Big data, UPS og venstresving

Alle ved sikkert, at fragtfirmaet UPS har som firmapolitik at svinge til højre fremfor til venstre. Fra “Why UPS Trucks Don’t Turn Left“:

UPS engineers found that left-hand turns were a major drag on efficiency. Turning against traffic resulted in long waits in left-hand turn lanes that wasted time and fuel, and it also led to a disproportionate number of accidents.

Det er fantastisk, hvordan mønstre dukker op i tilsyneladende intetsigende data, hvis bare man har nok af det.  UPS har brugt ti år på at udvikle sit system, kaldet Orion, og det logger 200 datapunkter for hver chauffør:

Using a proprietary system of telematics to gather 200 data points from equipment on each vehicle, UPS in 2012 was able to eliminate 206 million minutes of idling time and save more than 1.5 million gallons of fuel.

Big data kom på alles læber, da Google ud af det blå kunne forudsige influenzaepidemier hurtigere og mere nøjagtigt end eksisterende metoder – bare ved at lade algoritmer tygge på søgeord. Siden da skal alle forretninger med respekt for sig selv bruge big data, og det er nærmest blevet en silver bullet. Googles forudsigelser om influenza har da også vist sig ikke at være helt perfekte. For nylig har estimaterne senere vist sig at være dobbelt så høje end de faktiske tal. Det bliver et wake-up call om, at big data ikke er svaret på alt:

So what went wrong? Simply this: Google doesn’t know anything about the causes of flu. It just knows about correlations between search terms and outbreaks. But as every GCSE student knows, correlation is quite different from causation. And causation is the only basis we have for real understanding.

Tunnel under Berlinmuren

Efter russerne lukkede grænsen mellem øst og vest i 1961, blev det attraktivt for dem i øst at komme sig over muren og ud i det frie vest. Det findes der utallige beretninger om, men en form for flugt, jeg ikke havde hørt om før, er da nogle unge mænd gravede en tunnel under Berlinmuren. Det mest specielle med historien er nok, at de ikke gravede fra øst mod vest men den modsatte vej. Målet var at befri familie og venner, der ikke nåede at komme til Vest-Berlin, før grænsen blev lukket.

Artiklen giver kun et overfladisk resume af historien. Jeg anbefaler at lytte til podcasten for at få alle detaljerne.

Skilte og god brugeroplevelse

I dag gik jeg forbi en taxa, der havde et skilt på den ene bagdør. På skiltet stod der noget i retning af: “Elektrisk dør. Må ikke åbnes. Åbnes af chaufføren.” Naturligvis akkompagneret af et stop-symbol.

Det slog mig, hvor idiotisk det er. Du må ikke åbne døren. Det skal chaufføren gøre, men fordi han er for doven til at stige ud af bilen og gøre det, har han en knap, som kun han har lov at trykke på. Ikke ligefrem nogen god brugeroplevelse.

Jeg gætter på, at man er kommet dertil så nogenlunde således: Man vil gøre det lettere for svage kunder (ældre, gangbesværede, børn osv) at komme ind i taxaen, og fordi chaufførerne er for dovne til at gå ud og åbne døren, har man installeret noget elektrisk hurlumhej, så chaufføren kan åbne døren ved at trykke på en knap. Men så viser det sig, at systemet tilter hvis man åbner døren på normal vis. Hvad gør vi så? Skilt!

Det er fjollet at løse problemer med et skilt. Det er er en nemmere løsning end at skifte det elektriske system ud med et der virker rigtigt, men skilte er sådan en diffus konstruktion. Man skal ind i en bil, der er en dør, døren har et håndtag. Man ved helt automatisk, hvad man skal gøre, og man behøver ikke engang at tænke over det. Men så kommer der et skilt i vejen, og hvis man er heldig når man at læse det, før rygmarven har åbnet døren med en vrissen chauffør til følge.

Det samme gælder i design. Skal man forklare, hvordan en ting virker, er man allerede ude på et sidespor. Det bør give sig selv, hvordan en ting fungerer. Der skal ikke være nogen overraskelser eller ske uventede ting, som man er nødt til at advare om med et skilt (eller en hjælpetekst).