fiskeben.dk

Vi kom hjem fra turen til Danmark (meget) sent mandag aften efter en lidt kedelig og begivenhedsløs hjemrejse. Turen til Danmark var overordnet rigtig god, men søndag skete der alligevel noget uventet. Pludselig stod der nemlig en masse af de gamle venner i indkørslen, og en polterabend var igang. Det var både Lillianne og mig, som skulle “polterabendes”, og heldigvis lod de fornuften sejre og tog os med på noget sjovt. Eftermiddagen blev tilbragt i Thy Go-Kart Udlejning, hvor vi (surprise!) kørte go-cart. Jeg har aldrig prøvet det før, men jeg skal så absolut prøve det igen. Vi brugte også lidt tid på sumobrydning iført gigantiske, sumobryderlignende dragter, og vi spillede gigant-bordfoldbold, hvor vi selv var spillerne. Se billeder på hjemmesiden – så får du et indtryk af, hvad det handler om, for det kan ikke forklares. Men sjovt var det.

Efter dagens strabadser stod den på god, grillet mad og en enkelt kasse øl eller to hjemme hos mine forældre. Mums.

Tak til alle, som dukkede op i søndags. Det var rigtig fedt. Til de, som ikke kunne komme, skal det også lyde en tak for i det mindste at tænke tanken, og det var synd, at I ikke kunne være med.

Vi var til indflytningsfest i går, og jeg var først hjemme klokken syv i morges. Det kan mærkes på energiniveauet. Jeg er vist ved at blive for gammel til den slags pjat.

Faktisk ville jeg gerne have været hjemme meget tidligere, men det er efterhånden umuligt at få en taxa heromkring. Der findes to-tre selskaber inde i Bergen by, som er vores eneste alternativer. Det er ikke noget problem at bestille en taxa, men chaufførerne vil sjældent tage turene, så vi venter forgæves i timesvis. Nogle gange er de endda så frække, at en chauffør accepterer turen og bagefter markerer den som gennemført. På den måde glider vi ud af systemet, og de stakkels telefondamer forstår ingenting, når vi ringer og er sure.

Grunden til chaufførernes modvilje er vist, at de har mange forgæves ture herud. Egentlig er det lidt af en ond cirkel, som er skabt, fordi vi bestiller bil hos flere selskaber og tager den første, som dukker op, og når chaufførerne kører forgæves, gider de ikke komme. Når de ikke gider komme, bestiller vi mangle flere biler, og så har vi problemet.

Så det var lidt omstændeligt at komme hjem i nat/morges, men efter nogle kilometers gåtur blev vi heldigvis hentet af en, der kunne køre os hjem, og alt endte trods alt lykkeligt.

Aldrig mere…

Godt nytår!

… og pas på øjnene! Og gør ikke noget, jeg ikke ville have gjort! Og kom lige hjem!

I går var jeg til den årlige firmajulefrokost (eller “julebord” som de kalder det her til lands), og det gik absolut ikke stille af sig. Det blev afholdt i Legenes Hus, som er en mere end 100 år gammel villa, så der var atmosfære for alle pengene.

Det var en rigtig god fest, og heldigvis var der andet mad at få end kun det evindelige pinnekjøtt, som ikke ligefrem er nogen delikatesse i min bog. Der manglede bare en sovs til kartoflerne. Det var der flere end mig, som syntes – specielt ham som troede sennepen var sovs… Selvfølgelig var der akvavit i rigelige mængder.

Jeg synes nu den danske julefrokost har meget mere charme end den norske. Maden er traditionsrig i begge lande, men den danske er mere varieret, og lægger mere op til det, som er meningen med en julefrokost: at æde og drikke til man sprækker. I Norge handler det mest om at drikke spandevis med alkoholholdige væsker.

Det kan selvfølgelig mærkes på hovedbunden i dag, at der blev gået til den i går, og det er meget længe siden jeg har haft så seriøse tømmermænd. Først henad klokken seks var jeg i stand til at tænke så nogenlunde klart. Aldrig drikke igen… aldrig.