Tag-arkiv: Bergen

Graffiti rammer man da ind

Foto: fiskeben @ flickr

Foto: fiskeben @ flickr

På min vej fra arbejde til bussen kommer jeg dagligt forbi dette stykke graffiti. Det forestiller Execution of a Viet Cong hvor offerets hoved er erstattet af en solsikke og pistolen med en giftflaske (men det kan du jo godt se). Billedet hedder Weed Killer, og stilen er en såkaldt stencil - det vil sige, at billedet er først skåret ud i pap eller et andet stift materiale (en skabelon), tapet på muren og malet over med spraymaling.

I efteråret blev bygningen, som billedet er malet på, indhyllet i stilladser og pressenninger. “Nå, nu forsvinder det billede nok,” var min første tanke, men som tiden gik kunne jeg stadig skimte det derinde bag pressenningerne, når jeg ventede på grønt lys ved fodgængerovergangen til busstationen.

Forleden dag forsvandt stilladserne pludselig, og bygningen var blevet helt hvid og fri for bilos og tags. Jeg var meget spændt, da jeg gik om hjørnet for at se, om billedet nu var malet over, men mindsandten om ikke man havde fjernet snavs og tags og monteret en plexiglasplade over det for at beskytte det!

Det kommer faktisk ikke som nogen overraskelse for mig, og der knytter sig en interessant historie til årsagen. Billedet er lavet af den bergensiske gadekunstner Dolk. Ingen ved hvem personenen bag er, men de fleste kender til mange af hans værker, som efterhånden pryder en del mure rundt omkring i byen. For et par år siden blev der stor opstandelse i Bergen fordi vejvæsenet havde malet over nogle af Dolks billeder som forestillede kaffemogulen og daværende borgmester, Herman Friele, som ægte west coast hip hopper. En del af opstandelsen skyldtes, at Dolks billeder handles for titusindvis af kroner og af mange anses som ægte kunst og ikke bare hærværk.

Hvis du sidder og tænker “Banksy” lige nu, så er det slet ikke tilfældigt. Man kan ikke snakke om Dolk uden også at komme ind på Banksy, men det vil jeg overlade til denne side hvor du kan finde rigtig megen information om både Dolk og sammenligningen med Banksy.

Ved at ramme graffiti ind opstår der en konflikt: er det at legalisere graffiti og hærværk? Enhver med lidt omløb i hovedet kan selvfølgelig godt se forskellen på et af Dolks billeder, som han har brugt en uge på at lave, og en latterlig krussedulle (også kendt som tags) som en fjortenårig, lightergaspåvirket rolling har lavet i forbifarten. Men det rejser alligevel et spørgsmål om, hvem der skal bestemme, hvad som er kunst og hvad som er hærværk, og der er stadigvæk mennesker, som vil kalde Dolks billeder for hærværk. Og hvad sker der, når der kommer 117 andre “gadekunstnere” med sine skabeloner og tapetserer byen? Er vi så nede på tagging-niveau igen, eller skal alle ansees som store kunstnere?

Det er en interessant diskussion, som jeg ikke kan afgøre her, men jeg er meget interesseret i at høre, hvad andre mener om denne form for kunst og hvor grænsen går mellem kunst og hærværk. Du kan se mange flere eksempler på (alle?) Dolks værker på Dolk Lundgren Stencils eller på Flickr, og du kan købe originaler på handmadeposters.com (men du har sikkert ikke råd).

Stallman – en sær skrue

I torsdags var jeg til et foredrag i Bergen med Richard M. Stallman. Kort fortalt er han manden bag Free Software Foundation (som er forløberen  til open source bevægelsen), og han var kommet til byen for at fortælle om hvad frit software og hvad bevægelsen står for. Eller sagt på en anden måde: han kom for at forkynde FSF-kirken og prædike dens skrifter.

Stallman er godtnok en sær skrue. Hans meninger er grænsende til fundamentalistiske og personligt kan jeg ikke efterleve dem 100%. For eksempel bryder han sig ikke om udtrykket “open source” fordi det ikke er frit nok. Alligevel er han inde på noget, når han snakker om sine fire friheder: friheden til at bruge software som man vil, friheden til at give en kopi til sin nabo, friheden til at ændre softwaren og friheden til at videredistribuere ændringerne til resten af verden. Han begrunder blandt andet disse friheder med, at vi som forbrugere fortjener at være sikre på at de programmer vi bruger ikke er “onde” – dvs. fyldt med fæle ting som man ikke har bedt om. Desuden skal brugerne ikke låses til een løsning, som ophavsmanden har besluttet sig for, men istedet være fri så man selv kan tilpasse den til sine egne behov. Dette ser vi overalt: Windows, Mac OSX, Word, drivere osv osv. Alle sammen programmer som låser brugerne til deres platform og giver en masse problemer.

Foredraget bestod både af meget kendt stof, men der var alligevel en del elementer, som jeg ikke vidste noget om før – og så var det godt at høre om tingene fra hestens egen mund. For eksempel var det interessant at høre lidt om historien bag GNU og FSF og specielt hvilken rolle Linux-kernen spiller i den sammenhæng.

Manden er ikke uden humor. Selvom han sikkert mente det seriøst, var det alligevel med et glimt i øjet han foreslog at vi tog batterierne ud af vores mobiltelefoner istedet for bare at slukke dem, fordi myndighederne kan tænde for mikrofonen selvom telefonen angiveligt er slukket. Han afsluttede også foredraget med at iføre sig en kappe og tage en gammel harddiskplade på hovedet (så den fungerede som en glorie) og forkyndte kirken Emacs’ lære og velsignede os alle. Meget morsomt.

Et studie i dårligt webdesign

Jeg mistede for nylig mit buskort. Busselskabet i Bergen og omegn, Tide, har et elektronisk system, hvor buskort er et plastickort med magnetstribe (som et kreditkort), og kortet køres igennem en læser i bussen. Derfor skal kortet laves af folk med forstand, og jeg måtte gå den tunge gang og 1) få skaffet et pasbillede samt 2) stille mig i kø for at få lavet et nyt kort. Læs resten

Musikalsk godbid i Bergen

Bergen fik i går hvad man nok kan kalde lidt af en musikalsk godbid, da Foo Fighters spillede koncert. De havde taget Queens of the Stone Age (QOTSA) med sig som opvarmningsband, selvom de sikkert sagtens kunne have solgt en del billetter til en selvstændig koncert.

Jeg var der, selvfølgelig, og det var en helt kanon koncert. QOTSA lagde hårdt ud og kæmpede bravt, men de måtte slås med modvind, der desværre gik ud over lyden. Havde det ikke været fordi jeg er så stor tilhænger af bandet (eller… egentlig mest albummet Songs for the Deaf), ville deres optræden nok ikke have fremprovokeret meget mere end et skuldertræk.

Anderledes var det med Foo Fighters. For det første lagde vinden sig, solen tittede frem, folk havde varmet op og fyldt alkohol på tanken – og så var det bare som om crew’et koncentrerede sig meget mere om at gøre Foo Fighters’ lyd og produktion helt perfekt. Det blev heller ikke dårligere af, at Foo Fighters og specielt Dave Grohl faktisk er showmennesker og leverede en pragtfuld og energisk præstation, så vi kunne gå derfra med trætte ben og et smil på læben. De var en tur igennem hele bagkataloget med “This is a call” fra den første plade i 1995 til dagens hits fra den seneste plade.

Det er et stort orkester, Foo Fighters. Udover kernen med trommer, bas og guitar havde de en dame, som spillede cello og violin (som man ikke kunne høre), en fyr på triangel (som havde den eneste solo under bandpræsentationen), og som ekstra guitarist havde de også Pat Smear, der i sin tid kom med i Nirvana for at aflaste Kurt Cobain i de sidste måneder, før bandet blev opløst.

Desværre blev Alle Moders Våde Drøm ikke opfyldt. Inderst inde havde jeg (og sikkert rigtig mange andre) håbet på, at Dave Grohl skulle få QOTSA-gutterne på scenen og placere sig selv bag trommerne og spille et par numre fra dengang han indspillede en plade med dem. Det skete bare ikke. Øv.

Alt i alt var gårsdagens koncertoplevelse i Bergen absolut alle pengene værd.