fiskeben.dk

Indrømmet; jeg er af den gamle skole og bruger stadigvæk RSS. Det er stadig en fin måde at få opdateringer fra faste kilder, og efterhånden findes der en god del læser-programmer, som helt abstraherer væk fra RSS. Jeg sværger dog til Google Reader, fordi den altid er ved hånden uanset maskine. Forleden besluttede jeg mig for at rydde lidt op og omorganisere, og jeg blev så tilfreds med udfaldet, at jeg gerne vil fortælle lidt mere om det. Læs resten »

Nej, jeg er ikke på Roskilde Festivalen i år (heller), men du kan tjekke om du er det med mit lille single serving site, Er jeg på Roskilde nu? (virker bedst på mobiler). Hvis du ikke er der, får du automatisk en rute, så du kan komme på festival hurtigst muligt.

God festival!

I går udkom Firefox 5 – kun lidt over to måneder siden 4′eren udkom. Til sammenligning udkom 1.0 i november 2004, og i mellemtiden er der løbet mange minor versions gennem den å.

Der er ingen tvivl om, at Mozilla er inspireret af Googles måde at versionere Chrome på. Chrome er i skrivende stund er i version 14, hvilket har taget ca to-et-halvt år siden Chrome 1.0. Hvad der er årsagen til inspirationen, skal jeg lade være usagt, men det har sikkert noget med image at gøre.

Når der på denne måde går inflation i versionsnumre, er det måske på tide at overveje, om ikke de har udspillet sin rolle. Interesserer de overhovedet den gennemsnitlige computerbruger, og hvilket signal sender de udover “her er der noget nyt”? Forskellen fra Firefox 4 til 5 kunne knapt nok udgøre en minor release i gamle dage, og det medvirker ikke ligefrem til øget interesse i den nye version.

Nye versioner skulle gerne få brugerne til at opdatere, men det gør de bare ikke. Der findes forskellige måder at få det gjort på – lige fra små tooltips, der med et forsigtigt kremt informerer brugeren om, at der er en ny version, til diverse in-your-face dialogbokse, der beder dig om at tage stilling til den nye version og de farer, det naturligvis medfører ikke at opdatere. Problemet er, at de altid kommer på det mest ubelejlige tidspunkt; når man åbner programmet for at bruge det. Man åbner aldrig et program, for at opdatere det. Derfor er den hurtige løsning at vifte meddelelsen væk med et løfte om, at opdatere senere. Ikke længe efter er man blind og til sidst komplet ligeglad.

Google har taget konsekvensen af dette og opdaterer Chrome i baggrunden og uden at gøre opmærksom på det. Det synes jeg er en god ide, så længe man kan gøre det uden at introducere kritiske bugs (forestil dig en bug i opdateringsværktøjet der gør programmet ude af stand til at opdatere…). Samtidig reklamerer Google ikke med versionsnumre. Det hedder ikke Chrome 14 men bare Chrome, og der er ikke noget, der hedder “du må have Chrome 14 for at kunne bruge denne regel i CSS3″ eller lignende. Chrome er Chrome og sådan er det.

Så Mozilla: Jeres nye versionsstrategi er varm luft. Få hellere jeres software til at opdatere på en mere fornuftig måde.

Wired har en fin artikel om Androids tilbliven, hvor specielt lanceringen af den første telefon, Droid, viser reklamens magt:

But that optimism faded a few months later, in the spring of 2009, when the first prototype arrived in the Android offices. To Rubin’s eyes, they looked nothing like the designs Jha had presented. Indeed, they were hideous. Yes, there is always a gap between a manufacturer’s sketches and the eventual prototype, but Rubin and his team had so much faith in Jha that they expected him to deliver a phone much closer to the one he had pitched. Despair set in. “It looked like a weapon. It was so sharp and jagged and full of hard lines. It looked like you could cut yourself on the edges,” says someone who saw the prototype. “We were really concerned. There were a lot of conversations where we asked, ‘Is this really the device we want to do? Should we try to talk Motorola out of it?’”

Man havde ikke råd til at udsætte premieren mere så et ungt reklamebureau fik en uge til at finde på noget. Resten er historie (og ren Mad Men!).