fiskeben.dk

Jeg har forresten skiftet navn. I forbindelse med det at blive gift skulle vi finde ud af det her med navne, og det er jo kotyme, at kvinden tager mandens efternavn. Det faldt dog ikke i god jord hos min KONE (den bliver altså svær at vænne sig til), at hun skulle stryge sit rimelig unikke og sporbare efternavn til fordel for noget så almindeligt som Madsen. På den anden side var det helt uaktuelt for mig at tage hendes efternavn (jeg mener, hvor lavt kan man synke?). Kompromiset blev, at jeg skulle fjerne Madsen og vi begge skulle bruge mit relativt unikke og helt OK mellemnavn som efternavn. Hun har så fået sit gamle efternavn som mellemnavn, så det også kan gå i arv.

Så nu hedder jeg altså Førgaard. Ricco Førgaard. Det kommer til at tage lidt tid at vænne sig til det, også, men det går nok alt sammen.

Men hvad skal jeg nu gøre med riccomadsen.com?

Efter måneders ængstelig venten er jeg nu endelig blevet gift – og så med den aldeles yndige brud, som du kan se på billedet over. Det er egentlig ikke anderledes i forhold til før, men det føles egentlig helt godt.

Det var en virkelig dejlig dag. Vejret var knaldgodt, og vi var omgivet af familie og gode venner. Vi havde en rigtig god fest på et hotel i Slettestrand, hvor der blev holdt taler og sunget sange i pauserne mellem gode måltider.

Tak til alle, som valgte at bruge en dag på os – det er vi glade for. Nu er vi gift, minsandten.

Om ganske få sekunder (tusind tak, bærbar) slukker jeg lyset og lægger mig til at sove min sidste nattesøvn som en fri mand. Nej, jeg skal ikke i fængsel i morgen – det er meget værre; Jeg skal giftes…

Spøg til side. I morgen er det den store dag, hvor jeg skal til alters i Kollerup Kirke for at få min udkårnes ja. Det bliver en stor dag, men jeg tager det med en overraskende og meget u-Ricco’sk coolness, men det forsvinder temmelig sikkert i morgen.

Er du på Fjerritslev-egnen i morgen eftermiddag sådan ved 16.30 tiden, så tag da turen forbi Kollerup Kirke og gå til glo-bryllup (med mindre du er inviteret til fest og det hele – så er det nemlig mere end bare glo-bryllup).

Anyway, to infinity, and beyond!

Som en konsekvens af, at min hjemmeside har været lidt utilgængelig samt at jeg selv har været lidt utilgængelig (læs: smadret), så kommer dette indlæg nok en fire-fem dage for sent. Men nu er det her: Polterabend 2.

For ja, jeg blev kidnappet i lørdags og udsat for lidt af hvert. Jeg har jo allerede været haft en polterabend i Danmark, så derfor var jeg meget i tvivl om, om jeg kunne risikere at blive taget på sengen i Norge også. Jeg har i månedsvis vist, at Lillianne skulle have polterabend i lørdags. Hun skulle hentes kl. 7 om morgenen, og den stod på krisemaksimering, da Lillianne besluttede sig for at gå på en bette festival ude i ødemarken og ikke komme hjem lige med det samme. Vi fik hende hjem, men det var med hiv og sving (og jeg tror hun var TRÆT kl. 7).

I lørdags var jeg 90% sikker på, at jeg skulle have samme tur, men det var først fredag aften jeg indså, at det kunne være en mulighed. Da en meget fuld fyr var så venlig at fortælle mig det, blev jeg stort set overbevist.

Jeg blev hentet/overfaldet herhjemme, lagt i håndjern og fik bind for øjnene. Derefter blev jeg til de andres fnisen gennet ud i en bil og kørt væk. Da de begyndte at give mig en tørdragt på, troede jeg, at jeg skulle ud at dykke. Det har muligvis også været meningen, men det blev til vandski i stedet. Det gik selvfølgelig hverken værre eller bedre end at fødderne på tørdragten ikke kunne passe ned i skiene, så jeg måtte istedet ty til den våddragt str. XXL, som lå i båden. Lad os bare sige, at det var lidt koldt, og jeg kom aldrig helt op at stå på skiene. Men det var sjovt.

Bagefter blev jeg transporteret ud til en kammerats hus, der ligger relativt uforstyrret med skov og eng omkring. Her var der rejst en pavillion i haven, grillen stillet an og musikken gjort klar. Men først skulle et par timers paintball lige overståes. Jeg slap heldigvis for kanindragten, men jeg blev da sendt afsted med to minutters forspring og bagefter jagtet som et dyr. Det gav et par blå mærker, men det var ganske underholdende.

Derefter stod den på godt mad og drikke resten af aftenen, og det har været en af de bedste dage længe – specielt fordi jeg blev vartet op efter alle kunstens regler. Tak til alle som var med (hvis de læser dette), og jeg vil aldrig glemme det (bortset fra de sidste tre-fire timer, som ER glemt).