our lives. Within a few hours, we will see beginning the most vigorous efforts to end what remains of freedom in America. Those of who are willing to sacrifice a little – largely illusory – safety in order to maintain our faith in the original ideals of America will have to fight for those ideals just as vigorously.

Husk at det er skrevet i 2001. Helt løgn er det vel ikke.

12

sep

2

Hvorfor lever ingen danskere af at blogge?

Mens jeg engang før jul skrev min kommentar om journalisternes holdning til blogs, slog det mig hvor få danskere der egentlig lever af sin blog. Det fik mig til at tænke videre på, hvorfor dette mon er tilfældet, og hvordan de danske forhold er for en full time blogger.

I USA findes disse blogs i hobetal, og det er ikke kun de it-relaterede, som Engadget og Gizmodo, der kan leve af det. Emnerne spænder vidt lige fra den sære John Chow, der tjener penge på at blogge om hvordan man tjener penge på at blogge, til de mere seriøse som fx ClusterStock (søsterside til it-bloggen Silicon Alley Insider). Tilmed Sverige har (haft) sin egen blog-berømthed, der har tjent gode penge på blogging. Men hvor er de danske?

Opskriften er ellers relativt klar: Folk vil have indhold, indhold og indhold – og helst noget de ikke har set andre steder. Derfor kræver det hårdt arbejde at lave research og “journalistik” for at skrive de artikler, som læserne vil have. Fremgangsmåden hos mange er ofte at have en eller to store nyheder om dagen. Den slags nyheder som man selv har støvet op, analyseret, researchet og som er genuin og ikke kan findes andre steder. Resten er referater og sammenfatninger af nyheder fundet andre steder på nettet eller andet fyld man kan finde rundt omkring. Andre, som f.eks. Engadet og Gizmodo, overøser os med det sidste nye indenfor elektronik; alt fra de svageste rygter til produktpræsentationer og tests. De kappes om at komme først, og alle kneb gælder.

Et andet kriterie for succes er helt klart at have noget at sige. Det er vanskeligt at beslutte sig for at blive en succesfuld blogger. For de fleste kommer succesen som et uventet biprodukt af, at de har skrevet om noget de interesserer sig for. Tag f.eks. bare vor svenske blondine, Isabella Löwengrip, som begyndte med at skrive om mode og tøj, og før hun vidste af det, blev hun overdænget med prøver fra modehuse og tøjproducenter, som ville have hende til at skrive om netop deres produkt. Da hun stoppede havde hun hundredetusindvis af besøgende om ugen og tjente angiveligt millioner af kroner.

Men hvor er de danske? Så vidt jeg lige umiddelbart ved, er der ingen som lever af at blogge på dansk (eller danskere der skriver engelsk så vidt jeg ved). Hvorfor mon det?

En oplagt grund er nok konkurrencen og mængden af potentielle læsere. Skriver man på dansk, så har man allerede begrænset sit potentielle publikum til en brøkdel. Man vil sikkert have flere potentielle læsere ved at drive en engelsksproget blog om havenisser end en dansk blog om hacking. En anden faktor er konkurrencen både fra andre danske blogs og fra de store udenlandske – der er sikkert ikke meget værdi i en dansk blog om det sidste nye indenfor teknologi, for her vil man komme til kort overfor Engadget, Gizmodo, techcrunch etc. Skulle man mod al forventning (av, jantelov!) have noget at byde på indenfor denne kategori, hvorfor så ikke bedrive lidt profitmaksimering og skrive på et sprog som størst muligt publikum kan få glæde af?

Men der findes efter min mening stadig et potentiale i den danske blogosfære. Tag bare toppen af Twinglys top 100. Her er der helt sikkert et par stykker, som kan drive den lidt længere – hvis de ikke allerede har gjort det. De har en stor læserskare og er respekteret blandt mange.

Hvis man ikke kan leve af bloggen alene, er der stadig et udmærket potentiale i at have den som et supplement til sit arbejde eller sin egen virksomhed. Lars Bachmann, som netop er sprunget ud som selvstændig, har uden tvivl gode muligheder for at bruge sin blog til noget positivt i den forbindelse. Kundepleje og -shanghai’ing er noget som en blog er helt ypperlig til, og i tilfældet Lars Bachmann har han garanteret allerede en god del potentielle kunder blandt sine læsere.

Udover de oplagte grunde, hvad er så årsagerne til at ingen danskere lever af at blogge? Findes der danskere med blogindtægt? Kom gerne med kommentarer og ikke mindst uddybende information, hvis du har noget på hjertet.

25

feb

3

Gå væk IE6!

Forleden kammet Twittosfæren (det måtte jo komme) over med slagord mod Microsofts 8-9 år gamle browser, Internet Explorer 6. Det startede ifølge That Norwegian Guy med en lille bøn på Twitter fra en ansat på det norske svar på Den Blå Avis, Finn.no om at de ansvarlige for norske hjemmesider sammen skulle starte en kampagne mod browseren. Finn.no lagde ud og viser nu en advarsel til alle med Internet Explorer 6, når de besøger deres site. I løbet af kort tid er rigtig mange andre (og store!) norske websites kommet med, heriblandt nogle af de største netaviser.

Dette er et godt tiltag, som jeg håber vil sprede sig til resten af verden og få opgraderet browserne rundt omkring. Siden Internet Explorer 6 udkom er der kommet mange bedre alternativer, og webudviklere verden over bruger alt for megen tid på at lave ekstra arbejde for at deres produkt også skal fungere med IE6. Et løst estimat baseret på mine egne erfaringer er, at et projekt nemt forlænges med 33-50% til ære for IE6.

Jeg har selv tilføjet advarslen her på siden, som du sikkert ser hvis du bruger IE6. Hvis du gør det, så vil jeg anbefale dig at få opgraderet med det vuns! Du er med til at sænke udviklingen og din internetoplevelse er stærkt begrænset.

Der er også komment et dansk tiltag om at droppe IE6 (som selvfølgelig også startede på Twitter). Støt det.

Så come on, folkens! Ud med IE6!

21

feb

0