Bergen fik i går hvad man nok kan kalde lidt af en musikalsk godbid, da Foo Fighters spillede koncert. De havde taget Queens of the Stone Age (QOTSA) med sig som opvarmningsband, selvom de sikkert sagtens kunne have solgt en del billetter til en selvstændig koncert.
Jeg var der, selvfølgelig, og det var en helt kanon koncert. QOTSA lagde hårdt ud og kæmpede bravt, men de måtte slås med modvind, der desværre gik ud over lyden. Havde det ikke været fordi jeg er så stor tilhænger af bandet (eller… egentlig mest albummet Songs for the Deaf), ville deres optræden nok ikke have fremprovokeret meget mere end et skuldertræk.
Anderledes var det med Foo Fighters. For det første lagde vinden sig, solen tittede frem, folk havde varmet op og fyldt alkohol på tanken – og så var det bare som om crew’et koncentrerede sig meget mere om at gøre Foo Fighters’ lyd og produktion helt perfekt. Det blev heller ikke dårligere af, at Foo Fighters og specielt Dave Grohl faktisk er showmennesker og leverede en pragtfuld og energisk præstation, så vi kunne gå derfra med trætte ben og et smil på læben. De var en tur igennem hele bagkataloget med “This is a call” fra den første plade i 1995 til dagens hits fra den seneste plade.
Det er et stort orkester, Foo Fighters. Udover kernen med trommer, bas og guitar havde de en dame, som spillede cello og violin (som man ikke kunne høre), en fyr på triangel (som havde den eneste solo under bandpræsentationen), og som ekstra guitarist havde de også Pat Smear, der i sin tid kom med i Nirvana for at aflaste Kurt Cobain i de sidste måneder, før bandet blev opløst.
Desværre blev Alle Moders Våde Drøm ikke opfyldt. Inderst inde havde jeg (og sikkert rigtig mange andre) håbet på, at Dave Grohl skulle få QOTSA-gutterne på scenen og placere sig selv bag trommerne og spille et par numre fra dengang han indspillede en plade med dem. Det skete bare ikke. Øv.
Alt i alt var gårsdagens koncertoplevelse i Bergen absolut alle pengene værd.