Indlæg mærket med Blogging

Top 1 måder at forbedre din blog!

  1. Skriv noget interessant.
Send til Twitter!

19

dec

2

Er jeg mon bestjålet?

Det er aldrig hyggeligt at blive bestjålet, og denne gang er der da heller ikke noget særligt skægt ved.

For et stykke tid siden brugte jeg nogle timer på at flikke en lille begynderguide til Feedburner sammen. Jeg syntes, at folket kunne bruge en introduktion til Feedburner, for det er trods alt et ret fint værktøj.

Det er der åbenbart også andre, der synes, for nu har jeg fundet ud af, at nogen mere eller mindre har kopieret min tekst. Faktisk kom det til mig på et sølvfad, for det dukkede op blandt mine trackbacks i WordPress-kontrolpanelet.

“Fedt,” tænkte jeg da jeg så det, “Nogen linker til mig.” Det sker nemlig ikke så ofte. Jeg tjekkede siden bare for at finde ud af, at der ikke er noget link tilbage til mig alligevel. På den anden side, så virkede teksten utrolig bekendt.

Efter lidt sammenligning viser det sig, at det trods alt ikke er en 1:1 kopi af min Feedburnerguide, for kopisten har forsøgt at skrive det om (min tekst var vel for lang?). Der er alligevel ord og vendinger i begge tekster, som viser, at der er tale om mere end almindelig glad inspiration. For eksempel brugen af “[...] i flæng kan nævnes visning af antal kommentarer på bloggen, tilføj dit indlæg til del.icio.us [...]” er lige lovlig speciel nok til at der kan være tale om tilfældigheder. Desuden kan det trækkes frem, at konkrete ting bliver nævnt i samme rækkefølge, semi-ualmindelige ord optræder begge steder osv.

Som sagt kom kopistens værk mig for øre via listen over indkommende links i WordPress-administrationspanelet. Det vil vel sige, at der HAR været et link til min side, og at Google har opdaget det, men nu er det der ikke længere. Det kan jeg sådan set godt forstå, for ellers ville den pågældende blogs læsere straks se, at her bliver der kopieret.

Det her synes jeg fannerme er træls! Det der er bare mega dårlig blogkarma! Jeg kunne da i det mindste få lidt street credit for det.

Måske skulle jeg bede Tele2 om at spærre for adgangen til den blog…

[Jeg har taget et screenshot i tilfælde at artiklen skulle blive fjernet eller radikalt ændret: Du kan se det her.]

Send til Twitter!

25

mar

4

Blogprisen 2007

Nogle kvikke hoveder har besluttet, at vi da skal have kåret den bedste blog i 2007. Det lyder som en strålende ide. Ikke fordi jeg regner med at vinde (først skal jeg lige nomineres, tak), men mere fordi det måske kan åbne mine øjne for et par kvalitetsblogs ude i det danske land og omegn. Jeg synes, at jeg trænger til lidt mere input i min RSS-læser.Blogprisen 2007

Jeg synes da, at nogen skulle nominere fiskeben.dk til Blogprisen 2007. Hint.

Send til Twitter!

29

nov

0

En afslutning og en begyndelse

What the Duck er faktisk en ret skæg webcomic. Den vil jeg følge lidt mere med i.

Omvendt vil jeg holde op med at læse JohnChow.com. Han er gået så langt over stregen med sine reklamer, at det er uudholdeligt, og han skriver heller aldrig noget nyttigt længere. Jeg vil dog fortsætte med at bruge hans arkiv som reference, for guldkornene ligger der jo stadigvæk.

Send til Twitter!

26

aug

0