fiskeben.dk


Meninger med mening

Arkiv for Film & TV

Endnu en grund til at blive hjemme fra biografen?

I en blanding af manglende kompetence med moderne, digitalt udstyr og misforståede økonomiske hensyn er billedet på biografernes lærred, ifølge filmkritiker Roger Ebert, ofte forfærdelig underbelyst:

In the years before digital projectors, the problem was often that tight-fisted theater owners weren’t setting the Xenon bulbs in their projectors at the correct wattage, in the mistaken belief that dialing them down would extend the life of the expensive bulbs.

3D spiller angiveligt også en rolle:

He says there is a reason for this: “Many theater managers have made a practice of leaving the 3D lenses on the projectors when playing a 2D film.” The result is explained by an anonymous projectionist: “For 3D showings a special lens is installed in front of a Sony digital projector that rapidly alternates the two polarized images needed for the 3D effect to work. When you’re running a 2D film, that polarization device has to be taken out of the image path. If they’re not doing that, it’s crazy, because you’ve got a big polarizer that absorbs 50 percent of the light.”

Jeg hader 3D og kommer aldrig til at gå i biografen for at se en film i 3D. Hvis dette er tendensen kommer jeg nok heller ikke til at betale 100 kr for at se en film i 2D heller.

29

maj

0

Design når det er allerbedst

Tidligere i dag faldt jeg over en kort artikel, som beskriver iPad-lignende gadgets i Pixar-filmen “The Incredibles.” Artiklen spekulerer i, om Steve Jobs har haft en finger med i spillet og placeret et fremtidigt produkt i en film, men det synes jeg er lidt for langt ude. Derimod slog noget andet mig som et lyn fra en klar himmel. Læs resten »

31

jan

0

Er ophavsret ved at blive til nazisme?

Norge har endelig formået at producere en storfilm. Normænd har flokkes til biograferne for at se filmen om modstandshelten Max Manus, og succesen er til at tage at føle på; 55% af julens biografgængere har set denne film svarende til over 130.000 solgte billetter.

Nu er der så sket det frygtelige, at filmen er blevet piratkopieret og er endt på nettet. Distributørerne går naturligvis amok og truer med bål og brand. Det er der ikke noget nyt i, og alt andet ville da også være ulogisk. Men så kommer en såkaldt professor i jura på banen og udtaler, at de som downloader filmen skulle kunne idømmes bøder i millionklassen, og at rettighedshaverne bør få friere tøjler til at forfølge egne rettigheder.

Say what?!

Hvordan i alverden kan en professor i jura have sådan en holdning til et retsspørgsmål? Vil han også, at statsministeren skal få lov til at idømme folk straffe? Eller politiet? At lade en indehaver af rettigheder til noget materiale få lov til selv at forfølge egne rettigheder er vanvittigt. Det er at lade ræven vogte høns, for hvem er de til at se, hvor grænsen går? Og “bøder i millionklassen” viser meget godt, at han ikke har begreb om tingene.

Det får mig til at tænke på et sted i filmen, hvor Gestapo-lederen i sit raseri over modstandsfolkenes sænkning af nogle skibe beordrer anholdelse af fem arbejdere på værftet for at stille et eksempel (de ender med at blive henrettet). Er det der loven om ophavsret er kommet til? På niveau med nazisterne?

Jeg synes man overreagerer i denne sag, og jeg kunne mistænke nogle for at prøve at score lidt gratis PR. Come on – der er snak om en kopi som er optaget med kamera. Ringere kvalitet kan næsten ikke findes. De personer som downloader sådan en film havde aldrig sat sine fødder i en biografsal alligevel! Og med de billetpriser (95 inflationsramte norske kroner!) så er der sgu ikke noget at sige til det. Jeg ved det, for jeg har selv måttet bløde den sum så sent som i går. Men så var det også inklusiv en tung stank af sure tæer og en torsk som sad og hulkede to rækker bag mig, hver gang der var optræk til det mindste følelsesladede på lærredet.

31

dec

1

Så er der tegnefilm

Husker du Så er der tegnefilm fra dengang i 80′erne da vi var små? Den halve time i selskab med Snurre Snup, Daffy og for fem kroner blandet slik er nok noget af det jeg husker bedst fra min barndom. Nu er det tegnefilm igen, for YouTube bugner simpelthen af gamle klassikere lige til at kaste sig over med fråde om munden.

Først den gode gamle intro til Så er der tegnefilm.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Og en lille smagsprøve på hvad der venter.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Og der er meget mere for den 25-øre hvor det kom fra. Fantastisk!

(Disney’s  juleklassikere ligger der naturligvis også, men jeg skal lade være med at ødelægge det for dig, for de skal som bekendt ses på DR)

21

dec

0