fiskeben.dk

Kritikernes dom over iPad

Apples iPad har fået bølgerne til at gå rigtig højt i den sidste uges tid. Gud og hver mand har kommenteret den på den ene eller anden måde, og kontrasterne er skærende. Modstanderne fremhæver specielt den manglende Flash som en hæmsko og sikker kurs mod en fiaskofyldt afgrund. Altså det samme de sagde om iPhonen for nogle år siden…

Der findes kun een grund til, at Flash ikke er at finde på iPhone og ikke vil være det på iPad, når den kommer: rå business. Apple har sin App Store, hvor alt fra nogle af de største softwarehuse i verden til den 13-årige indieprogrammør kan få sine kreationer direkte ind på millioner af enheder verden over. De sætter selv prisen eller fjerner den helt, men folk har vist sig særdeles købelystne i den tid, hvor ordningen har eksisteret. Apple tager en del af kagen før den sendes videre til ophavsmanden, som til gengæld ikke behøver at løfte en finger i distributionsøjemed. Alle er glade. Rigtig glade, for der tjenes rigtig mange penge her.

Sæt Flash var tilgængelig på iPhone fra dag en. Hvor mange Flashudviklere havde mon gidet foretage skiftet til en anden platform, som tilmed koster penge og er underlagt Apples altseende og uretfærdige øjne, hvis de kunne fortsætte som de altid havde gjort? Hvad havde Apple fået ud af dét? Ikke meget.

Det er helt klart at Apple ikke er interesseret i at få en alternativ platform ind på sine gadgets, for den vil konkurrere med deres høne som lægger guldæg. Steve Jobs har angiveligt sagt for nylig, at Flash er noget lort som dovne udviklere hos Adobe har fedtet rundt med i alt for lang tid og at det aldrig kommer på Apples gadgets. Flash ER noget lort (noget forbandet lort tilmed!), og Jobs er heldig med at kunne spille lortekortet, når han skal forklare hvorfor hans dimser ikke kan noget så elementært som at køre Flash. Så slipper han for at indrømme, at det er fordi han ikke vil miste den gigantindtjening, der ligger i App Store.

De som kritiserer iPhone og ikke mindst iPad kører så utroligt meget rundt i den manglende Flash. Jeg kan kun sige: hvorfor gider I overhovedet bekymre jer om det? Lad være med at købe en! Men de kan ikke lade være med at bekymre sig, for de er hader tanken om denne lækre, slanke dims af aluminium og glas som de ikke kan blive set sammen med, fordi den er lavet af Apple og den kan ikke køre Flash. Misundelse, ganske enkelt (men der findes heldigvis også nuancerede kritikere).

Men disse skabs-købere er ikke de eneste, som er misundelige. Apple må være det eneste firma i verden som for det første får helt ekstremt megen omtale allerede før deres produkter præsenteres og for det andet får omtale af alt og alle. Uden at løfte en finger. Apple har ikke nævnt iPad eller iPhone med eet ord, før Steve Jobs tog dem op af lommen på en eller anden keynote i San Fransisco, men alligevel har nettet været oversvømmet med rygter – så meget at selv ikke-teknologiske medier nævner dem. Når dimserne er lanceret, får de endnu mere omtale og verden går i koma nogle dage mens den befinder sig i Steve Jobs’ reality distortion field, og – og her kommer det som forundrer mig mest – ALLE har en mening om den og ALLE skal ud med den (inkl. yours truly). Også (især?) dem som kun har noget negativt at sige om dimsen og/eller Apple. Fuck, jeg tror Nokia ville sælge samtlige ansattes bedstemødre bare for at få den negative omtale Apple får.

Når alt dette så er sagt, så lad mig slå fast at jeg slet ikke er imponeret over iPad. Som mange andre har sagt, så synes jeg også den mest af alt minder om en forvokset iPod touch. Jeg kan ikke se, hvad jeg skulle med den, og det bekymrer mig at Apple prøver at gøre den til fremtidens computer samtidig som den er så lukket (seriøst… ingen multitasking engang?). Samtidig lokkes jeg af dens runde former og skinnende overflader, så jeg vælger at se tiden an og se hvilken plads den kommer til at få i verden.

PS: Det har været meeeget sløvt her på kanalen i nogle måneder. Det skyldes at jeg er flyttet i nyt hus (jippy!) men på grund af frosten og noget gravearbejde og fandens oldemor kan jeg ikke få internet endnu (buuuh!). Siden det ikke er så lokkende at surfe rundt på en ustabil 3G forbindelse som var det 1999 holder jeg det til et minimum – men dette måtte jeg bare få ud mens tid var.

Send til Twitter!

For tiden er der en masse rygter om at Apple barsler med en tablet af en eller anden art. Andre er også begyndt at melde sig på banen (se fx videoen over), og derudover har vi Kindle og Nook, som man kan læse elektroniske bøger på.

Fællesnævneren for disse, som jeg ser det, er at de skal tage det trykte medie ind i det nye årtusinde. Vi skal få aviser, blade og bøger i elektronisk form på en lille gadget, som vi kan sidde med i sofaen, ligge i sengen eller have med i toget.

Men er det virkelig en videreføring af et gammelt medie, vi vil have? Ønsker vi vores avis krydret med videoer, levende grafer og hvad vi nu kan finde på?

Hvorfor ikke skrotte gammelmediet 100% og starte helt på en frisk uden hensyntagen til, hvordan nyheder og populærkultur er blevet formidlet siden Guthenberg opfandt trykkemaskinen? Er det nødvendigt at disse tablets skal videreføre begreber som sider, artikler og læseretning? Skal læseren begrænses til et enkelt magasin, og skal artiklen også?

Vi har så mange elektroniske herligheder til rådighed i dag, og alligevel skal fremtidens nyhedsformidling låses i samme bås som fortidens. Dette område trænger virkelig til mere nytænkning end indlejrede videoer og multitouch.

Send til Twitter!

Der har i rigtig lang tid været sagt og skrevet rigtig meget om et nyt produkt fra Apple. Et produkt hvis eksistens ikke kan bevises og som indtil videre kun lever som et rygte i medierne og fanboys’ våde drømme.

Det er den mytiske tablet PC fra Apple jeg snakker om her. Efter sigende arbejder Apple på en tablet PC som mest af alt kan forklares som en forvokset iPod touch eller iPhone. En flad dims som bare er skærm, angiveligt omkring 10 tommer i diameter. Ingen tastatur eller andre inputmetoder – bare dine fingre (og stemme?) som vi kender det fra iPhone idag.

Læs resten »

Send til Twitter!

Lad det være sagt: jeg er i mit livs mest elendige kondition.

Siden jeg blev færdig i militæret for ti år siden har min kondition langsomt men sikkert dalet til et lavere og lavere niveau (og den var ikke engang noget at prale af dengang). Nu skal det være slut. Jeg skal begynde med mere regelmæssig og krævende træning og komme i bedre form.

Motivationen, udover den tiltagende halvkugle på maveregionen, er en artikel i sidste nummer af WiRED. Artiklen kan sikkert mest ses som en reklame for Nikes og Apples lovechild, Nike+, men man kan også vælge at læse den som en informativ artikel om det at gøre løbetræning interessant, at effektivisere sin træning og at se fremgang med den.

Jeg blev meget inspireret af denne artikel. Som erklæret fan af alt som kommer ud af 1 Infinite Loop, Cupertino, Californien, lød dette som den perfekte løsning for mig; at kombinere iPoden med fysisk træning og få en masse data ud af det. Egentlig var jeg parat til at smide penge på bordet for både Nike+ dims og et par kompatible Nike løbesko, men jeg kunne ikke blive 100% klog på, om skidtet ville virke med min iPhone (eller min gamle femtegenerations iPod). iPod nano og iPod touch ser ud til at være de eneste alternativer. Nok er jeg fan, men ikke nok til at købe en iPod nano bare for dette. Ganske nedslående.

Ind kommer istedet RunKeeper, som egentlig er meget federe end Nike+ og meget billigere, hvis man har en iPhone i forvejen. Programmet benytter telefonens GPS og gemmer ruten man løber, som sendes til ens profil på runkeeper.com efter endt tur. Her kan man se alverdens info om sine ture; distance, fart (på ethvert givet tidspunkt, naturligvis), højdeforskelle osv. I bedste web 2.0-ånd kan ruter deles med andre og embeddes på sin blog eller hvor man skulle få lyst til at blære sig med sine præstationer.

Jeg kan varmt anbefale RunKeeper men jeg kan endnu mere anbefale dig at sætte tal på dit liv: på med løbeskoene og få lagret nogle data om hvad du kan og ikke mindst dine forbedringer! Det er ganske motiverende og så er det jo sundt.

Jeg håber at jeg kan holde motivationen ved lige. Om jeg klarer det i lige så høj grad som Rick Law fra artiklen, som i løbet af et år gik fra sofaslave til maratonløber bare på grund af glæden ved at måle sine præstationer, ved jeg ikke, men lad da i det mindste dette blogindlæg fungere som en ekstra grund til at gøre noget ved sagen.

Send til Twitter!