fiskeben.dk


Meninger med mening

Arkiv for Web

Om Netflix og Comcast

I Techsistens episode 21 snakker @rankenberg og @damsted om aftalen mellem Comcast og Netflix. Jeg synes deres diskussion lider lidt under mangel på indsigt i, hvordan livet er for en ISP. Selvom jeg på ingen måde er ekspert på området, vil jeg gerne kaste bringe nogle flere problemstillinger til bordet for at vise, at det ikke er så sort og hvidt.

Som jeg ser det, er der to årsager til konflikten:

For det første, så handler det om ISPernes forpligtelser overfor kunderne – eller rettere mangel på samme. Når en kunde køber en internetforbindelse på f.eks. 10 Mbit, betyder det ikke, at kunden kan forvente 10 Mbit til enhver tid (men det er der bare ingen der fortæller kunden). Når ISPen køber sig ind på et geografisk område, har området en maksimal samlet båndbredde. ISPen regner derfor ud, at de kan have så og så mange kunder i det område med den båndbredde. Formlen for det er noget i retning af, at hvis alle kunder udnytter 100% af sin linje på samme tid vil de i praksis kun få 70% kapacitet. ISPerne oversælger med andre ord sine forbindelser. Det kan de, fordi typisk internettrafik ikke vil kunne mærke det. Det antages ganske enkelt, at alle kunder aldrig vil udnytte sin forbindelse fuldt ud på samme tid. Problemet opstår, når alle begynder at benytte meget kapacitetstunge (er det et ord?) tjenester som Netflix. Så viser det sig nemlig, at ISPerne er nødt til at øge kapaciteten i området for at kunne holde det de lover, mens de ikke kan øge prisen overfor kunderne.

For det andet er ISPerne nødt til at sende trafikken videre ud i verden (og modtage, naturligvis). Det foregår ved, at man forhandler sig til aftaler med andre netværksejere om prisen pr GB data, der flytter sig (routes) til og fra ISPens netværk. Når data skal fra Netflix til Hr Jensens hus vil det gå via adskillige netværk med forskellige ejere. Hver gang en datapakke går fra et netværk til et andet, skal nogen betale for det. Problemet her er lidt det samme som i første problemstilling: Trafikken øger og koster mere for ISPen, men de kan ikke sende regningen videre til kunderne.

Siden tjenester som Netflix, Spotify og HBO er dukket op nærmest over natten, kan jeg forestille mig, at det må være smertefuldt for ISPerne. Man kan argumentere for, at ISPerne har sovet i timen, bør tage konsekvensen, og leve op til det, de har lovet sine kunder, men det hjælper ikke meget, hvis budgetterne ikke holder. I tilfældet Comcast er problemet ekstra finurligt idet de er nogle røvhuller og bevidst har begrænset trafikken fra Netflix (siges det). Hvis det er sandt, er det i mine øjne den største grund til at være skeptisk overfor aftalen, der er indgået.

Jeg er stor tilhænger af netneutralitet og synes aftaler som Netflixs med Comcast er et skråplan. Men jeg kan også godt se, at det er et problem for ISPerne, og at regningen må betales. Jeg har ikke løsningen, men jeg er overbevist om, at den ikke består af individuelle aftaler. Måske må vi som forbrugere også bide i det sure æble og acceptere, at ændringerne i vores internetadfærd har en pris.

28

feb

0

Om typer af input

Når jeg skal udfylde en formular på nettet, ser jeg alt for ofte, at udviklerne bag ikke benytter sig af, at input-felter kan være andet end almindelig tekst. Udover typen text findes der blandt andet også url, email og number. Disse typer er utrolig nyttige, fordi de fortæller klienten mere om, hvad der forventes af inputtet. Det bruges specielt i to tilfælde:

  • synshandicappede som får læst sidens indhold højt
  • mobile enheder, der tilpasser tastaturets layout

Selv har jeg naturligvis mest erfaring med den sidste kategori. Når man skal indtaste en url eller en email kan det være irriterende, at skulle skifte frem og tilbage mellem tastaturlayout for at finde de rette tegn. Det kræver så lidt at bruge url og email til web- og emailadresser, og effekten er stor.

Eksempel på type=email

På iPad ændrer tastaturlayoutet sig, så @ er lettere tilgængelig, når type er sat til email.

Så hvis du laver websider, så husk på følgende:

  • brug number, url og email til inputfelter som falder indenfor de respektive kategorier
  • browsere, som ikke forstår typerne, falder tilbage til almindelig tekstinput, så det er ikke farligt at bruge

Der findes også mere eksotiske typer som “color,” “date” og “range” men de skal nok bruges med lidt større forsigtighed, siden de ikke er direkte undertyper af text som de andre er. Dem kan du læse mere om her.

17

feb

0

Sideprojekter

Eftersom tiden siden min forrige blogpost snart kan tælles i halve år, kan man godt blive foranlediget til at tro, at jeg ikke har tid til noget som helst. Det har jeg nok egentlig heller ikke, men på de sidste 14 dage har jeg faktisk klaret at spytte to små sideprojekter ud. De er hverken revolutionerende eller imponerende, men det føltes godt at følge dem til dørs. Her er de:

thingstodoandsee.in

Efter at have bevidnet det n’te tweet om “hvem kan anbefale nogle fede steder i by X” fik jeg ideen til dette site. Her har jeg samlet en række Google kort over storbyer (og Bornholm), så det i fremtiden er nemt at smide en URL tilbage i hovedet på dem, der mangler hjælp. Den vågne læser har nok regnet ud, at siden er lavet således, at adressen til kortet over for eksempel Berlin bliver til thingstodoandsee.in/berlin. Smart.

Kortene er lavet af kloge hoveder, der rejser meget og har god sans for kvalitet. Besøg siden for at finde ud af mere.

kanduanbefale.dk

Siden vi er ved anbefalingerne, så handler mit andet sideprojekt om lige nøjagtigt det. Ideen er utroligt simpel; Den søger på Twitter efter tweets med ordene “kan anbefale” og spørgsmålstegn og viser dem i kronologisk rækkefølge på en simpel side. Tanken er så, at folk i det barmhjertige hjørne kan besøge siden og hjælpe, der de kan og høste lidt god karma på det.

21

okt

1

Kan Google undværes?

1. marts 2012 træder Googles nye brugerlicens i kraft. Kort fortalt slår Google licenserne for alle sine forskellige sites sammen til en fælles aftale. Det lyder jo umiddelbart fint, at vi som brugere kun skal forholde os til en aftale, men i praksis betyder det, at Googles tjenester nu får mulighed for at dele information om dig. Hvis du for eksempel begynder at sende mails i GMail om broccoli, kan YouTube se denne nye interesse og foreslå videoer om broccoli (et tænkt, og meget søgt eksempel).

Hvis man ikke synes om det, har man ikke meget andet at gøre, end at stoppe med at bruge Googles tjenester. Det store spørgsmål er: kan Google undværes?

Google har mange forskellige og meget nyttige tjenester, og når jeg tænker mig om, må jeg indrømme, at jeg er blevet ganske afhængig af dem. Størst er vel selve søgemaskinen, GMail og YouTube, men jeg er også en flittig bruger af Google Maps, Reader, Analytics, Adsense og Google+.

Søgemaskinen har hele tiden været Googles flagskib. Dens hyperminimalistiske design har været en fryd, og farten og resultaterne har i mere end ti år været nærmest fænomenale. På det sidste er det opstået en vis modstand mod Google.com; brugerne reagerer på, at Google er begyndt at klemme mere og mere nyt ind på forsiden, og andre er utilfredse med, at søgeresultaterne bliver for personlige. Til sidst er der den kedelige tendens med spam og “SEO” som forurener søgeresultaterne. Alternativer som Bing og DuckDuckGo er derfor begyndt at se dagens lys, og hvis man ikke er for kræsen, kan de godt erstatte Google som søgemaskine.

GMail er det værre med. De to største forcer ved GMail er søgefunktionen (det ER jo Google) og spamfiltret. De omtrent 5 år jeg har ladet Google opbevare mine mails har jeg måttet tage stilling til måske 5-10 spammails, som har snydt filteret. Sammen med sin “ubegrænsede” lagring bliver GMail vanskelig at erstatte. Jeg har endnu ikke set nogen alternativer, der når GMail til sokkeholderne, men kom gerne med dem.

Om YouTube kan erstattes er lidt mere uvist. Der findes adskillige udmærkede alternativer, og YouTubes eneste fordel er vel egentlig, at den er en slags de-facto standard. Som konsument (dvs jeg uploader utrolig sjældent videoer men jeg ser dem gerne) har jeg ingen præferencer til videotjeneste, men jeg vil sige, at jeg foretrækker for eksempel Vimeo fremfor YouTube. Bonuspegepind: Apple vil bruge Vimeo som standard videotjeneste i OS X Mountain Lion.

Google Maps kan jeg godt bruge uden at være logget ind. Jeg bruger kun tjenesten til at tjekke småting, og i de fleste tilfælde er det med Google Maps appen på min iPhone. Desuden findes der også andre korttjenester, og der går endda rygter om, at Apple barsler med en.

Googles RSS-læser, Google Reader, har længe været min absolutte favorit. Den har havde to fordele: a) Den ligger på web, så jeg kan tilgå den uanset hvilken maskine, jeg sidder ved, og b) den er var rigtig god til at foreslå artikler, som kunne være interessante, baseret på det jeg ellers læser. Den sidste feature er nærmest forsvundet, siden Google+ blev lanceret. Der er sket et eller andet med funktionen, så nu er den nærmest ubrugelig. Reader kan undværes. Jeg tror RSS så småt dør ud til fordel for Twitter og du-er-måske-interesseret-i-dette-apps som Zite.

Hvorvidt der findes alternativer til Google Analytics er jeg lidt mere i tvivl om. Eller; jeg ved at der findes alternativer, men jeg tvivler på deres effektivitet. Google har en stor fordel af, at det meste af al webtrafik går via dem eller deres tjenester på den ene eller den anden måde, så de sidder på utrolig megen data.

Google Adsense kan også undværes. Selvom det er langt det mest effektive reklamenetværk, så findes der andre måder at tjene penge på sin hjemmeside.

Til sidst er der Google+ som den grimme ælling. Projektet er stadigvæk i startfasen, men der er ingen tvivl om, at det er her Google satser. Tjenesten har på rekordfart stukket sine tentakler ind i de fleste andre af Googles tjenester. Google vil ikke nøjes med at vide, hvad du laver men også hvem du er, og det kommer du til at fortælle dem med Google+. Men samtidig er det også en af Googles mindst givende tjenester forstået på den måde, at man ikke får noget konkret produkt i retur (i modsætning til mail, videohosting, kort osv) men bare en legeplads, hvor du kan dele alt muligt med alle mulige. Kan sådan set nemt undværes, men har også en den skyggeside, at man ikke vil gå glip af noget.

Der opstår også et andet spørgsmål: er det egentlig så farligt med denne nye brugerlicens?

Det korte svar er vel, at det ved vi ikke endnu. Jeg synes det er vanskeligt at bedømme konsekvenserne af den. Bevares, hvis jeg søger efter nogle dubiøse ting på Google, og det vil forfølge mig på andre sites, er det selvfølgelig uheldigt. Det problem tror jeg er minimalt. Men tanken om at overlade så megen information til een entitet er en anelse skræmmende. Google er et amerikansk firma, og vi ved hverken hvad Google eller den amerikanske regering osv kan finde på i fremtiden. I dag er formålet sikkert ganske lyserødt, men hvad bringer fremtiden? Ikke nok med det, men Google er ikke alene om at ville vide alt om dig. Apple, Microsoft og især Facebook gør også, hvad de kan for at få dig til at fortælle mere og mere om dig selv.

27

feb

1