fiskeben.dk

I går havde jeg fornøjelsen af at se Tyskland – Spanien i BioCity i Aalborg. Udover at en biograf viste fodbold, var det specielle, at kampen blev vist i 3D. Det var min første rigtige* oplevelse med det nye 3D koncept.

Hvis jeg skal vurdere fodbold i 3D og være helt ærlig, så vil jeg sige, at der ikke er meget at komme efter. Når den første “wow-effekt” har lagt sig, og man begynder at se lidt nærmere på billedet, så er det egentlig lidt fesent. Det bærer tydeligt præg af, at 3D-effekten er hvad den er: to billeder der er lidt forskudte i forhold til hinanden. Dette giver et indtryk af, at spillerne ligner tynde skiver som ligger lidt over et baggrundsbillede og kan virke lidt billigt. På den anden side, så kræver det ikke fancy ny teknologi for at lave en OK 3D-effekt (siger jeg uden at have undersøgt den underliggende teknologi i det hele taget).

En anden ting er kameravinklerne. 3D-effekten bliver tydeligere jo nærmere kameraet er på objektet. Det vil sige at med den kameravinkel og -afstand man filmer VM 2010 med, vil 3D-effekten nærmest udeblive. Derfor (regner jeg med) har man valgt at filme noget nærmere. Udover at det giver dybdefølelsen, så gør det også, at man får flere af spillets detaljer med. Dette har ingenting med 3D at gøre men er bare en bieffekt jeg synes godt om. Modsat synes jeg mindre godt om, at man har valgt at klippe til andre kameravinkler (som oftest et kamera mellem hjørneflaget og målet) midt i et angreb. Denne vinkel er meget nærmere spilleren med bolden, og den er utrolig forstyrrende, fordi man ikke kan se, om der er medspillere foran mål. Man mister med andre ord overblikket.

Der er ingen tvivl om, at producenterne har valgt disse nye kameravinkler og klip for at gøre det hele meget mere action packed. Eller lad os kalde en spade for en spade: for at give 3D-effekten værdi. For når alt kommer til alt bidrager 3D utrolig lidt til oplevelsen af en fodboldkamp, og når man i tillæg til det skal introducere nye kameravinkler, som kun er forstyrrende for oplevelsen af spillet i sin helhed, så jeg har meget lav tro på, at 3D har nogen særlig fremtid indenfor fodbold. Derudover bør Sony og alle de andre arbejde på at forbedre 3D i sin helhed, så selve effekten bliver meget mere overbevisende.

*) Jeg har også prøvet Samsungs 3D fjernsyn men ikke 3D i biografen.

Send til Twitter!

Jeg gør det for musik, for links, for nyheder og for billeder men har af uransagelige grunde endnu ikke gjort det for bøger. Det er det slut på nu, for jeg har oprettet en konto på Goodreads, så vil du være venner kan du bare sige til.

Send til Twitter!

Er du tastaturelsker som mig, og bruger du Chrome, så er her et godt tips til hvordan du nemt kan søge i din Gmail-post direkte fra adressebaren.

Først åbner du Gmail. I søgefeltet skriver du et let genkendeligt søgeord, for eksempel xyz.

Når søgningen er gennemført kopierer du URLen fra adresselinjen. Bagefter højreklikker du på adresselinjen og vælger Rediger søgemotorer (eller hvad det nu hedder på det sprog du bruger).

I dialogen som dukker op vælger du at tilføje en ny. En ny dialog, denne med tre felter, dukker op. I det første felt skriver du et navn, for eksempel Gmail søgning. I det næste felt skriver du det nøgleord du vil bruge, for eksempel gmail. I det sidste limer du URLen ind, som du kopierede for lidt siden. Før du gemmer og lukker skal du erstatte det du søgte efter (i dette tilfælde xyz) med %s. Gem & luk.

Nu kan du søge direkte i din post fra adresselinejen ved at skrive gmail og et mellemrum og det du vil søge efter, for eksempel gmail tante olgas hund. Nemt, ikk’?

Tricket fungerer også hvis du bruger Google Apps mail, men du skal lave en egen søgemotor for det.

Send til Twitter!

Jeg hader telefoner. Eller det vil sige, jeg er rigtig glad for min mobiltelefon, men jeg hader telefonfunktionen på den. Jeg hader at snakke i telefonen, og jeg gør hvad jeg kan for at undgå det.

Telefonen var helt sikkert meget handy for 100 år siden, hvor alternativet var håndskrevne breve der var dage eller ligefrem uger om at nå frem. I dag er telefonen bare en forbandelse. Jeg bruger til enhver tid e-mail eller SMS fremfor at ringe. Det skrevne ord har sine klare fordele overfor telefonen, både for afsender og modtager, og med dagens teknologi er e-mail og SMS lige så øjeblikkelige som et telefonopkald. Jeg vil næsten gå så langt som at sige, at et telefonopkald kan være langsommere end SMS eller e-mail.

Med SMS og e-mail kan man formulere sit budskab nøjagtigt som man vil have det. Man kan tage sig den tid det tager at fundere over, hvad man vil skrive. Dette gælder også for modtageren, som desuden har mulighed for at tygge lidt på beskeden og komme med et velovervejet svar. Med telefonen er man nødt til at have et svar her og nu, hvilket kan være (og garanteret er) en evig kilde til fejlinformation og misforståelser. Desuden er det jo ikke engang sikkert, at modtageren har tid til at snakke med dig lige nu (har du nogensinde tænkt på det?).

Telefonen kan heller ikke huske hvad der blev snakket om (med mindre man går til anskaffelse af optageudstyr og husker at fortælle at samtalen bliver optaget). E-mail og SMS husker tidspunktet og kan ordne hele brevvekslingen i rigtig rækkefølge med angivelse af hvem der sagde hvad. Man behøver med andre ord ikke at lede febrilsk efter papir og blyant når man bruger e-mail.

E-mail kan også vedhæftes dokumentation. Ringer man for at fortælle, at man oplever en mærkelig fejl med et program, så vinder e-mail igen ved at man kan vedhæfte et skærmbillede (og skal du absolut lime det ind i et Word-dokument, så lad gå). I telefonen kan man ikke gøre andet end at forsøge at forklare hvad der sker (“min skærm er altså bare langsom i dag”).

Og så er der den der evindelige handshake som telefonister skal igennem:

- Hej, det er mig.

- Hej, du.

- Hvordan går det?

- Fint, hvad med dig?

- Helt fint. Hvad laver du?

- Ikke noget særligt.

- Forstyrrer jeg?

- Nej.

- OK. Jeg ringer for at spørge om…

Herregud.

Dette gælder typisk de personer, som faktisk ikke engang ved hvorfor de ringer, men telefonen er så fastgroet i højre hånd og venstre hjernehalvdel, at de ikke kan forestille sig andet end at “gribe knoglen” og “give en lyd”. Jeg kan ikke udstå det. Det spilder min tid.

Bevares, jeg ringer da af og til. Jeg ringer når jeg skal snakke lidt med mine forældre og min bror i Danmark, og jeg ringer når jeg synes en SMS trods alt bliver for upersonligt og jeg kun skal levere en enkel besked.

Men i alle andre tilfælde foretrækker jeg altså SMS eller e-mail.

Send til Twitter!