fiskeben.dk

Det lader til, at mit lokale politi kan have forhindret en ny skolemassakre – og så på en skole, der ligger lige ved siden af mit hus! Brrrr…

Send til Twitter!

Når man tænker på, at Bergen ikke har kunnet fejre et fodboldmesterskab siden 1963, må man sige, at de er temmelig dygtige til det. De gør det i hvert fald meget grundigt, for indtil videre er det blevet fejret fire gange.

Første gang var 8. oktober, da Brann efter at have vundet endnu en kamp havde bygget sig et forspring på ni point ned til forfølgerne med kun tre kampe igen. At mesterskabet skulle glippe var nu så teoretisk, at byens indbyggere, hvoraf rigtig mange havde fulgt kampen på storskærm i centrum, mente, at det var helt i orden at fejre det.

Anden gang var sidste lørdag, hvor Brann bare skulle have et point på udebane mod nedrykningstruede Aalesund. Denne fejring foregik egentlig mest på forhånd, for hele ugen op til kampen var hypet til det ekstreme, for nu skulle “gullet hem”. Der var arrangeret alverdens festivitas i byen med storskærm og scene med livemusik, og efter kampen skulle spillerne flyves i guldfly til Bergen, hentes direkte ved flyet med guldbus og køres til centrum for at modtage folkets guldhyldest. Der blev solgt guld-t-shirts og guldhatte og alverdens andet guldaffald, og hele byen var på den anden ende. De tabte selvfølgelig. Faktisk formåede de at skyde på stolpen to gange i det 95. minut ved stillingen 2-1, så det kom ligesom aldrig tættere på. Alligevel syntes de fleste, at man godt kunne feste lidt.

Tredje gang var da det hele blev definitivt afgjort, og så endda uden at Brann kom i aktion. Nummer to og tre i ligaen, Stabæk og Viking, skulle spille rundens mandagskamp, og da der i forvejen kun var en teoretisk mulighed for, at Stabæk skulle kunne tage guldet, måtte de pine død vinde og helst med en masse overskydende mål. De tabte, og Bergen gik amok. De havde ventet 44 år på dette, så det skulle jo fejres, selvom det var mandag, og mange skulle på arbejde dagen efter.

I går blev guldet endelig fejret på behørig vis med folkets hydelst til spillerne og alt det der, men rammerne var også helt perfekte. Brann skulle spille hjemmekamp mod den nye nummer to i ligaen, Viking, der havde søvlmedaljer, som skulle forsvares. Derfor kunne man tro, at de ville spille en brandkamp (Viking er lidt Branns onde ånd og har generelt et godt tag på Brann), men det blev Brann, som satte dagsordenen. Slutresultatet 5-2 og fire mål af seriens topscorer, Thorstein Helstad, lyver ikke. Det var en genial kamp, som lagde rigtig godt op til overrækkelsen af medaljer og alt det andet, som foregik efter kampen først på Stadion og bagefter nede i byen, hvor de stakkels få ikke-fodboldinteresserede efterhånden må have fået nok guld-fejring.

Sådan fejrer man et mesterskab i Bergen. Det bliver spændende at se, om de også gør det næste år.

Send til Twitter!

Bergen står på den anden ende for tiden, fordi de lokale fodbolddrenge er ved at vinde mesterskabet. Det har de ikke gjort i siger og skriver 44 år. Derfor var glæden naturligvis stor, da Brann, som holdet hedder, i går med 99,99% sikkerhed kunne sikre sig mesterskabet. Kun 99,99% fordi holdet nu er ni point foran Stabæk og oven i har de en meget bedre målscore. Det kan gå galt, men det er vist kun i et eller andet ekstremt teoretisk tankespil.

I går spillede de mod Lyn, som er en middelmådig Oslo-klub, som alle hader. Før og under kampen var der en vanvittig atmosfære så tyk, at man kunne skære store bidder forventning ud af den. Spillerne løb på banen til masser af flag og romerlys, og publikum var ellevilde. Det var kort fortalt en rigtig fed kamp, og det blev da ikke værre af, at Lyn fik udlignet med fire minutter tilbage, hvorefter Bergens tilbagevendte søn, Azar Karadas, scorede to kasser efter 92 og 93 minutter. Da eksploderede det hele. Selvfølgelig.
Sidste hjemmekamp i år er mod Viking fra Stavanger, og det bliver forhåbentlig en fed kamp af tre årsager:

1. Det bliver sikkert den kamp, hvor guldet officielt deles ud.
2. Viking giver altid Brann kamp til stregen (og ofte over).
3. Viking er den klub i Norge med flest danskere; Allan Gaarde, Søren Berg og Nikolai Stokholm. Desuden spiller de tidligere SAS-ligaspillere Peter Ijeh og Razak Pimpong også her.

Så til lykke med guldet, Bergen. Det var vist på tide. Og kan vi så blive fri for at høre den sang en gang til?

Send til Twitter!

Det er valg i Norge i dag. Det drejer sig om valg til kommune- og fylkesstyre (det samme som amter/regioner i Danmark). Det er i sig selv ikke nogen sensation, for den slags skal jo til cirka hvert 4. år. Som dansk statsborger har jeg også stemmeret til dette valg, og jeg har da været nede og sætte mine krydser.

Men valgdagen i Norge er nu alligevel ikke helt det samme, som det er i Danmark. Der er to forskelle, som får valgdagen til at skille sig markant ud.

Som det første og mindst rystende (det er vel nærmest bare et kuriosum) vil jeg nævne, at skolerne lukker på valgdagen, fordi man skal bruge skolerne til at afholde valget på. Det skulle man også, dengang jeg var knægt, men de behøvede nu ikke at lukke hele skolen, fordi et af lokalerne skulle bruges til valget. Men ungerne synes sikkert, at det er fedt.

Det særeste i forbindelse med valget er dog, at det er lukket for salg af alkohol på valgdagen, for vælgerne skal jo ikke være berusede, når de skal sætte krydset. Vinmonopolet holder lukket, og dagligvarebutikkerne har lukket ned for ølsalget. Dette går ganske enkelt over min forstand, for hvilken effekt skal det få, at man ikke kan købe alkohol på valgdagen? Hvor vanskeligt er det at anskaffe sig det dagen i forvejen (eller to dage i forvejen, eftersom det altid er umuligt at få fat i om søndagen)? Jeg forstår det ikke.

Jeg vil derfor nu påberåbe mig min grundlovsfæstede ret til at protestere og tage en iskold Hansa pilsner i køleskabet og virkelig nyde den i fulde drag. Tag dén!

Send til Twitter!