Her er et eksempel på en formular, hvor man ikke har gjort det godt nok:

Bananer:

Og her er et eksempel på en formular, hvor det er gjort rigtigt:

Bananer:

Bemærk hvordan du kan markere den nederste checkbox ved at trykke på teksten såvel som direkte på boksen. Det kan du ikke i den øverste. Dette medvirker til at det bliver meget lettere for brugeren at bruge formularen.

Metoden er ganske simpel, egentlig: <label> tagget skal kobles sammen med det form-element, det beskriver. Det gøres med “for” attributten på <label>. Der angiver man id’et på det element, som <label> beskriver. For eksempel:

<label for=”bananer”>Bananer:</label><input type=”checkbox” id=”bananer” name=”bananer” />

Mere skal der ikke til for at øge brugervenligheden på en formular!

Du kan også opnå samme effekt hvis du lægger input-elementet indeni label-elementet.

Selvfølgelig skal en kunde kunne svare på en kvitteringsmail hun har modtaget! Hvorfor ikke? E-mail er blevet et naturligt kommunikationsværktøj for rigtig mange mennesker, og det virker kun naturligt at man svarer på den e-mail man har fået fra et firma. Det er en direkte kontakt og e-mailen vil indeholde alle relevante oplysninger som en kundebehandler måtte ønske (såfremt kunden citerer den oprindelige e-mail). Hvorfor skal man begynde at lede efter andre kanaler at kontakte firmaet via, når nu man allerede har en som er åben? Det lugter lidt af at kunden skal opgive før hun kommer igang…

Jeg regner med at den gængse undskyldning er, at det er for vanskeligt at implementere håndtering af svar i systemet – eller at de i det mindste ikke har ressourcer til det. Det er noget værre bullshit efter min mening. De fleste (større?) firmaer har allerede CRM-systemer som tager imod e-mails og output fra kontaktformularer, og de fleste af dem sender jo en e-mail til afsenderen med et kvitteringsnummer som skal benyttes ved videre kontakt! Hele funktionaliteten ligger jo der allerede! Det er stort set bare et spørgsmål om at ændre afsenderen fra “no-reply” til en adresse som faktisk overvåges af et CRM-system. Come on, det kan da ikke koste så meget at håndtere dette, og jeg garanterer for, at såvel kunderne som kundebehandlerne vil blive meget mere glade og tilfredse.

Kritikernes dom over iPad

Apples iPad har fået bølgerne til at gå rigtig højt i den sidste uges tid. Gud og hver mand har kommenteret den på den ene eller anden måde, og kontrasterne er skærende. Modstanderne fremhæver specielt den manglende Flash som en hæmsko og sikker kurs mod en fiaskofyldt afgrund. Altså det samme de sagde om iPhonen for nogle år siden…

Der findes kun een grund til, at Flash ikke er at finde på iPhone og ikke vil være det på iPad, når den kommer: rå business. Apple har sin App Store, hvor alt fra nogle af de største softwarehuse i verden til den 13-årige indieprogrammør kan få sine kreationer direkte ind på millioner af enheder verden over. De sætter selv prisen eller fjerner den helt, men folk har vist sig særdeles købelystne i den tid, hvor ordningen har eksisteret. Apple tager en del af kagen før den sendes videre til ophavsmanden, som til gengæld ikke behøver at løfte en finger i distributionsøjemed. Alle er glade. Rigtig glade, for der tjenes rigtig mange penge her.

Sæt Flash var tilgængelig på iPhone fra dag en. Hvor mange Flashudviklere havde mon gidet foretage skiftet til en anden platform, som tilmed koster penge og er underlagt Apples altseende og uretfærdige øjne, hvis de kunne fortsætte som de altid havde gjort? Hvad havde Apple fået ud af dét? Ikke meget.

Det er helt klart at Apple ikke er interesseret i at få en alternativ platform ind på sine gadgets, for den vil konkurrere med deres høne som lægger guldæg. Steve Jobs har angiveligt sagt for nylig, at Flash er noget lort som dovne udviklere hos Adobe har fedtet rundt med i alt for lang tid og at det aldrig kommer på Apples gadgets. Flash ER noget lort (noget forbandet lort tilmed!), og Jobs er heldig med at kunne spille lortekortet, når han skal forklare hvorfor hans dimser ikke kan noget så elementært som at køre Flash. Så slipper han for at indrømme, at det er fordi han ikke vil miste den gigantindtjening, der ligger i App Store.

De som kritiserer iPhone og ikke mindst iPad kører så utroligt meget rundt i den manglende Flash. Jeg kan kun sige: hvorfor gider I overhovedet bekymre jer om det? Lad være med at købe en! Men de kan ikke lade være med at bekymre sig, for de er hader tanken om denne lækre, slanke dims af aluminium og glas som de ikke kan blive set sammen med, fordi den er lavet af Apple og den kan ikke køre Flash. Misundelse, ganske enkelt (men der findes heldigvis også nuancerede kritikere).

Men disse skabs-købere er ikke de eneste, som er misundelige. Apple må være det eneste firma i verden som for det første får helt ekstremt megen omtale allerede før deres produkter præsenteres og for det andet får omtale af alt og alle. Uden at løfte en finger. Apple har ikke nævnt iPad eller iPhone med eet ord, før Steve Jobs tog dem op af lommen på en eller anden keynote i San Fransisco, men alligevel har nettet været oversvømmet med rygter – så meget at selv ikke-teknologiske medier nævner dem. Når dimserne er lanceret, får de endnu mere omtale og verden går i koma nogle dage mens den befinder sig i Steve Jobs’ reality distortion field, og – og her kommer det som forundrer mig mest – ALLE har en mening om den og ALLE skal ud med den (inkl. yours truly). Også (især?) dem som kun har noget negativt at sige om dimsen og/eller Apple. Fuck, jeg tror Nokia ville sælge samtlige ansattes bedstemødre bare for at få den negative omtale Apple får.

Når alt dette så er sagt, så lad mig slå fast at jeg slet ikke er imponeret over iPad. Som mange andre har sagt, så synes jeg også den mest af alt minder om en forvokset iPod touch. Jeg kan ikke se, hvad jeg skulle med den, og det bekymrer mig at Apple prøver at gøre den til fremtidens computer samtidig som den er så lukket (seriøst… ingen multitasking engang?). Samtidig lokkes jeg af dens runde former og skinnende overflader, så jeg vælger at se tiden an og se hvilken plads den kommer til at få i verden.

PS: Det har været meeeget sløvt her på kanalen i nogle måneder. Det skyldes at jeg er flyttet i nyt hus (jippy!) men på grund af frosten og noget gravearbejde og fandens oldemor kan jeg ikke få internet endnu (buuuh!). Siden det ikke er så lokkende at surfe rundt på en ustabil 3G forbindelse som var det 1999 holder jeg det til et minimum – men dette måtte jeg bare få ud mens tid var.

For tiden er der en masse rygter om at Apple barsler med en tablet af en eller anden art. Andre er også begyndt at melde sig på banen (se fx videoen over), og derudover har vi Kindle og Nook, som man kan læse elektroniske bøger på.

Fællesnævneren for disse, som jeg ser det, er at de skal tage det trykte medie ind i det nye årtusinde. Vi skal få aviser, blade og bøger i elektronisk form på en lille gadget, som vi kan sidde med i sofaen, ligge i sengen eller have med i toget.

Men er det virkelig en videreføring af et gammelt medie, vi vil have? Ønsker vi vores avis krydret med videoer, levende grafer og hvad vi nu kan finde på?

Hvorfor ikke skrotte gammelmediet 100% og starte helt på en frisk uden hensyntagen til, hvordan nyheder og populærkultur er blevet formidlet siden Guthenberg opfandt trykkemaskinen? Er det nødvendigt at disse tablets skal videreføre begreber som sider, artikler og læseretning? Skal læseren begrænses til et enkelt magasin, og skal artiklen også?

Vi har så mange elektroniske herligheder til rådighed i dag, og alligevel skal fremtidens nyhedsformidling låses i samme bås som fortidens. Dette område trænger virkelig til mere nytænkning end indlejrede videoer og multitouch.

Here is why I like duct tape programmers. Sometimes, you’re on a team, and you’re busy banging out the code, and somebody comes up to your desk, coffee mug in hand, and starts rattling on about how if you use multi-threaded COM apartments, your app will be 34% sparklier, and it’s not even that hard, because he’s written a bunch of templates, and all you have to do is multiply-inherit from 17 of his templates, each taking an average of 4 arguments, and you barely even have to write the body of the function. It’s just a gigantic list of multiple-inheritance from different classes and hey, presto, multi-apartment threaded COM. And your eyes are swimming, and you have no friggin’ idea what this frigtard is talking about, but he just won’t go away, and even if he does go away, he’s just going back into his office to write more of his clever classes constructed entirely from multiple inheritance from templates, without a single implementation body at all, and it’s going to crash like crazy and you’re going to get paged at night to come in and try to figure it out because he’ll be at some goddamn “Design Patterns” meetup.

And the duct-tape programmer is not afraid to say, “multiple inheritance sucks. Stop it. Just stop.”

Jeg må indrømme, at jeg kan genkende mig selv fra flere af de lejre han beskriver. Jeg lader mig nemt imponere af alverdens nye og smarte teknikker som skal gøre hverdagen åh så meget lettere, men jeg kommer aldrig så langt som at mestre nogen af dem. Samtidig prøver jeg også at være den type, der siger fra overfor arkitekturastronauter der lige har opdaget noget helt nyt og smart og revolutionerende. Alt sammen istedet for bare at kalde en spade for en spade, bruge de enkleste og bedst kendte værktøjer og få produktet ud ad døren.

Artiklen er god, og det er meget andet af det han skriver også.

En af de gode ting med Mindstorms er, at der eksisterer et rigtig stor community hvor en masse kreative sjæle deler deres skabninger med hinanden. Et fantastisk eksempel på, hvad man kan lave med NXT (selvom den ikke er begrænset til delene i et standard sæt) er Ogre. Det er en tank på larvefødder udstyret med blandt andet kamera og en skræmmende hailstorm kanon. Tanken kan både fjernstyres og selv køre rundt og finde noget at skyde på.

Klik her for at se den indsatte video.

Der har i rigtig lang tid været sagt og skrevet rigtig meget om et nyt produkt fra Apple. Et produkt hvis eksistens ikke kan bevises og som indtil videre kun lever som et rygte i medierne og fanboys’ våde drømme.

Det er den mytiske tablet PC fra Apple jeg snakker om her. Efter sigende arbejder Apple på en tablet PC som mest af alt kan forklares som en forvokset iPod touch eller iPhone. En flad dims som bare er skærm, angiveligt omkring 10 tommer i diameter. Ingen tastatur eller andre inputmetoder – bare dine fingre (og stemme?) som vi kender det fra iPhone idag.

Jeg tvivler meget på, at vi kommer til at se en Apple tablet PC på markedet. Som jeg ser det er tingesten nødt til at opfylde tre kriterier for at kunne slå igennem:

1. Lækkert design som konkurrenterne kun kan drømme om at lave, inkl. et interface som gør den så enkelt  at selv din bedstemor kan bruge den.
2. En overkommelig pris (ja, det ER Apple, men alligevel).
3. En killer feature som kun dette produkt kan tilbyde (eller i det mindste af så høj kvalitet).

Lad mig uddybe disse lidt.

1: Der er nok ingen tvivl om, at hvis tableten eksisterer, så er dette punkt i kassen. Jeg mener, bare forestil dig en iPhone på størrelse med et A5 ark. Tynd, let, glinsende og glat og alligevel med masser af skærmplads til at vise den sidste nye kattevideo på YouTube. Med fingrene peger man sig igennem menuer og links og alt er fryd og gammen. Alligevel tror jeg tableten har et problem her, og det er tastatur. Bevares, onscreen tastatur fungerer relativt fint på iPhone, men det er noget andet. Det er en mobiltelefon, hvor vi for det første altid har været vant til lortetastaturer og for det andet kun skal skrive meget korte sætninger i 99% af alle tilfælde. Jeg  har endnu ikke skrevet et blogindlæg på min iPhone (eller en anden tekst i tilsvarende længde) og jeg kommer heller ikke til det. Jeg kommer heller ikke til at gøre det med en evt. tablet, og det begrænser brugbarheden gevaldigt.

2: Apple er notorisk berømte for, at deres produkter ikke er billige. Tag for eksempel deres laptop-serie, som begynder på 7-8.000 kroner. Det er en smal sag at finde en laptop med tilsvarende specifikationer til den halve pris et andet sted, men alligevel køber folk dem. Jeg vil købe dem. Apples maskiner er robuste, lækre, har et godt  operativsystem, og de har den der X-faktor, som gør at folk gerne betaler for dem. Men en tablet vil trods alt have et begrænset brugsområde, og så spiller prisen en ret vigtig rolle. Man kan trods alt få en del sofavenlig Ubuntu-kørende maskinel i form af en netbook til 2-3.000 kroner.

3: Med de to ovennævnte punkter i mente, så er Apple nødt til at have noget ekstra at tilbyde, hvis en tablet skal slå igennem. En e-læser har været oppe at vende i medierne, og det er den mest plausible feature jeg kan forestille mig. Apple har apparatet til at kunne stable et  system af e-bøger på benene, og en tablet vil være den nødvendige gadget som skal lokke kunderne til. Det er sikkert en smal sag for Apple at udvide iTunes til også at kunne sælge e-bøger. I dag har vi stort set kun Amazon og deres Kindle på markedet, og de kunne faktisk godt trænge til noget konkurrence og en lærestreg. Muligt minus her er at systemet med garanti vil være gennemsyret af DRM og at (også) Apple laver en 1984.

Alt i alt har jeg svært ved at se, at Apple skulle komme med en tablet. Alligevel har det været et af de mest sejlivede rygter siden iPhonen (og den kom jo til sidst), så jeg vil trods alt ikke blive overrasket hvis det sker. Visse rygter spår at den kommer allerede i september, så det bliver spændende at se. Jeg sætter bare ikke mine penge på det.

Collage af Thomas Damgaard

Forleden dag læste jeg et indlæg på Thomas Damgaards blog om et ganske grelt tilfælde af logotyveri, hvor den amerikanske amatørklub Princeton FC direkte har kopieret FC Nordsjællands logo.

Det viser sig, at klubben selv også har opdaget dette. En frivillig designer har været lidt for doven og kopieret logoet uden at Princeton FC var klar over det. Da de opdagede det, tog de kontakt med FC Nordsjælland, lagde alle kortene på bordet og tilbød at fjerne logoet overalt. Det kan blive en bekostelig affære for en ung amatørklub bare i udskiftning af spillerdragter.

Men FC Nordsjælland viser, at de trods alt også bare er mennesker. Princeton FCs formål er at give unge talenter en mulighed for at træne og vise hvad de duer til. Istedet for at ødelægge dette initiativ har FC Nordsjælland valgt at lade klubben beholde logoet og istedet indledet et samarbejde med dem. Det betyder, at de bedste amerikanske talenter kan komme til Farum og vise sig frem med mulighed for at starte en karriere som professionel fodboldspiller.

Stor applaus til FCN for at udvise medmenneskelighed og fornuft overfor gode, frivillige initiativer istedet for at kvase dem som orm.

Stallman er godtnok en sær skrue. Hans meninger er grænsende til fundamentalistiske og personligt kan jeg ikke efterleve dem 100%. For eksempel bryder han sig ikke om udtrykket “open source” fordi det ikke er frit nok. Alligevel er han inde på noget, når han snakker om sine fire friheder: friheden til at bruge software som man vil, friheden til at give en kopi til sin nabo, friheden til at ændre softwaren og friheden til at videredistribuere ændringerne til resten af verden. Han begrunder blandt andet disse friheder med, at vi som forbrugere fortjener at være sikre på at de programmer vi bruger ikke er “onde” – dvs. fyldt med fæle ting som man ikke har bedt om. Desuden skal brugerne ikke låses til een løsning, som ophavsmanden har besluttet sig for, men istedet være fri så man selv kan tilpasse den til sine egne behov. Dette ser vi overalt: Windows, Mac OSX, Word, drivere osv osv. Alle sammen programmer som låser brugerne til deres platform og giver en masse problemer.

Foredraget bestod både af meget kendt stof, men der var alligevel en del elementer, som jeg ikke vidste noget om før – og så var det godt at høre om tingene fra hestens egen mund. For eksempel var det interessant at høre lidt om historien bag GNU og FSF og specielt hvilken rolle Linux-kernen spiller i den sammenhæng.

Manden er ikke uden humor. Selvom han sikkert mente det seriøst, var det alligevel med et glimt i øjet han foreslog at vi tog batterierne ud af vores mobiltelefoner istedet for bare at slukke dem, fordi myndighederne kan tænde for mikrofonen selvom telefonen angiveligt er slukket. Han afsluttede også foredraget med at iføre sig en kappe og tage en gammel harddiskplade på hovedet (så den fungerede som en glorie) og forkyndte kirken Emacs’ lære og velsignede os alle. Meget morsomt.

For billeder er nemlig nøgleordet her. Jeg har (i skrivende stund) over 90 gigabyte med billeder plus det løse, som skal backes up(?). Problemet med offsite backup og min (meget almindelige og gennemsnitlige) ADSL-forbindelse er, at det er alt for megen data, der skal overføres. Den indledende backup vil tage over 14 dage at gennemføre. Det kan man måske leve med, for det er jo bare noget som skal gøres første gang. Problemet for mit vedkommende er dog, at når jeg kommer hjem fra en fototur, er der pludselig 1-2 gigabyte mere, som der skal tages backup af. I praksis vil det blive en ganske nederen oplevelse, for det vil ikke føles som om backupen nogensinde bliver færdig.

Så indtil jeg får mig en fiberforbindelse eller på anden måde kan svinge mig op på de par megabit i uploadhastighed, som efter min mening er absolut minimum, så må jeg nøjes med en ekstra harddisk som jeg med jævne mellemrum kopierer min backup over på og gemmer den hos mine svigerforældre. Men det er nu heller ikke så tosset, for så giver de nok aftensmad.

Hvis offsite backup har fanget din interesse (og du har en tilpas kraftig internetforbindelse (eller tilpas få filer at overføre)) så kan jeg anbefale dig at starte med Offsite backup: Mozy, S3 og Dropbox på Efter fem.