I meget, meget lang tid har jeg set med afsky, næserynken og hængende mundvige på een bestemt hjemmeside på det store verdensvæv; det er selvfølgelig den totalt ubrugelige, dårligt designede og ikke mindst kedelige del.icio.us jeg snakker om her.
del.icio.us har ikke kun en URI som er megatræls både at huske og skrive, men den er som sagt også kedelig. Designet er forvirrende, og jeg gider ikke bruge mange mikrosekunder på at orientere mig på en eller anden ligegyldig personages obskure samling af bogmærker til diverse røvkedelige og for mig ekstremt uinteressante websider.
For det er nemlig hvad del.icio.us handler om: bogmærker, links, digitale huskekager huskelapper, som man kan dele med hvem som helst, der gider se med.
Nu er det gået hverken værre eller bedre end at jeg selv er hoppet med på vognen. Som altid skal jeg være sidst (hvem ved, om tre-fire år åbner jeg sikkert en konto på Twitter.com), men bedre sent end aldrig. Ryd forsiden! Ricco Madsens smag i websider er pludselig tilgængelig på nettet og som RSS, syrligt grupperet med tags og sidetal. Jow jow, jeg kommer nærmere og nærmere det hersens nye årtusinde, som alle går og taler om.