Hvis jeg skal vurdere fodbold i 3D og være helt ærlig, så vil jeg sige, at der ikke er meget at komme efter. Når den første “wow-effekt” har lagt sig, og man begynder at se lidt nærmere på billedet, så er det egentlig lidt fesent. Det bærer tydeligt præg af, at 3D-effekten er hvad den er: to billeder der er lidt forskudte i forhold til hinanden. Dette giver et indtryk af, at spillerne ligner tynde skiver som ligger lidt over et baggrundsbillede og kan virke lidt billigt. På den anden side, så kræver det ikke fancy ny teknologi for at lave en OK 3D-effekt (siger jeg uden at have undersøgt den underliggende teknologi i det hele taget).

En anden ting er kameravinklerne. 3D-effekten bliver tydeligere jo nærmere kameraet er på objektet. Det vil sige at med den kameravinkel og -afstand man filmer VM 2010 med, vil 3D-effekten nærmest udeblive. Derfor (regner jeg med) har man valgt at filme noget nærmere. Udover at det giver dybdefølelsen, så gør det også, at man får flere af spillets detaljer med. Dette har ingenting med 3D at gøre men er bare en bieffekt jeg synes godt om. Modsat synes jeg mindre godt om, at man har valgt at klippe til andre kameravinkler (som oftest et kamera mellem hjørneflaget og målet) midt i et angreb. Denne vinkel er meget nærmere spilleren med bolden, og den er utrolig forstyrrende, fordi man ikke kan se, om der er medspillere foran mål. Man mister med andre ord overblikket.

Der er ingen tvivl om, at producenterne har valgt disse nye kameravinkler og klip for at gøre det hele meget mere action packed. Eller lad os kalde en spade for en spade: for at give 3D-effekten værdi. For når alt kommer til alt bidrager 3D utrolig lidt til oplevelsen af en fodboldkamp, og når man i tillæg til det skal introducere nye kameravinkler, som kun er forstyrrende for oplevelsen af spillet i sin helhed, så jeg har meget lav tro på, at 3D har nogen særlig fremtid indenfor fodbold. Derudover bør Sony og alle de andre arbejde på at forbedre 3D i sin helhed, så selve effekten bliver meget mere overbevisende.

*) Jeg har også prøvet Samsungs 3D fjernsyn men ikke 3D i biografen.

FCK-fans smadrer Mallorca Bar i Aalborg downtown. @jesperdahl lægger det ud på Twitter, og i skrivende stund har de etablerede medier endnu ikke fanget nyheden. Nordjyske har ikke engang en måde man kan tippe dem om det. Og så undrer de sig over at vi ikke gider læse aviser. Herregud.

Palin-konen klarede sig igennem en tv-debat uden at dumme sig. Hun har nu også dummet sig rigeligt på det sidste, men for min skyld kan hun få lov til at fortsætte. Hvis Guds Eget og Verdens Mægtigste Land skal have en vicepræsident som hende, håber jeg virkelig, at nogen begynder at forske lidt mere i kolonialisering af rummet, for jeg kommer til at stå først i køen til at få billetter.

Manchester United havde endnu en dag på kontoret, da de tog turen til Aalborg. Stort var det alligevel, og specielt Tyren på Vesterbro var megaflot.

Og så er vores allesammens yndlingspsykopat, Peter Lundin, blevet gift uden at fængelspersonalet eller andre nåede at reagere. TV2 burde genudsende dokumentaren om ham (der hvor ansigtet er malet halvt sort) bare for at minde folk om, hvad han er for en fætter.

Hvor man kommer fra må være afhængig af kontekst og temperament. Hvem som stiller spørgsmålet, og hvad samtalen ellers drejer sig om, må give et bestemt svar. Ofte taler jeg med folk på arbejde eller til fester, og her er svaret enten “Danmark” eller “Askøy”, men det er også fordi det ligger i kortene, hvad det er for et svar, de forventer. Spørger de til, hvor i Danmark jeg kommer fra, svarer jeg sjældent Gøttrup, for ingen aner hvor eller hvad det er – og da slet ikke nordmænd. Er det en dansker, som spørger, lægger jeg ud med at sige “en lille by nær Fjerritslev” (som også er tvetydigt, for der er flere Fjerritslev’er i Danmark). Er det en normand, som spørger, må jeg være lidt mere generel og svarer som regel “en lille by midt mellem Hanstholm og Aalborg“. Alle nordmænd ved, hvad Hanstholm er, for der sejler færgen til, og alle ved hvad Aalborg er, for der er billige bajere.

Skulle jeg ende som deltager i et program og blive spurgt om, hvor jeg er fra, ville jeg sikkert svare Askøy, for det er der, jeg bor. Men da værten temmelig sikkert ville bemærke, at jeg da ikke kan være helt norsk, vil det højst sandsynligt komme som et nyt spørgsmål: Jamen, hvor er du egenlig fra? Hvis jeg istedet svarer Danmark (eller en by i Danmark for den sags skyld), vil det kun føre til endnu flere spørgsmål, og så er vi jo lige vidt.

Så hvor er jeg egentlig fra?