fiskeben.dk

Collage af Thomas Damgaard

Forleden dag læste jeg et indlæg på Thomas Damgaards blog om et ganske grelt tilfælde af logotyveri, hvor den amerikanske amatørklub Princeton FC direkte har kopieret FC Nordsjællands logo.

Det viser sig, at klubben selv også har opdaget dette. En frivillig designer har været lidt for doven og kopieret logoet uden at Princeton FC var klar over det. Da de opdagede det, tog de kontakt med FC Nordsjælland, lagde alle kortene på bordet og tilbød at fjerne logoet overalt. Det kan blive en bekostelig affære for en ung amatørklub bare i udskiftning af spillerdragter.

Men FC Nordsjælland viser, at de trods alt også bare er mennesker. Princeton FCs formål er at give unge talenter en mulighed for at træne og vise hvad de duer til. Istedet for at ødelægge dette initiativ har FC Nordsjælland valgt at lade klubben beholde logoet og istedet indledet et samarbejde med dem. Det betyder, at de bedste amerikanske talenter kan komme til Farum og vise sig frem med mulighed for at starte en karriere som professionel fodboldspiller.

Stor applaus til FCN for at udvise medmenneskelighed og fornuft overfor gode, frivillige initiativer istedet for at kvase dem som orm.

Når man tænker på, at Bergen ikke har kunnet fejre et fodboldmesterskab siden 1963, må man sige, at de er temmelig dygtige til det. De gør det i hvert fald meget grundigt, for indtil videre er det blevet fejret fire gange.

Første gang var 8. oktober, da Brann efter at have vundet endnu en kamp havde bygget sig et forspring på ni point ned til forfølgerne med kun tre kampe igen. At mesterskabet skulle glippe var nu så teoretisk, at byens indbyggere, hvoraf rigtig mange havde fulgt kampen på storskærm i centrum, mente, at det var helt i orden at fejre det.

Anden gang var sidste lørdag, hvor Brann bare skulle have et point på udebane mod nedrykningstruede Aalesund. Denne fejring foregik egentlig mest på forhånd, for hele ugen op til kampen var hypet til det ekstreme, for nu skulle “gullet hem”. Der var arrangeret alverdens festivitas i byen med storskærm og scene med livemusik, og efter kampen skulle spillerne flyves i guldfly til Bergen, hentes direkte ved flyet med guldbus og køres til centrum for at modtage folkets guldhyldest. Der blev solgt guld-t-shirts og guldhatte og alverdens andet guldaffald, og hele byen var på den anden ende. De tabte selvfølgelig. Faktisk formåede de at skyde på stolpen to gange i det 95. minut ved stillingen 2-1, så det kom ligesom aldrig tættere på. Alligevel syntes de fleste, at man godt kunne feste lidt.

Tredje gang var da det hele blev definitivt afgjort, og så endda uden at Brann kom i aktion. Nummer to og tre i ligaen, Stabæk og Viking, skulle spille rundens mandagskamp, og da der i forvejen kun var en teoretisk mulighed for, at Stabæk skulle kunne tage guldet, måtte de pine død vinde og helst med en masse overskydende mål. De tabte, og Bergen gik amok. De havde ventet 44 år på dette, så det skulle jo fejres, selvom det var mandag, og mange skulle på arbejde dagen efter.

I går blev guldet endelig fejret på behørig vis med folkets hydelst til spillerne og alt det der, men rammerne var også helt perfekte. Brann skulle spille hjemmekamp mod den nye nummer to i ligaen, Viking, der havde søvlmedaljer, som skulle forsvares. Derfor kunne man tro, at de ville spille en brandkamp (Viking er lidt Branns onde ånd og har generelt et godt tag på Brann), men det blev Brann, som satte dagsordenen. Slutresultatet 5-2 og fire mål af seriens topscorer, Thorstein Helstad, lyver ikke. Det var en genial kamp, som lagde rigtig godt op til overrækkelsen af medaljer og alt det andet, som foregik efter kampen først på Stadion og bagefter nede i byen, hvor de stakkels få ikke-fodboldinteresserede efterhånden må have fået nok guld-fejring.

Sådan fejrer man et mesterskab i Bergen. Det bliver spændende at se, om de også gør det næste år.

Bergen står på den anden ende for tiden, fordi de lokale fodbolddrenge er ved at vinde mesterskabet. Det har de ikke gjort i siger og skriver 44 år. Derfor var glæden naturligvis stor, da Brann, som holdet hedder, i går med 99,99% sikkerhed kunne sikre sig mesterskabet. Kun 99,99% fordi holdet nu er ni point foran Stabæk og oven i har de en meget bedre målscore. Det kan gå galt, men det er vist kun i et eller andet ekstremt teoretisk tankespil.

I går spillede de mod Lyn, som er en middelmådig Oslo-klub, som alle hader. Før og under kampen var der en vanvittig atmosfære så tyk, at man kunne skære store bidder forventning ud af den. Spillerne løb på banen til masser af flag og romerlys, og publikum var ellevilde. Det var kort fortalt en rigtig fed kamp, og det blev da ikke værre af, at Lyn fik udlignet med fire minutter tilbage, hvorefter Bergens tilbagevendte søn, Azar Karadas, scorede to kasser efter 92 og 93 minutter. Da eksploderede det hele. Selvfølgelig.
Sidste hjemmekamp i år er mod Viking fra Stavanger, og det bliver forhåbentlig en fed kamp af tre årsager:

1. Det bliver sikkert den kamp, hvor guldet officielt deles ud.
2. Viking giver altid Brann kamp til stregen (og ofte over).
3. Viking er den klub i Norge med flest danskere; Allan Gaarde, Søren Berg og Nikolai Stokholm. Desuden spiller de tidligere SAS-ligaspillere Peter Ijeh og Razak Pimpong også her.

Så til lykke med guldet, Bergen. Det var vist på tide. Og kan vi så blive fri for at høre den sang en gang til?

Jeg synes det kunne være reddi reddi fedt, hvis AaB og Brann ender i samme gruppe i UEFA-cuppen…