PictureShow udmærker sig ved at man kan pille ved ganske mange indstillinger og flere af dem kan sættes nøjagtig som man vil have dem og ikke med presets som i Hipstamatic og Instagram. I modsætning til Hipstamatic, hvor man skal have en ide om hvordan billedet skal være før man tager det, tilpasser man altså billedet efter det er taget.

Som jeg allerede har været inde på, er der en hel del at pille ved i PictureShow. Indstillingerne er delt ind i tre hovedgrupper:

• Style – her ændrer man papirtype, støj, lys osv.
• Color – stil på farverne i hver sin kanal (rød, grøn, blå) og skru op og ned for eksponering og kontrast.
• Text – læg tekst på dine fotos.

PictureShow har 27 presets som man kan arbejde videre med. Enten kan man vælge en specifik, en tilfældig eller man kan scrolle igennem dem ved at trække billedet op eller ned til man finder en type som passer. Herefter kan man ændre på indstillingerne nævnt ovenfor, og det giver en hel del forskellige udtryk alt i alt.

Billederne kan naturligvis deles på nettet; det kan sendes til Twitter, Facebook, Flickr og Blogger, eller det kan sendes via email og gemmes i telefonens egen kamerarulle. PictureShow har ikke en egen delingstjeneste som fx Instagram, så billeder delt på Twitter ender på yFrog.

PictureShow er ganske nemt at bruge, og jeg synes at de mange indstillingsmuligheder gør det værd at overveje næste gang man synes at man trænger til en ny foto-app til iPhone. Hent PictureShow i iTunes her.

Satellitbillede af californiske skovbrande

Billederne fra skovbrandene udenfor Los Angeles i Californien er ganske skræmmende. Specielt sattelitfotoet som viser hvor stort området egentlig er, kan sætte tingene lidt i perspektiv.

Som altid har Big Picture samlet et overflødighedshorn af højopløselige billeder fra området.

På et tidspunkt fik jeg øje på to paraglidere langt væk inde over fastlandet. Jeg skyndte mig naturligvis at få stativet på benene og kameraet blev monteret. Det var en udmærket øvelse i timing, for med et tungt objektiv på fuld zoom er man nødt til at bruge enten selvudløser eller fjernbetjening. Kameraet hopper og danser helt vanvittigt, når man rører ved det. Jeg har ikke fjernbetjening, men Olympus’ spejlreflekskameraer er heldigvis udstyret med både 2 og 12 sekunders selvudløser, og to sekunder er helt perfekt til denne type fotografering.

Jeg knipsede lystigt, og her er et af resultaterne:

Det er RED, vi snakker om. 120 billeder i sekundet er nu tilgængelig i et prisleje, hvor man kun behøver at være godt enthusiastisk for at kunne være med – dvs. 20-25.000 dollars. Men så står det altså også frit for at lege og være kreativ.

Tag et kig på disse skatere, som har filmet hop med et RED kamera. Fik jeg sagt, at jeg gerne vil have sådan et kamera?

Nåh ja, husk at se originalen i HD.

Klik her for at se den indsatte video.

I samme ombæring kan du også lige tjekke OpenCut konkurrencen.

Det danske ord for sådanne må vel være “ønskestier” eller “længselsstier”. De illustrerer i hvert fald ret godt den (fåre-) flokmentalitet, som mennesket bruger konstant men aldrig vil indrømme. Når først én har brudt reglerne og gjort det, som alle går og har lyst til, så følger alle de andre med.

Smukt.

Klik her for at se den indsatte video.

Meget apropos ankom min nye linse i går. Forvent prøvesmagninger i løbet af ikke så længe.

Umiddelbart er den første løsning den bedste. Den er en anelse tung, men den er ret konfigurerbar. Desværre mangler den noget så enkelt som at lave et enkelt galleri med de sidste 10 billeder fra Flickr, og derudover integrerer den slet ikke med resten af designet. Istedet laver den sin egen side, som godtnok bruger sidens header og menu, mens sidebars er helt væk. Det er ikke godt nok!

Den anden løsning har konceptet med de sidste 10 billeder fra Flickr, men omvendt kan man ikke fravælge at vise alt andet. Elendigt. Den prøver desuden at integrere sig med designet, så mine sidebars kan komme med, men selvfølgelig fucker den hele siden op, så der er sidebars overalt.

Findes der virkelig ikke et ordentligt Flickr-plugin til WordPress (hva’ René, hva’?), eller skal jeg virkelig selv til at snedkre noget sammen?

Nåh ja, for lige at retfærdiggøre overskriften, så er det på eget ansvar, at man bevæger sig ind på billedområdet, for det er nok så rodet (i hvert fald i skrivende stund).

Når man kommer lidt længere med sin fotografering, er der rigtig meget god teori at hente i Ultimate Exposure Computer, der kort fortalt er en artikel, som skal lære læseren selv at beregne/vurdere lukkertid og eksponering i en given situation, hvilket er en meget god egenskab at have. Personligt er jeg ikke lige kommet dertil endnu, så indtil videre ligger den og venter blandt mine bogmærker (og så er der så forbandet megen tekst).