fiskeben.dk


Meninger med mening

Arkiv for Sprog og stavning

Wordfeud har opdateret sin danske ordbog

Glæde! Wordfeud rapporterer, at den danske ordbog er blevet opdateret:

We’ve just updated our Danish dictionary [..]. More than 50000 words have been added, many of which are missing forms of existing words.

50.000 ord!

Endvidere skriver de, at de er klar over, at Dansk Sprognævn eksisterer, og at de har en herrefed ordbog, så måske er der noget endnu større i vente.

Det betyder måske også, at der ikke er grund til at bombardere Wordfeud support med dét længere. Derimod kan man fint bearbejde DSN og fortælle dem, at det er en god idé at give ordbogen til Wordfeud.

 

Deltag i Wordfeud-konkurrencen og vind 100 kr!

28

okt

6

Operation: Bedre dansk ordbog i Wordfeud

Vi har brug for en ny dansk ordbog i Wordfeud!

Alle, som spiller Wordfeud på dansk, har på et eller andet tidspunkt oplevet, at spillet ikke accepterer ellers helt kurante danske ord. Det er – sagt på godt dansk – pisse irriterende.

Nu forholder det sig sådan, at svenskerne har fået opdateret sin ordbog til den som Svenska Akademien vedligeholder*.

Det vil vi også have!

Derfor synes jeg, at vi danske Wordfeudspillere må stå sammen og gøre opmærksom på, at:

  • den danske ordbog i Wordfeud er elendig
  • at vi er mange, som med stor iver spiller et spil, hvor man vinder ved at være bedst til at stave korrekt.

Det, jeg vil frem til er, at vi bør lægge pres på ikke kun udvikleren bag Wordfeud men også på Dansk Sprognævn, som står bag Retskrivningsordbogen, for at få dem til at blive interesserede i et samarbejde.

Jeg har ikke kunnet finde information om licensering af Retskrivningsordbogen. Derfor kan det godt hænde, at dette projekt løber panden mod muren længe før det kommer i gang, hvis det viser sig, at det er helt umuligt juridisk set.

Jeg har derimod kunnet finde kontaktinformation til både udvikleren og Dansk Sprognævn. Jeg synes, at du bør sende en eller flere emails til support@wordfeud.com for at gøre opmærksom på din misnøje vedr. spillet. Det er også en god ide at følge med på den officielle udviklerblog og kommentere ivrigt på indlæggene. Dernæst bør du sende en til adm@dsn.dk, for at fortælle om problemet med Wordfeud og gøre opmærksom på det herlige i at tvære andre mennesker i den ædle kunst at kunne stave de vanskeligste ord rigtigt.

Update: Udvikleren er (selvfølgelig) også at finde på Twitter som @wordfeud!

Update 2: Giv også din mening til kende i din lokale app store ved at give spillet en (passende) lav karakter sammen med en kommentar om, at kvaliteten på ordbogen ikke er tilfredsstillende.

Det kan også hænde, at det betaler sig at kontakte Dansk Sprognævns videnskoordinator, men det vil jeg lade dig vurdere. Her finder du nødvendig kontaktinformation.

Husk: Ægte scrabblespillere giver sig ikke uden kamp! Spred ordet!

*) Nu ved jeg ikke alverden om Svenska Akademien, men jeg har indtryk af, at det er en ganske heftig ordbog og temmelig sikkert en, som svarer til Retskrivningsordbogen.

 

Deltag i Wordfeud-konkurrencen og vind 100 kr!

26

okt

19

Der er ikke mellemrum før spørgsmålstegn

Der er ikke mellemrum før spørgsmålstegn! (læg mærke til, hvordan der heller ikke er mellemrum før udråbstegn)

Mine tæer krummer sig næsten helt om bag hælene, når jeg ser en ellers så fornuftig mand som Poul-Henning Kamp ganggang skrive mellemrum før sine spørgsmålstegn. Fat det! Der skal ikke være mellemrum før hverken spørgsmålstegn, udråbstegn, komma eller punktum. For helvede.

Dette er ikke noget personangreb på PHK, for han er vel en af de få i branchen med begge ben på jorden og en logisk sans i hovedet. Mange andre gør det også, ja det er nærmest blevet en folkesygdom. Da jeg så det på underteksterne på fjernsynet en dag, kastede jeg næsten fjernbetjeningen efter det.

Så husk det:

Der skal ikke være mellemrum før hverken spørgsmålstegn, udråbstegn, komma eller punktum. For helvede.

16

mar

2

Google bliver dårligere til retstavning

Det lader til, at Google snart vil få problemer med sine smarte teknikker i forbindelse med stavekontrol. Det er i hvert fald sådan ifølge et indlæg på en blog. I korte træk handler det om, at Google bruger statistikker over al tekst på hele internettet til sine forslag til stavning. Problemet er bare, at langt størstedelen af de mennesker, som efterlader skrevne ord på nettet, er komplet ligeglade med retstavning, og statistkkerne begynder nu at vælte. Derfor kommer Google efterhånden med flere og flere forkerte forslag til retstavning.

Synd, for det er ellers smart.

22

maj

0