Den hedder bare iPad. Ikke iPad 3, ikke iPad HD, ikke iPad plus eller noget fjerde. Bare iPad. Sådan som det skal være.

Jeg tror Apple er i færd med at rette op på en stor fejl, som startede med iPhone. At produkterne fik versionsnumre som navn. iPod har hele tiden heddet iPod. Ja, der er også nano og alle de andre, men flagskibsiPoden har hele tiden heddet iPod. Mere tydeligt er det med iMac, som altid bare har heddet iMac. Ikke iMac 2 eller lignende. Men med iPhone begyndte de af en eller anden grund at beholde gamle versioner i produktlinjerne, når nye kom til. Derfor fik vi iPhone 2, 3, 3G, 3Gs, 4 og 4S…

Apple vil tilbage til kun at have et produkt i nogle få konfigurationer i hver kategori, og det produkt skal altid hedde det samme. Når der kommer en ny version, forsvinder den gamle stille og roligt.

Derfor tror jeg også, at iPhone 5 ikke kommer til at hedde iPhone 5 men bare iPhone, og den bliver præsenteret som “the new iPhone.” Bare så I ikke bliver forvirrede.

Hvis man ikke synes om det, har man ikke meget andet at gøre, end at stoppe med at bruge Googles tjenester. Det store spørgsmål er: kan Google undværes?

Google har mange forskellige og meget nyttige tjenester, og når jeg tænker mig om, må jeg indrømme, at jeg er blevet ganske afhængig af dem. Størst er vel selve søgemaskinen, GMail og YouTube, men jeg er også en flittig bruger af Google Maps, Reader, Analytics, Adsense og Google+.

Søgemaskinen har hele tiden været Googles flagskib. Dens hyperminimalistiske design har været en fryd, og farten og resultaterne har i mere end ti år været nærmest fænomenale. På det sidste er det opstået en vis modstand mod Google.com; brugerne reagerer på, at Google er begyndt at klemme mere og mere nyt ind på forsiden, og andre er utilfredse med, at søgeresultaterne bliver for personlige. Til sidst er der den kedelige tendens med spam og “SEO” som forurener søgeresultaterne. Alternativer som Bing og DuckDuckGo er derfor begyndt at se dagens lys, og hvis man ikke er for kræsen, kan de godt erstatte Google som søgemaskine.

GMail er det værre med. De to største forcer ved GMail er søgefunktionen (det ER jo Google) og spamfiltret. De omtrent 5 år jeg har ladet Google opbevare mine mails har jeg måttet tage stilling til måske 5-10 spammails, som har snydt filteret. Sammen med sin “ubegrænsede” lagring bliver GMail vanskelig at erstatte. Jeg har endnu ikke set nogen alternativer, der når GMail til sokkeholderne, men kom gerne med dem.

Om YouTube kan erstattes er lidt mere uvist. Der findes adskillige udmærkede alternativer, og YouTubes eneste fordel er vel egentlig, at den er en slags de-facto standard. Som konsument (dvs jeg uploader utrolig sjældent videoer men jeg ser dem gerne) har jeg ingen præferencer til videotjeneste, men jeg vil sige, at jeg foretrækker for eksempel Vimeo fremfor YouTube. Bonuspegepind: Apple vil bruge Vimeo som standard videotjeneste i OS X Mountain Lion.

Google Maps kan jeg godt bruge uden at være logget ind. Jeg bruger kun tjenesten til at tjekke småting, og i de fleste tilfælde er det med Google Maps appen på min iPhone. Desuden findes der også andre korttjenester, og der går endda rygter om, at Apple barsler med en.

Googles RSS-læser, Google Reader, har længe været min absolutte favorit. Den har havde to fordele: a) Den ligger på web, så jeg kan tilgå den uanset hvilken maskine, jeg sidder ved, og b) den er var rigtig god til at foreslå artikler, som kunne være interessante, baseret på det jeg ellers læser. Den sidste feature er nærmest forsvundet, siden Google+ blev lanceret. Der er sket et eller andet med funktionen, så nu er den nærmest ubrugelig. Reader kan undværes. Jeg tror RSS så småt dør ud til fordel for Twitter og du-er-måske-interesseret-i-dette-apps som Zite.

Hvorvidt der findes alternativer til Google Analytics er jeg lidt mere i tvivl om. Eller; jeg ved at der findes alternativer, men jeg tvivler på deres effektivitet. Google har en stor fordel af, at det meste af al webtrafik går via dem eller deres tjenester på den ene eller den anden måde, så de sidder på utrolig megen data.

Google Adsense kan også undværes. Selvom det er langt det mest effektive reklamenetværk, så findes der andre måder at tjene penge på sin hjemmeside.

Til sidst er der Google+ som den grimme ælling. Projektet er stadigvæk i startfasen, men der er ingen tvivl om, at det er her Google satser. Tjenesten har på rekordfart stukket sine tentakler ind i de fleste andre af Googles tjenester. Google vil ikke nøjes med at vide, hvad du laver men også hvem du er, og det kommer du til at fortælle dem med Google+. Men samtidig er det også en af Googles mindst givende tjenester forstået på den måde, at man ikke får noget konkret produkt i retur (i modsætning til mail, videohosting, kort osv) men bare en legeplads, hvor du kan dele alt muligt med alle mulige. Kan sådan set nemt undværes, men har også en den skyggeside, at man ikke vil gå glip af noget.

Der opstår også et andet spørgsmål: er det egentlig så farligt med denne nye brugerlicens?

Det korte svar er vel, at det ved vi ikke endnu. Jeg synes det er vanskeligt at bedømme konsekvenserne af den. Bevares, hvis jeg søger efter nogle dubiøse ting på Google, og det vil forfølge mig på andre sites, er det selvfølgelig uheldigt. Det problem tror jeg er minimalt. Men tanken om at overlade så megen information til een entitet er en anelse skræmmende. Google er et amerikansk firma, og vi ved hverken hvad Google eller den amerikanske regering osv kan finde på i fremtiden. I dag er formålet sikkert ganske lyserødt, men hvad bringer fremtiden? Ikke nok med det, men Google er ikke alene om at ville vide alt om dig. Apple, Microsoft og især Facebook gør også, hvad de kan for at få dig til at fortælle mere og mere om dig selv.

Apple is restricting most things by default, and only giving developers “entitlements” to a limited set of system resources. This includes things like access to a user’s movies, iTunes folder, built-in microphone and/or camera, the Downloads folder, address book, calendar and so on. Essentially, the resources that Apple’s powers that be have determined to be of most interest and valid targets for developers.

It’s Apple’s Sandbox, Developers Just Play In It.

Jeg kan godt lide tanken om, at der sidder en og sikrer, at de programmer, jeg downloader og installerer på min Mac er fri for malware og tossetheder. Jeg kan til dels også godt lide ideen om, at et program, der ikke har noget at bruge fx webcam eller adressebogen til, heller ikke kan bruge det. Men at gå så langt som til at lukke apps fuldstændigt ned, er rent ud sagt skræmmende.

Jeg frygter lidt, hvad fremtiden bringer for OS X.

The native Gmail app isn’t really shit (though some would disagree) — it’s just buggy as fuck and extremely underwhelming. It’s just a wrapper around UIWebView. That means the only native thing about the app is Push Notifications. And guess what they managed to fuck up? Yup.

Google har virkelig skidt på foden denne gang, men der er en anden trend, som bekymrer mig: Hvad er det nu for noget med at lave pakke sin webside ind i en browserframe og kalde det en iOS app? Ja, jeg ser på jer, Facebook.

Jeg glæder mig til Apple sætter en stopper for det.

Notifications: Det var på tide, og det lyder rigtig fedt. Ideen er vel mere eller mindre stjålet fra Android, men det gør ikke mig noget.

Integration med Twitter: God ide, men nok mest for Twitter.

Safari Reader: Stakkels Marco fra Instapaper, men hvis ikke det kan bruges fra ikke-Apple browsere, så er det lidt ubrugeligt for mig.

Reminders: Genialt med geo-reminders, så man kan blive mindet om ting, når man ankommer eller forlader et sted. Igen, dette er set før på Android.

Nyt kamera: Det er en god ide at gøre kameraet mere tilgængeligt. Den største ulempe i dag er, at det tager for lang tid fra man fisker telefonen op af lommen til man er klar til at skyde.

iPad/iPhone uden PC: Endelig, endelig, ENDELIG! At det skal være nødvendigt at koble telefonen til en computer (med et KABEL! *fnys*) er for dumt i 2011.

iMessage: Jeg har da ikke noget imod at kunne sende beskeder osv til andre iPhonebrugere uden at betale for det :)

I dag er dimsen hjertet i mit nyheds- og social medie-konsum. Så fejl kan man altså tage.

Selvom det overhovedet ikke er dækkende for artiklens indhold, bed jeg mærke i dette:

I am troubled by the devaluing of the word ‘design’. I find myself now being somewhat embarrassed to be called a designer. In fact I prefer the German term, Gestalt-Ingenieur.

Sådan har jeg det, når jeg ser et B&O anlæg.

For nogle år siden smed jeg CD-afspilleren ud. DVD-afspilleren gør jo arbejdet lige så godt.

Sidste år smed jeg DVD-afspilleren ud. Film kan jo alligevel ses på PlayStation’en, og musikken ligger i iTunes.

Jeg gætter på, at med næste generation af iMac (eller senest med den efterfølgende), har Apple afskaffet optiske drev fuldstændigt. Det er sådan set logisk nok; hvad i alverden skal vi med et DVD-drev? Hvornår har du sidst brugt en CD eller DVD til noget, og hvor mange gange totalt i 2010? For mit vedkommende tror jeg tallet ligger på ca 5.

Men man skænker ikke en tanke, at CD-samlingen (som står i en kasse på loftet), langsomt er ved at blive helt utilgængelig, og pludselig er det for sent: man har ikke noget i huset, der kan læse dem.

Jeg må hellere afsætte en weekend til at få rippet dem alle i ordentlig kvalitet, før det er for sent.

For det første, så har Apple sine grunde til at beholde sin 30-pins kontakt, for den spiller en større rolle end bare at fungere som opladerstik. Udover at synkronisere data, så kan telefonen også sende video over den kontakt, noget som micro-USB ikke kan. Dette løser andre producenter med en HDMI-port, hvilket også er en god løsning, siden HDMI er en udbredt standard. Men to porte på iPhone? Der kommer til at sne engle i helvede, før Steve Jobs går med til det. Derudover er der det faktum, at Apple har opbygget et ganske stort økosystem omkring sin egen 30-pins port.

For det andet, så tildeles Apple en utrolig stor rolle i denne sag. At sige, at aftalen er værdiløs uden Apple, er vel at overdrive en smule. Ifølge en artikel på Mobilsiden fra sommeren 2010 har Apple en markedsandel på 14-17 procent. Hvis ikke de resterende 85% kan finde ud af at gennemføre dette projekt uden Apple, så har de alvorligere problemer end som så.

Personligt synes jeg det er synd, at Apple ikke deltager i projektet. Set fra et miljøsynspunkt er det positivt, hvis man kan begrænse antallet af ladere, der produceres. Hvad angår det at dele lader, så er det trods alt ikke mange gange det behov opstår i løbet af et år – med mindre man er ekstremt glemsom.

I udgangspunktet er trackpaden stort set bare den samme, som den man finder på Apples laptops. Den er konfigureret med nogle standardgestures, som kan slåes fra og til. De kan desværre ikke ændres, så vidt jeg kan se (men det kommer vi tilbage til). Paden leveres med batterierne monteret og er utrolig simpel at konfigurere. Det værste der kan ske, er at du skal installere en opdatering (det skete ikke for mig).

Brugen af paden er også mægtig enkel og virker naturlig. Man kan bruge fra en til fire fingre i forskellige kombinationer. En og to fingre giver nok sig selv; flytte mus, klikke, højreklikke, zoome og rotere. Tre og fire fingre giver adgang til lidt mere eksotiske funktioner som at skifte til andre programmer, frem og tilbage i browser (eller iPhoto), Exposé osv.

Jeg følte bare at der manglede noget. Jeg er meget afhængig af middle-click på musen, og savnede det med det samme jeg begyndte at bruge Magic Trackpad. Der gik heller ikke lang tid før jeg følte et behov for at skifte skrivebord (Space) i OS X. Derfor kan jeg varmt anbefale dig at installere Better Touch Tool. Det er ikke det pæneste program i verden, og det skal startes ved boot, men det gør arbejdet. Jeg omkonfigurerede tre-finger tap til middle-click og tre-finger swipes til at skifte skrivebord, og det virker fantastisk. Jeg føler at det var prikken over i’et. Tilbage er så at spørge sig selv, hvorfor Apple ikke har inkluderet dette selv.