Arkiv for Sur og tvær

Du kan dø af at leve

Nogen har opdaget at selvom man motionerer regelmæssigt, så øges risikoen for at dø af hjertesygdomme med 64% hvis man har stillesiddende arbejde.

Kan vi ikke snart bare indse, at det er farligt at leve? Jeg skulle ønske, at vi allesammen kunne leve af at ligge i skyggen fra et palmetræ og sippe gulerodsjuice, men det kan vi altså bare ikke. Hvad nytter det at sprede nyheder, som i realiteten siger at du er dødsdømt lige meget hvad du gør? Skal vi løbe rundt i små cirkler af bar angst nu?

Send til Twitter!

16

jul

0

Jeg hader telefoner

Jeg hader telefoner. Eller det vil sige, jeg er rigtig glad for min mobiltelefon, men jeg hader telefonfunktionen på den. Jeg hader at snakke i telefonen, og jeg gør hvad jeg kan for at undgå det.

Telefonen var helt sikkert meget handy for 100 år siden, hvor alternativet var håndskrevne breve der var dage eller ligefrem uger om at nå frem. I dag er telefonen bare en forbandelse. Jeg bruger til enhver tid e-mail eller SMS fremfor at ringe. Det skrevne ord har sine klare fordele overfor telefonen, både for afsender og modtager, og med dagens teknologi er e-mail og SMS lige så øjeblikkelige som et telefonopkald. Jeg vil næsten gå så langt som at sige, at et telefonopkald kan være langsommere end SMS eller e-mail.

Med SMS og e-mail kan man formulere sit budskab nøjagtigt som man vil have det. Man kan tage sig den tid det tager at fundere over, hvad man vil skrive. Dette gælder også for modtageren, som desuden har mulighed for at tygge lidt på beskeden og komme med et velovervejet svar. Med telefonen er man nødt til at have et svar her og nu, hvilket kan være (og garanteret er) en evig kilde til fejlinformation og misforståelser. Desuden er det jo ikke engang sikkert, at modtageren har tid til at snakke med dig lige nu (har du nogensinde tænkt på det?).

Telefonen kan heller ikke huske hvad der blev snakket om (med mindre man går til anskaffelse af optageudstyr og husker at fortælle at samtalen bliver optaget). E-mail og SMS husker tidspunktet og kan ordne hele brevvekslingen i rigtig rækkefølge med angivelse af hvem der sagde hvad. Man behøver med andre ord ikke at lede febrilsk efter papir og blyant når man bruger e-mail.

E-mail kan også vedhæftes dokumentation. Ringer man for at fortælle, at man oplever en mærkelig fejl med et program, så vinder e-mail igen ved at man kan vedhæfte et skærmbillede (og skal du absolut lime det ind i et Word-dokument, så lad gå). I telefonen kan man ikke gøre andet end at forsøge at forklare hvad der sker (“min skærm er altså bare langsom i dag”).

Og så er der den der evindelige handshake som telefonister skal igennem:

- Hej, det er mig.

- Hej, du.

- Hvordan går det?

- Fint, hvad med dig?

- Helt fint. Hvad laver du?

- Ikke noget særligt.

- Forstyrrer jeg?

- Nej.

- OK. Jeg ringer for at spørge om…

Herregud.

Dette gælder typisk de personer, som faktisk ikke engang ved hvorfor de ringer, men telefonen er så fastgroet i højre hånd og venstre hjernehalvdel, at de ikke kan forestille sig andet end at “gribe knoglen” og “give en lyd”. Jeg kan ikke udstå det. Det spilder min tid.

Bevares, jeg ringer da af og til. Jeg ringer når jeg skal snakke lidt med mine forældre og min bror i Danmark, og jeg ringer når jeg synes en SMS trods alt bliver for upersonligt og jeg kun skal levere en enkel besked.

Men i alle andre tilfælde foretrækker jeg altså SMS eller e-mail.

Send til Twitter!

17

jun

0

Antipiraternes retsfølelse

Foto: ToobyDoo

Foto: ToobyDoo

I går tabte de norske rettighedshavere en retssag mod Telenor, hvor de krævede, at Telenor spærrer for sine kunders adgang til The Pirate Bay. Nøjagtig det samme som fogedretten pålagde Tele2 i Danmark for et stykke tid siden.

I den forbindelse udtaler chefen for Tono, Cato Strøm, følgende ifølge digi.no:

- Denne dommen innebærer at rettighetshaverne er rettsløse og rettens uttalelse bekrefter dette.

Hvaba? Må jeg lige være her?

Rettighedshavernes retsfølelse går tydeligvis kun een vej i denne sag, og det er deres egen. Hvad er det antipirater har prøvet at opnå de sidste år? Jo, de vil kunne spærre folks adgang til internet, fjerne bestemte hjemmesider fra nettet og dele bøder ud i flæng til mennesker de mistænker for at have brudt ophavsretsloven. Udenom domstolene!!!

Pardon my French, men hvor i helvede er retsfølensen i det, om jeg må spørge?

Om igen, kære venner. På et tidspunkt lærer I vel, at I er nødt til at omfavne internettet istedet for at lukke det.

Send til Twitter!

7

nov

0

Horrible priser på iPhone

Så blev priserne på iPhone offentliggjort. Mens de i Danmark ligger på omtrent 5000 kroner alt inklusiv, så opererer man med endnu mere sindssyge priser i Norge.

Det billigste abonnement koster 399 kroner om måneden med en 12 måneders bindingstid. Dertil kommer enten 1.390 for en 8GB iPhone eller 2.290 for en 16GB version. For abonnementsprisen får man 100 minutters ringetid, 100 SMS og 100MB datatrafik hver måned. Det vil altså sige en minimumspris på 6.178 kroner.

Det dyreste abonnement koster – og hold nu fast – 1.099 kroner om måneden(!). Her er inkluderet 1000 minutters ringetid, 1000 SMS’er og 1GB datatrafik, og 8 GB versionen koster 1 krone, mens 16GB versionen koster 890 kroner. En totalpris for en 8GB version på intet mindre end 13.000 kroner. Tretten fucking tusind kroner! Absurd.

Jeg er meget overrasket over to ting: 1) Den ekstremt aggressive prissætning, og 2) at der ikke er nogen abonnementer med fri trafik. Jeg er generelt meget skuffet over Netcoms håndtering af dette, og jeg skal i hvert fald ikke have nogen iPhone, så længe dette er priserne.

Tak for ingenting, Netcom.

Send til Twitter!

27

jun

1